Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen 10 år som Guds gadedreng til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

10 år som Guds gadedreng

– Jeg er akkurat ligeglad med, hvad folk tænker. Det vil jeg overhovedet ikke lade mig styre af, siger Christian Hedegaard, som er leder af den omstridte organisation Evangelist. –

- Leif Tuxen.

Fakta

Evangelist

Organisationen Evangelist blev stiftet i 2000 af ægteparret Karen og Christian Hedegaard....
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

PROVO-PRÆDIKANT: Ny bog af Christian Hedegaard giver nogle af ­forklaringerne på, hvordan han er blevet leder af en af Danmarks mest kontroversielle kirkelige bevægelser

Historien om de første 10 år som ”evangelist af Guds store nåde”, som han selv ynder at omtale sig selv, har blandt andet været en økonomisk succeshistorie for den kontroversielle Christian Hedegaard, som leder bevægelsen Evangelist. Han har netop skrevet en bog om perioden, og da Kristeligt Dagblad denne morgen skal møde ham i den anledning, kommer han lidt for sent ude fra sit store landsted til en værdi i omegnen af 15 millioner kroner ved Gørløse uden for Hillerød. Vi når derfor at se os omkring i Evangelists nye hovedkontor på en af Hillerøds dyreste adresser med enestående udsigt til Frederiksborg Slot, inden Hedegaard svinger ind på gårdspladsen i sin nyerhvervede bil – en stor Audi Q7.

Det giver anledning til spørgsmålet til Christian Hedegaard, om han ikke udsætter sig selv for kritik og mistænksomhed ved at bo eksklusivt og køre i prestigebil?

– Jeg er akkurat ligeglad med, hvad folk tænker. Det vil jeg overhovedet ikke lade mig styre af. Jeg skammer mig ikke over, at jeg er blevet velsignet af Gud, og at det går mig godt. Det er rigtigt, at vi er blevet mere velhavende med årene. Forskellen er bare, at så kan vi give mere, end vi kunne før. Faktisk er jeg fuldstændig ligeglad med penge, og jeg kunne give min bil væk omgående, uden at det ville røre mig.

– Når det gælder gården, så sagde Gud til mig: ”Nu giver jeg dig en gård, fordi du har taget al modstanden, fordi du har hjulpet alle de mennesker, som ingen gad have med at gøre. Det har du altsammen gjort for ingen penge, og nu giver jeg dig en gård, så alle i verden kan se, at jeg har velsignet dig.”

Annonce
At Christian Hedegaard ikke altid har haft mange penge at gøre godt med, kan man læse om i hans nyeste bog, ”Kaldet”, som netop er udkommet. Her beskriver han, hvordan tingene langsomt, men sikkert har taget form fra hans teenageår med oprør til i dag, hvor han er leder af en af de hurtigst voksende kirkelige bevægelser i Danmark.

Han beskriver ærligt, hvordan han i sin tidlige ungdom tjente sine lommepenge ved at arbejde på en gård, men også gennem spiritussmugling, og hvordan han var sin senere hustru utro. Bogen er også en illustration af, hvordan han sammen med sin hustru, journalist Karen Hedegaard, tidligt havde et ønske om at være fuldtidsbeskæftiget med kristeligt arbejde.

I bogen ”Kaldet” fortæller Christian Hedegaard om en oplevelse i Ukraine, som mærkede ham for livet, og som kom til at sætte dagsordenen for den organisation, som han senere stiftede. Da han en dag var på vej ud af hotellet i byen Donetsk, lå der en beruset mand i buskadset lige udenfor. Christian Hedegaard ønskede at hjælpe ham, men blev overtalt af sine rejsefæller til at lade være, da de skulle nå en bus. Da de om aftenen kom tilbage til hotellet, lå manden og var frosset ihjel. I sin bog skriver Hedegaard:

”Hver gang jeg prædiker evangeliet, brænder denne oplevelse stadig i mit hjerte. Jeg kommer aldrig til at gå forbi mennesker igen uden at hjælpe dem eller give dem valget at tro på Jesus, så de kan blive frelst.”

Da Christian Hedegaard på et tidspunkt havde forældreorlov, gik han rundt med barnevognen i Hillerød og tog kontakt til alkoholikere og andre.

– Der er ingen tvivl om, at jeg har en gave til at rejse mennesker. Jeg kan se muligheder i folk. Hvis en sindssyg mand ligger på gaden, ser mange ham som ækel, men jeg ser ham 10 år fremme med familie og børn. Mange undrer sig over, hvordan jeg kan se sådan nogle ting, men sådan er det bare. Jeg ser altid muligheder midt i problemerne, siger han.

En rejse til Afrika gav ifølge bogen Christian Hedegaard et vink med en vognstang om, hvad hans organisation skulle beskæftige sig med ud over at hjælpe mennesker som manden i Ukraine.

– Jeg mødte evangelisten Teresia Wairimu, og det var ligesom at sætte stærkstrøm til mig, fortæller Christian Hedegaard og fortsætter:

– Jeg oplevede en helt ny dimension af tegn og undere og mirakler, da vi stod i en nationalpark i Kenya foran 500.000 mennesker, og de kom med alle deres syge. For eksempel en kvinde med brystcancer, hvor brystet eksploderede, og canceren bare løb ned ad hende. Det skabte en helt ny dimension af tro hos mig.

I et tidligere interview i Kristeligt Dagblad har Christian Hedegaard fortalt om sin vision om, at Evangelist i løbet af 25 år vil have 50 af sine såkaldte rehabiliteringscentre i Danmark. Lige nu har de fem, men flere er på vej. Blandt andet i form af herberger for hjemløse i større byer, men Christian Hedegaard ønsker ikke at oplyse deres beliggenhed.

Der har da også været både ballade og politianmeldelser flere af de steder, hvor Evangelist i dag har sine rehabiliteringscentre for blandt andre misbrugere og psykisk syge. Blandt andet fordi centrene, der alle er privatejede, ikke altid har godkendelserne i orden.

– Skal det offentlige mon bestemme, hvem jeg vil hjælpe i mit hjem? Jeg skal garantere dig for, at i mit hjem gælder Guds lov og ikke det offentliges lov, siger Christian Hedegaard indigneret og fortsætter:

– Det offentlige mener, vi skal godkendes til rehabilitering, men der er da ikke nogen af vores steder, der har søgt om tilladelse til rehabilitering, for det foregår i vores medarbejderes private hjem, og hvem vi samler op og hjælper vedrører ikke det offentlige, og det kommer det aldrig til. Vore rehabiliteringscentre kommer aldrig ind under det offentlige system, for så bliver de slået ihjel, fordi de kommer ind under alle former for kontrol af et gudsfjendsk og antikristeligt system og af mennesker, som ikke tror på Gud.

Til gengæld vil Christian Hedegaard godt love, at der kommer flere initiativer fra Evangelists side over for de svageste i det danske samfund.

– Vi skal hjælpe nogle flere mennesker. Jeg er slet ikke tilfreds med, hvordan det går nu. Vi skal være mere effektive til at samle folk op. Jeg synes ikke, vi er særlig gode til det, og det går alt for langsomt.

– Vi skal også have gang i hjælp til børn i Congo, Zambia og Kenya ud over Uganda, hvor vi arbejder i dag. Har du tænkt på, hvor mange millioner børn, der lider nød? Så nytter det jo ikke meget, at vi kun hjælper 1000 eller 1500.

– Jeg vil også gerne lave en forretningsskole, en business school. Mange mennesker har et kald til at være noget i erhvervslivet. Men det er meget noget med ”mig, mig selv, mit og mit eget”. Jeg vil gerne give dem en ordentlig etik og moral, sådan at de tjener penge med et formål og ikke som et mål. Der må komme en ny standard for forretningsfolk i det her land, hvor de tjener penge for at hjælpe andre.

– Min største sorg er, når jeg går ned ad en gade og ser, hvordan folk har det. Jeg er kommet til det punkt, hvor jeg er fuldstændig ligeglad med, hvad andre tænker om mig. Jeg har bare sådan en nød for, at mennesker må få hjælp.

kiil@kristeligt-dagblad.dk

Christian Hedegaard. Kaldet. 320 sider, 198 kroner. Forlaget Evangelist.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

10 år som Guds gadedreng

Anonym, publiceret d.05/10 14:26 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: 10 år som Guds gadedreng
Det var en spændende artikel om Christian Hedegård. Vi har brug for flere artikler som den, der opsøger mennesker, der 100% stoler på Gud og hvor "verden" bare må forundres over at Gud kan kalde og bruge ét ægtepar til at gøre så stor en forskel i mange tusinde menneskers liv.
Del Link

Re: 10 år som Guds gadedreng

anja, publiceret d.05/10 14:55 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: 10 år som Guds gadedreng
ja, det er da én måde at se det på...
Del Link

Re: 10 år som Guds gadedreng

Leif Jørgensen, publiceret d.28/12 14:08 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: 10 år som Guds gadedreng
Det kunne lyde som om, du har et andet syn på artiklen og Christian Hedegaard? Det kunne være interessant at høre om det.
Del Link
flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock