Højesteret skal afgøre, om folkekirken diskriminerer

Da sagen begyndte i Vestre Landsret i Viborg, stod kritikken af folkekirkens særstatus alene for katolikkernes regning. Denne gang har advokat Tyge Trier indkaldt andre vidner fra Den katolske kirke, Baptistkirken i Danmark og Metodistkirken, som støtter synspunktet om diskrimination.

Især medlemmer af Baptistkirken, men også Metodistkirken, har kastet sig ud i civil ulydighed og nægtet at indfinde sig på kirkekontoret for at anmelde deres nyfødte. De ønsker heller ikke at blive opført i den nuværende civilregistrering, som har fået navnet Den Ny Kirkebog, og som de kalder folkekirkens register. Endelig mener de også, at statstilskuddet til folkekirken er i strid med Grundlovens bestemmelse om, at ingen er pligtig til at yde bidrag til en anden gudsdyrkelse end ens egen.

Katolikkerne har fået fri proces, fordi retssystemet betragter sagen som principiel. Da den begyndte ved Vestre Landsret i Viborg, var tre hovedpunkter til prøvelse: Det er diskriminerende, at man skal på folkekirkens kontor for at anmelde en fødsel, det er diskriminerende, at en begravelse koster mere for et ikke-medlem end for et medlem af folkekirken, og det er diskriminerende, at man tvinges til at yde bidrag til et andet trossamfund end sit eget.

Kirkeministeriet, som sagen var anlagt imod, blev frifundet på alle punkter.

Nu er katolikkerne og Tyge Trier parat til en ny omgang.

– Med hensyn til sagen om folkekirkens civilregistrering så mener vi at kunne bevise over for Højesteret, at det ikke kun er katolikker, men også andre trossamfund uden for folkekirken, som finder det forhold diskriminerende, siger Tyge Trier.

– Desuden kan vi vise, at der i hele EU-kredsen, undtagen Finland, ikke er andre lande, som har en ordning som den danske, hvor et bestemt trossamfund varetager den civile registrering. Siden sagen var for landsretten, har Kirkeministeriet oprettet et neutralt kontor, hvor ikke-medlemmer af folkekirken kan sende deres fødselsanmeldelse, men den kattelem kan vi ikke acceptere. Uanset hvad, så havner man som borger og ikke-folkekirkemedlem i folkekirkens civilregistrering under navnet Den Ny Kirkebog, siger Tyge Trier.

vincents@kristeligt-dagblad.dk