”Det Danske Folkestyre” er en ren kunstbog med sort-hvide fotografier taget af den ansete fotograf Marianne Grøndahl. Hun har haft næsten fri adgang til hele Christiansborg. På billedet til Venstre ses fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) i folketingssalen. Nedenfor ses billeder fra ”Borgen”. –
- Marianne Grøndahl og Bjarke Ørsted.
Henrik Hoffmann-Hansen |
2. oktober 2007
ET NYT ÅR BEGYNDER: I dag udkommer to både smukke og informative bøger om Christiansborg i anledning af Folketingets åbning
Det er bare lækkert. Strålende billeder, elegante tekster og gedigen papirkvalitet.
Grundstenen til ”det tredje Christiansborg” blev lagt for snart 100 år siden, og i den anledning udgiver Gyldendal ikke færre end to store fotobøger om rigets monumentale slot midt i København. Den ene, ”Det Danske Folkestyre”, er en ren kunstbog med sort-hvide fotografier taget af den ansete fotograf Marianne Grøndahl. Hun har haft næsten fri adgang til hele Christiansborg, som Folketingets direktør Henrik Tvarnø forklarer i et fyldigt forord. Det er oversat til engelsk bagest, hvor man i øvrigt også finder miniatureudgaver af alle billederne med forklarende tekster på dansk og engelsk. Formentlig med tanke på at den skal kunne gives som gave til tingets internationale gæster.
Den anden, ”Borgen”, indeholder også flotte billeder her taget i farver af pressefotograf Bjarke Ørsted fra Berlingske Tidende. De ledsages af en omfangsrig, velskrevet tekst af de to Berlingske-redaktører, Thomas Larsen og Bjarne Steensbeck.
Det bliver til en både informativ og mange steder underholdende rundtur i Christiansborg. Vi får historien om slottets tilblivelse fra 1907 til 1928, vi hører om samtidens voldsomme kritik af den grimme kolos, og vi sættes ind i grundideen bag slottet. Det var nemlig at samle styrets tre magter under samme tag, det vil sige Konge, parlament og Højesteret.
Faktisk en noget mærkværdig tanke, da den fælles bopæl strider imod princippet om magtens tredeling. Nu endte det som bekendt med, at Kongen slet ikke flyttede ind. Efter påskekrisen i 1920, da kong Christian X uden Folketingets samtykke fyrede ministeriet Zahle, blev forholdet mellem konge og Rigsdag meget anspændt, og kongen ville ikke flytte ind i de 95 værelser, der ellers var forberedt til familien.
Som tidligere omtalt her i avisen indeholder en del af denne bog et interview med Dronning Margrethe, hvor hun fortæller om sin og sin families syn på Christiansborg som slot. Dronningen priser sig, både af politiske og menneskelige grunde, lykkelig for, at kongefamilien ikke i sin tid kom til at bo på slottet.
Det modsatte synspunkt havde unægteligt været mere overraskende og kontroversielt, men under alle omstændigheder er det interessant at få Dronningens syn på sagen. Netop samspillet mellem regering, parlament og kongehus er jo et af de store paradokser i det danske demokrati. Som Henrik Tvarnø bemærker i ”Det Danske Folkestyre”, kan det være svært at forklare udlændinge, at ”kongen” i Danmark slet ikke har den magt, som Grundloven på papiret ser ud til at udstyre ham med. Forklaringen er, at demokratiet ikke har vokset sig fuldmodent på en nat, men gradvist er vokset ud af enevælden.
Hvor kongen altså aldrig flyttede ind, så gjorde repræsentanter for pressen – ”den fjerde statsmagt” eller ”den fordømmende statsmagt” – det i rigt mål. Selvom journalisterne tilhører bunden af hierarkiet, som forfatterne spidst bemærker med brod mod Folketingets ledelse. Dermed hentyder de til, at pressekorpset nok har kontorlokaler på borgen, men de er placeret længst væk fra centrum, det vil sige fra folketingssalen. Nede i kældrene, ude i ”Sibirien” og på ”Ridebanen”, som nogle af de fjerneste lokaliteter kaldes. Her deler journalisterne skæbne med andre på bunden, det vil sige helt nyvalgte politikere og deres kolleger fra Nordatlanten.
Fordi bogen når så vidt omkring, må man undre sig over nogle af fravalgene. For eksempel forbigås det helt i ”Borgen”, at der hver torsdag i mange år er blevet holdt en morgenandagt, når Folketinget er indkaldt. Pudsigt nok har Marianne Grøndahl i sin bog fotograferet både syngende og andægtige folketingsmedlemmer.
Berlingske-folkene kunne måske også have fået plads til en af de helt store, årlige begivenheder, nemlig juletræsfesten, hvor hundredevis af børn af folketingsmedlemmer og medarbejdere møder op, og en ofte kendt politiker optræder som julemand.
I det hele taget er den største indvending mod denne bog, at det kniber med at koble ord og billeder sammen. På nogle sider følges de to tæt, mens det på andre er svært at skimte sammenhængen.
Der er forklarende billedtekster til nogle af billederne, men andre steder må læseren gætte sig frem. Er et bestemt billede fra Proviantgården eller Vandrehallen? Hvem ser man? Hvad er det for en have, man kigger ud i?
Forfatterne gør ellers meget ud af at forklare detaljer og sammenhænge. Enhver, der vil vide noget om folkestyre, folketingsarbejde og nyere politik bag facaden, er godt hjulpet. Derfor er den momentvise indforståethed dobbelt ærgerlig. Den, der aldrig har sat sine ben på Christiansborg, får næppe nogen rumlig fornemmelse af, hvor de forskellige lokaler ligger i forhold til hinanden. Et oversigtskort eller et lille kort til hvert kapitel kunne have gjort underværker.
Teksten balancerer mellem det arkitektoniske, det forfatningsrelaterede og det politisk aktuelle stof. Der står meget om de sidste 20-30 år i politik og om de første år omkring byggeriet. Til gengæld får man ikke ret meget fra perioden 1928-1980.
Det er imidlertid ikke nogen alvorlig indvending og overskygges helt af det meget veloplagte sprog og de mange sjove og tankevækkende anekdoter. I øvrigt er bogen dejligt fri for stavefejl og meningsforstyrrende fejl.
For den politisk interesserede er ”Borgen” det oplagte valg, mens den kunst- og fotointeresserede læser nok foretrækker ”Det Danske Folkestyre”. Alligevel fortaber det sig i markedsføringstågerne, hvorfor samme forlag vælger at udsende to så fornemme bøger om samme emne inden for samme uge, men Gyldendal om det.
For begge udgivelser gælder: Der er rigtig meget at komme efter inden for murene.
hoffmann@kristeligt-dagblad.dkMarianne Grøndahl: Det danske folkestyre. 248 sider. 399 kroner. Gyldendal.
Thomas Larsen og Bjarne Steensbeck: Borgen. Christiansborg i 100 år. 296 sider. 299 kroner. Gyldendal.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad