Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Anders Ellebæk Madsen, redaktør for kirke og tro
Anders Ellebæk Madsen
Send artiklen Sygdomsmagerne har kronede dage til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sygdomsmagerne har kronede dage

Lørdagsrefleksioner.

-

Kommenter Hold mig opdateret

LØRDAGSREFLEKSIONER Når læger, patienter og industri samarbejder om at definere sygdomme, som kan forsyne mennesker med sygeroller, give lægerne opgaver og skabe avancer for medicinalindustrien, lykkes det nemt at give en række tilstande sygdomseksistens

FOR ET PAR måneder siden omtalte Kristeligt Dagblad begrebet ”burned out syndrome” og forklarede, at det er en tilstand, hvor man føler sig udbrændt. Så blev vi så meget klogere. Men tilstanden må være en slags sygdom, for syndrom betyder en samling af symptomer på sygdom.

Da den tyske journalist Jörg Blech i 2002 læste en pressemeddelelse om en ny psykiatrisk diagnose ”caged tiger syndrome”, fandt han tiden inde til at skrive en bog om, hvordan vi bliver gjort til patienter af sygdomsmagere: ”Die Krankenheitserfinder: Wie wir zu Patienten gemacht werden”. Tiger-i-bur-syndromet rammer stressede fædre med forpligtelser i hjemmet. I bogen omtales en række andre nye sygdomme og syndromer – blandt andet ”sisi-syndrom”, som er en særlig lumsk depression karakteriseret ved opstemthed.

Når livet falder os svært på grund af dets jag og dets talrige krav, og når vi reagerer på belastninger med forvirring, rådvildhed, nedtrykthed, smerter og så videre, kan det være en udvej at give reaktionen en sygdomsdiagnose. Det hjælper behandleren, og det hjælper ”patienten”. Lægen får en anerkendelse af sin profession og en legitimering af sin foretagsomhed, og patienten får en forklaring og en undskyldning.

I vort samfund er der i alt fald én acceptabel måde at krybe uden om sociale forpligtelser på, og det er at være syg. Så slipper man for at gå i skole, at arbejde, at vaske op, at gå til selskaber og så videre.

Annonce
Men sygerollen har naturligvis sine begrænsninger og krav. Det forventes, at man opfører sig som syg. Man bør for eksempel finde sig i tilbud om kamillete, og man kan ikke spille golf. Desuden bør man udtrykke et ønske om at blive rask og derfor også acceptere at blive behandlet.

Her kommer medicinproducenterne ind i billedet ved siden af patienten og lægen. Og medicinalindustrien er ikke den mindst slagkraftige af de tre interessenter. Den arbejder ofte gennem de patientforeninger, som den sponsorerer. Når læger, patienter og industri samarbejder om at definere sygdomme, som kan forsyne mennesker med sygeroller, give lægerne opgaver og skabe avancer for medicinalindustrien, vil det snart lykkes at give en række tilstande sygdomseksistens.

For eksempel hyperaktivitets-syndrom (engelsk: attention deficit hyperactivity disorder), uro i benene (engelsk: restless legs syndrome såkaldt RLS), mandlig og kvindelig seksuel dysfunktion. Hertil kommer fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom, bækkenløsning, som ligefrem er blevet kaldt ”de nye sygdomme”. Alt skal behandles, og da ikke-sygdomme i sagens natur er uhelbredelige, bliver både tilstanden og behandlingen kronisk.

Sygdomsmagerne omdefinerer fysiologiske og blandt andet aldersbetingede tilstande som patologiske. Nedtrykthed op mod menstruationen (præmenstruel dysfori) skulle modvirkes med antidepressive midler. Såkaldt præmenstruelt syndrom er blevet beskrevet med så alvorlige symptomer inklusive affekthandlinger og kriminalitet, at behandling nærmest var påkrævet. Klimakteriet behandledes med hormoner. Som det ses, har ikke mindst kvinder holdt for. Men det gælder naturligvis om at definere sygdomstilstande, som rammer begge køn, som er udbredte i befolkningen, og hvor der kan beskrives alvorlige konsekvenser af manglende behandling og forebyggelse.

Medicinproducenterne sponsorerer den forskning og de læger, som kan give de nødvendige anbefalinger. Knogleskørhed defineres på en sådan måde, at store grupper over en vis alder burde behandles. Forhøjet blodtryk bliver mere og mere udbredt, hver gang grænsen for det normale sænkes, så flere og flere skal have blodtryksnedsættende medicin.

I 2004 påviste en gruppe norske læger, at med anvendelse af de nu anbefalede europæiske retningslinjer for forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme ville omkring 90 procent af norske mænd over 50 år være i højrisikogruppen på grundlag af deres blodtryks- og kolesterolværdier. Og konsekvensen måtte jo være, at de skulle have blodtryks- og kolesterolsænkende medicin som forebyggelse. Resultatet vakte opsigt i lægelige kredse blandt andet i betragtning af, at der er tale om en befolkning, som er en af de sundeste og længstlevende i verden.

I 1997 blev annoncer for lægemidler over for befolkningen tilladt i USA. De udgør i dag en meget stor del af blandt andet tv-reklamerne. Der reklameres også for behandling af flere upræcise nye sygdomme. Dokumentationen for effekt endsige nødvendighed er lemfældig, og bivirkninger af behandlingen underbetones – mildt sagt.

Der indgår gerne ”personlige” vidnesbyrd, som vi kender det fra vaskepulver og hygiejnebind. Som parodi blev pseudotilstanden ”motivational deficiency disorder” (”motivationsmangeltilstand”) sidste år lanceret som aprilsnar. Det blev forklaret, at patienten ligefrem kunne dø af manglende lyst til at trække vejret. En af ”patienterne” bekender: ”Folk har altid kaldt mig doven, men nu ved jeg, at jeg er syg.” Men selvom spøgen var så tyk, henvendte ”patienter” sig i fuldt alvor for at få fat på det ikke-eksisterende lægemiddel, Indolabant.

Sætningen ”Det gyldne bjerg eksisterer ikke” var ifølge den østrigske filosof Meinong en selvmodsigelse, fordi et sådant bjerg dog måtte eksistere alene af den grund, at man kunne tale om det. Det får betydning at give noget et navn, for derved giver man det også en virkelighed. Det betyder samtidig, at vi får en oplevelse af at kunne håndtere begrebet. Fra eventyret ved vi, at kan vi give trolden navn og sige det højt, får vi magt over den. Ved at give en tilstand et sygdomsnavn, giver man det klinisk eksistens og skaber grundlaget for sygdomsbehandling og medicinindtagelse.

Ole J. Hartling er overlæge og formand for Det Etiske Råd
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Sygdomsmagerne har kronede dage

Anonym, publiceret d.05/01 02:35 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Sygdomsmagerne har kronede dage
Hvor er det sørgeligt, at en mand i den stilling kan udtale sig så nedladende om flere sygdomsgrupper, og det er meget tydeligt, at de udtalelser, Ole J. Hartling kommer med bunder i en stor uvidenhed om sygdommene.
Jeg taler især for sygdommen ME/CFS Kronisk Træthedssyndrom, som slet ikke er en ny sygdom, jeg ved ikke særligt meget om de andre sygdomme, Ole Hartling nævner, men jeg kan forestille mig, at han ved lige så lidt om disse sygdomme, som jeg kan se er tilfældet med sygdommen ME/CFS.
Jeg forstår slet ikke, hvordan Hartling kan udtale sig sådan om sygdomme, som han med al tydelighed ikke har det store kendskab til, hvilke kilder /forskning kan han henvise til, det fremgår ikke ligefrem af artiklen, Med hensyn til sygdommen ME/CFS bør Hartling i hvert fald studere noget litteratur /forskning om sygdommen, han ville så ret hurtigt se bevis for, at der er tale om en alvorligt invaliderende sygdom.
Jeg er mor til en 15 årig pige, der blev syg dagen efter en MFR vaccination, og vi har været udsat for en så forfærdelig behandling af systemet, som man tidligere ikke ville have drømt om kunne finde sted i et såkaldt velfærdssamfund som Danmark. Uden at gå i detaljer kan jeg kort nævne, at der blev givet en raskmelding eller som alternativ en psykisk diagnose, da lægen slet ikke ville høre tale om sygdommen ME/CFS, som vi endda havde mistanke til. Der er nu lavet sag til Patientklagenævnet om denne fejldiagnose, da tre speciallæger, en sygehuslæge og en udenlandsk ekspert (offentlig læge) har givet diagnosen ME/CFS også kaldet Kronisk Træthedssyndrom.
Kronisk Træthedssyndrom er dog et meget misvisende ord, kan nemt forveksles med den psykiske tilstand Kronisk Træthed, hvilket er noget ganske andet.Træthed forekommer som symptom i sygdommen ME/CFS, men er faktisk ikke det største symptom.
Sygdommen kan opstå efter vaccination, som det desværre var tilfældet hos os og hos de mange vaccinationsofre i Norge i den meget omtalte vaccinationsskandale.
Sådanne ufaglige udtalelser fra en læge skader direkte patienterne og bidrager til den dårlige behandling, patienterne og de pårørende får i systemet, og som vi nu har kæmpet imod i et par år.
Det værste er lægernes uvidenhed og det faktum, at lægen alligevel udtaler sig om sygdommen som i tilfældet her med artiklen af Ole J. Hartling.
Der er jo intet fagligt bag det, der postuleres i artiklen, men jeg tror, at sådanne nedladende udtalelser fra en læge, der ikke selv har mærket disse sygdomme og som sikkert heller ikke er pårørende til nogen med disse sygdomme, vil bidrage til det lægehad, man i øjblikket kan spore hos befolkningen, hvilket man helt tydeligt kan se et eksempel på, hvis man går ind på Netdoktor (debat) - Sundhedssektoren, der giver masser af eksempleer på dette.
Ole J. Hartlings udtalelser er jo en konkret mistillid til patienterne, i dette tilfælde også til kolleger og de forskere, der har frembragt flere tusind beviser på, at ME/CFS er en alvorlig invaliderende sygdom.
Vi må håbe, lægerne snart bliver klogere, der har jo været andre eksempler på lægernes uvidenhed, der har været skadelig for patienterne, et eksempel er scelerose, som man tidligere antog for at være psykisk.
Jeg kan oplyse Ole J. Hartling om, at sygdommen ME/CFS ifølge WHO er en neurologisk sygdom under kode G93.3 og hvis han selv skulle blive ME/CFS patient eller en pårøremde til en sådan patient er jeg helt sikker på, at han aldrig ville komme med sådanne ufaglige udtalelser.
Den nedladenhed, som Ole J. Hartling giver udtryk for findes ligeledes i den såkaldte TERM model, der er et uddannelsesprogram for læger, der nærmest tilsidesætter patientrettighederne, men som jeg ikke skal komme ind på her.
Del Link
flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​