Hvordan så guldhornene ud? Rigsantikvar P.V. Glob var tilhænger af en teori om, at guldhornene var let snoede som kohorn, og han lod i 1978 fremstille et sæt snoede kopier. Teorien om de snoede horn har dog ikke vundet stort gehør. –
- Nationalmuseet.
Josephine Schnohr |
10. oktober 2007
Guldhornene Museumstyveriet i Jelling skabte atter blæst om guldhornene. Men selvom forskere har studeret afstøbninger og tegninger af de gamle horn gennem flere hundrede år, så blæser sandheden om hornene fortsat i vinden. Efterårsferiefilm spinder videre på myten om guldhornene
Hele to gange har det danske politikorps anholdt gerningsmænd bag et guldhorntyveri. Første gang i 1803, hvor de desværre kom en postgang for sent til at redde de originale horn. Anden gang for en måneds tid siden, hvor Sydøstjyllands politi i Vejle hurtigt fik de fine guldhornkopier tilvejebragt igen. Men trods to vellykkede politiopklaringer er videnskabsfolkene ikke nærmere deres opklaring og tolkning af de famøse horn.
Museumsinspektør Morten Axboe fra Nationalmuseet har gennem 30 år studeret kopier, tegninger og andre kilder om de gyldne horn fra den sønderjyske muld.
– Guldhornene hører til blandt vores absolut mest spektakulære oldsagsfund herhjemme. Desværre fik den forgældede guldsmed Heidenreich jo ødelagt enhver mulighed for at nærstudere det spændende fund fra et videnskabeligt perspektiv, og det lider vi fortsat under den dag i dag, forklarer Morten Axboe.
Så guldhornene er fortsat en videnskabelig gåde og vil utvivlsomt fortsætte som et af fortidens uløselige mysterier. Men netop gådefuldheden er med til at holde liv i interessen for de forsvundne guldhorn.
I næste uge er det efterårsferie, og i den uge sætter Nationalmuseet fokus på guldhornene i anledning af biografpremieren på en ny børnefilm om dem. Den er et tydeligt eksempel på, at de gamle horn også pirrer fantasien hos manuskriptforfattere.
Museumsinspektør Gitte Engholm fra Nationalmuseet har stået for planlægningen af efterårsferiens aktiviteter.
– Myten om guldhornene vil altid kunne tiltrække folk. De fleste danskere kender jo til dem og deres dramatiske historie. Og interessen er nok ikke blevet mindre efter tyveriet i Jelling. Så vi kan nok forvente lidt ekstra gæster på både museet og i biograferne på den konto, konstaterer Gitte Engholm.
Det kommer ikke bag på hverken Gitte Engholm eller Morten Axboe, at der bliver lavet en børnefilm om netop guldhornene:
– Fortællingen om guldhornene er en rigtig historisk røverhistorie med masser af action. Desuden rummer den mystik og gåder, så der er rigeligt spillerum for fantasien og mere fantastiske udlægninger af hornenes oprindelse.
Gitte Engholm ser det heller ikke som et problem, at filmbranchen formidler historie til børn og voksne.
– Vi har det strålende med, at en stort anlagt biograffilm kan skabe opmærksomhed omkring guldhornene. Vores erfaring er nemlig, at børnene bliver langt mere draget af de rigtige genstande og den rigtige historie, når de efterfølgende kommer herind på museet. Derfor har de senere års historiske julekalendere som Jul i Valhal og den om biskop Absalon kun været positiv for historieinteressen blandt børn og unge, lyder det tilfredst fra Gitte Engholm.
Så de gådefulde guldhorn får lov at kaste lidt historisk glans over den kommende efterårsferie for både store og små. Men det sandfærdige billede af guldhornene er temmelig sløret, fordi det bevarede kildemateriale om guldhornene er noget uldent. Tegninger og beskrivelser er af meget svingende kvalitet.
– Selvom vi har en del kilder om de gamle horn, er der stadig tvivl om detaljer i deres udseende, billedudsmykning, oprindelse og funktion. Derfor er det faktisk umuligt at fremlægge en endegyldig tolkning af dem. Flere videnskabsfolk og arkæologer har fremlagt teorier om guldhornene. Men det er altid muligt at stille spørgsmålstegn ved dem og komme med modargumenter, for ingen af os har jo set hornene i virkeligheden, fortsætter Morten Axboe.
En af de videnskabelige diskussioner går på, om hornene var krumme eller let snoede som kohorn. Den anerkendte rigsantikvar og arkæolog P.V. Glob var tilhænger af sidstnævnte teori og lod i 1978 fremstille et sæt snoede kopier hos kongelig hofjuveler E. Dragsted. De blev så udstillet sammen med de ældre og krumme kopier, som Frederik VII fik lavet i 1859-60 og skænkede til Oldnordisk Museum (det var disse kopier, der blev stjålet i Jelling).
– Diskussionen om hornenes form er stadig ikke afgjort. Oldforskeren Ole Worm så selv det først fundne horn og omtalte det i sin afhandling fra 1641 som ”trindt og krumt ”. Den senere museumsmand Christian Jürgensen Thomsen så begge hornene i sine unge dage og gjorde ikke indsigelser over de ikke-snoede kopier, som han var med til at få lavet i 1859-60. Så meget tyder på, at de originale horn ikke var snoede. Men vi kan ikke sige det med sikkerhed, påpeger Morten Axboe.
Et andet, ivrigt debatteret emne er guldhornenes udsmykning. Siderne var dekoreret med reliefbilleder og ornamenter, som det er gengivet på både tegninger og kopier. Men deres præcise udseende og ikke mindst tolkningen af motiverne står hen i det uvisse.
– Vi har en sikker datering på guldhornene til omkring 400 e. Kr. Derfor kan vi sammenholde hornene med kulturen herhjemme og ude i Europa på tidspunktet for deres fremstilling. Alt tyder på, at de er fremstillet herhjemme med inspiration udefra. Nogle forskere mener, at visse motiver i billedudsmykningen, for eksempel kentaurerne, er inspireret af græsk-romerske kulturer i Middelhavsområdet. Andre ser billederne som skildringer af guder og begivenheder fra den nordiske mytologi. Så heller ikke her er der enighed blandt forskerne – og endnu engang mangler vi de originale horn til at give et endeligt svar, beklager Morten Axboe.
historie@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad