Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Gåden om guldhornene bliver aldrig løst til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gåden om guldhornene bliver aldrig løst

Hvordan så guldhornene ud? Rigsantikvar P.V. Glob var tilhænger af en teori om, at guldhornene var let snoede som kohorn, og han lod i 1978 fremstille et sæt snoede kopier. Teorien om de snoede horn har dog ikke vundet stort gehør. –

- Nationalmuseet.

Fakta

Mød guldhornene på Nationalmuseet i efterårsferien

Hver dag i efterårsferien er der særlige arrangementer på museet, der tager afsæt i guldhornene...
Læs mere

Guldhorn i biografmørket

På fredag, den 12. oktober, blænder biografer landet over op for efterårsferiens helt store...
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Guldhornene Museumstyveriet i Jelling skabte atter blæst om guldhornene. Men selvom forskere har studeret afstøbninger og tegninger af de gamle horn gennem flere hundrede år, så blæser sandheden om hornene fortsat i vinden. Efterårsferiefilm spinder videre på myten om guldhornene

Hele to gange har det danske politikorps anholdt gerningsmænd bag et guldhorntyveri. Første gang i 1803, hvor de desværre kom en postgang for sent til at redde de originale horn. Anden gang for en måneds tid siden, hvor Sydøstjyllands politi i Vejle hurtigt fik de fine guldhornkopier tilvejebragt igen. Men trods to vellykkede politiopklaringer er videnskabsfolkene ikke nærmere deres opklaring og tolkning af de famøse horn.

Museumsinspektør Morten Axboe fra Nationalmuseet har gennem 30 år studeret kopier, tegninger og andre kilder om de gyldne horn fra den sønderjyske muld.

– Guldhornene hører til blandt vores absolut mest spektakulære oldsagsfund herhjemme. Desværre fik den forgældede guldsmed Heidenreich jo ødelagt enhver mulighed for at nærstudere det spændende fund fra et videnskabeligt perspektiv, og det lider vi fortsat under den dag i dag, forklarer Morten Axboe.

Så guldhornene er fortsat en videnskabelig gåde og vil utvivlsomt fortsætte som et af fortidens uløselige mysterier. Men netop gådefuldheden er med til at holde liv i interessen for de forsvundne guldhorn.

Annonce
I næste uge er det efterårsferie, og i den uge sætter Nationalmuseet fokus på guldhornene i anledning af biografpremieren på en ny børnefilm om dem. Den er et tydeligt eksempel på, at de gamle horn også pirrer fantasien hos manuskriptforfattere.

Museumsinspektør Gitte Engholm fra Nationalmuseet har stået for planlægningen af efterårsferiens aktiviteter.

– Myten om guldhornene vil altid kunne tiltrække folk. De fleste danskere kender jo til dem og deres dramatiske historie. Og inter­essen er nok ikke blevet mindre efter tyveriet i Jelling. Så vi kan nok forvente lidt ekstra gæster på både museet og i biograferne på den konto, konstaterer Gitte Engholm.

Det kommer ikke bag på hverken Gitte Engholm eller Morten Axboe, at der bliver lavet en børnefilm om netop guldhornene:

– Fortællingen om guldhornene er en rigtig historisk røverhistorie med masser af action. Desuden rummer den mystik og gåder, så der er rigeligt spillerum for fantasien og mere fantastiske udlægninger af hornenes oprindelse.

Gitte Engholm ser det heller ikke som et problem, at filmbranchen formidler historie til børn og voksne.

– Vi har det strålende med, at en stort anlagt biograffilm kan skabe opmærksomhed omkring guldhornene. Vores erfaring er nemlig, at børnene bliver langt mere draget af de rigtige genstande og den rigtige historie, når de efterfølgende kommer herind på museet. Derfor har de senere års historiske julekalendere som Jul i Valhal og den om biskop Absalon kun været positiv for historieinteressen blandt børn og unge, lyder det tilfredst fra Gitte Engholm.

Så de gådefulde guldhorn får lov at kaste lidt historisk glans over den kommende efterårsferie for både store og små. Men det sandfærdige billede af guldhornene er temmelig sløret, fordi det bevarede kildemateriale om guldhornene er noget uldent. Tegninger og beskrivelser er af meget svingende kvalitet.

– Selvom vi har en del kilder om de gamle horn, er der stadig tvivl om detaljer i deres udseende, billedudsmykning, oprindelse og funktion. Derfor er det faktisk umuligt at fremlægge en endegyldig tolkning af dem. Flere videnskabsfolk og arkæologer har fremlagt teorier om guldhornene. Men det er altid muligt at stille spørgsmålstegn ved dem og komme med modargumenter, for ingen af os har jo set hornene i virkeligheden, fortsætter Morten Axboe.

En af de videnskabelige diskussioner går på, om hornene var krumme eller let snoede som kohorn. Den anerkendte rigsantikvar og arkæolog P.V. Glob var tilhænger af sidstnævnte teori og lod i 1978 fremstille et sæt snoede kopier hos kongelig hofjuveler E. Dragsted. De blev så udstillet sammen med de ældre og krumme kopier, som Frederik VII fik lavet i 1859-60 og skænkede til Oldnordisk Museum (det var disse kopier, der blev stjålet i Jelling).

– Diskussionen om hornenes form er stadig ikke afgjort. Oldforskeren Ole Worm så selv det først fundne horn og omtalte det i sin afhandling fra 1641 som ”trindt og krumt ”. Den senere museumsmand Christian Jürgensen Thomsen så begge hornene i sine unge dage og gjorde ikke indsigelser over de ikke-snoede kopier, som han var med til at få lavet i 1859-60. Så meget tyder på, at de originale horn ikke var snoede. Men vi kan ikke sige det med sikkerhed, påpeger Morten Axboe.

Et andet, ivrigt debatteret emne er guldhornenes udsmykning. Siderne var dekoreret med reliefbilleder og ornamenter, som det er gengivet på både tegninger og kopier. Men deres præcise udseende og ikke mindst tolkningen af motiverne står hen i det uvisse.

– Vi har en sikker datering på guldhornene til omkring 400 e. Kr. Derfor kan vi sammenholde hornene med kulturen herhjemme og ude i Europa på tidspunktet for deres fremstilling. Alt tyder på, at de er fremstillet herhjemme med inspiration udefra. Nogle forskere mener, at visse motiver i billedudsmykningen, for eksempel kentaurerne, er inspireret af græsk-romerske kulturer i Middelhavsområdet. Andre ser billederne som skildringer af guder og begivenheder fra den nordiske mytologi. Så heller ikke her er der enighed blandt forskerne – og endnu engang mangler vi de originale horn til at give et endeligt svar, beklager Morten Axboe.

historie@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Klimaudsving har altid drillet mennesket

Schweiziske børnearbejdere

Vesten og resten

Rav var Nordens guld

Den gode bror – en af holocausts sande helte

Kort nyt: Nixons mafiaforbindelse

Det revolutionerende initiativ

Kort nyt

En krig, fire brødre og det store justitsmord

”Da de kravlede ind ad vinduerne til pigerne og mig, gav jeg op”

En heltinde til alle tider

Fra elfenbensgebisser til nul huller-generationen

Da Sherlock Holmes kom til Danmark første gang

Danmarkshistoriens største skibskatastrofe overgår Titanic

Flintredskaber er som et forstenet sprog

Thule-området blev Grønlands vugge

Præsidenter lever længere

Danskere tyder mayaglyffer på ny måde

Kort nyt: Britiske aviser digitaliseret

Koden til et gammelt sprog er svær at knække

Da USA blev voksent

Stalin, Hitler og Titanic

”Ingen overlevede Det Tredje Rige uden et delvist tab af moralsk integritet”

Kort nyt

Nyheder fra historiens verden

For Monrad skulle kristendommen gennemtrænge politikken som en skjult varme

Kort nyt: Kongen var kanonstøber

Indisk forfatter tog danskerne med storm

Sømandskirker vender blikket mod øst

Kort nyt

En reformator kom til landet

Hærværket i Efesos

Kort nyt

Den tunge vandring på tværs af Europa

Korsfarere ville efterligne Kristus

Kort nyt

King James-bibelen har kostet liv

Nøglen til flora og fauna i 1200-tallet

Mårup Kirke er en videnskabelig guldgrube

Danske kvinders kringlede vej mod magten

Kort nyt

11. september er blevet et symbol på Vestens sårbarhed

Mæcen, politiker – men først og fremmest brygger

Kampen om det klare vand

Den absurde Berlinmur

DDR-spids bag lukkede mure

Til minde om Berlinmurens ofre

50 år siden: Muren der delte verden

Enhver krig var hellig

Vikinger slået hjem

Kort nyt

Det sidste korstog

Kort nyt

Djengis Khans vilde ridt imod civilisationen

Er du klar til den teknologiske fremtid?

Teknologi i dagligdagen gennem 100 år

Kort nyt

Da jagten på Gorm den Gamle brød løs

Kort nyt

De 10 største fornyelser i kristendommens historie

Kort nyt

Hvordan andre lande kan blive "Danmark"

1970'ernes fede fester og vold

Kort nyt

Begivenhederne fra 1864 rører på sig

Sådan blev munkene ølbryggere

Danmark spillede en rolle i Israels oprettelse

Kort nyt

Kort nyt

Frænde er frænde værst

Kort nyt

Den højest placerede gademusikant på Strøget

Kort nyt

Da kongens bibel så dagens lys

Korsfæstelse var den mest grufulde henrettelsesform

Kort nyt

Den dag, mennesket tog på rumrejse

Borgerkrigen var også en teologisk krise

Kort nyt

Dengang i industrisamfundet

Kort nyt

Millioner døde i Kinas arbejdslejre

Tidsmaskinen i Spitalfields

Da Grundtvig boede i Vimmelskaftet

Frank og hornminen

Kort nyt

Grave, der fortjener bevarelse

Afslørende tidsbilleder

Bagklogskabens lys skinner på Hitler og Vatikanet

Kirker med skydeskår og skoldehuller

Fæstningskirke skulle give penge i kassen

Kort nyt

En ny verdensorden efter det arabiske forår

Kommunismens kvælertag på kristne

Kort nyt

Karneval var middelalderens sikkerhedsventil

Kort nyt

Museer er ved at drukne i danefæ

Tyrkiet set indefra

Sporløs i Indien

Vi er alle viktorianere

Blodlandet mellem nazister og kommunister

Kort nyt

Fup med Danefæ er ikke usædvanligt

Den kedsom vinter ...

Jelllingstenen kan nok reddes uden synlige ar

Kort nyt

Da Italien blev en nation - næsten

Dengang globaliseringen kom til Danmark med en spand

Kort nyt om historie

Præster fik hovedroller i revolution

Da franskmændene dyrkede Det Højeste Væsen som en gud

Kort om historie

Kulturarv i bevægelse

Kort nyt

På opdagelsesrejse med portugisere

I 1711 slog pesten til for sidste gang

Nyt om historien

Iskold og dramatisk svensk overlevelse på Antarktis

flexblock
flexblock
flexblock