Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Anders Ellebæk Madsen, redaktør for kirke og tro
Anders Ellebæk Madsen
Send artiklen Hirsi Ali – vel nok Vesteuropas første flygtning siden holocaust til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hirsi Ali – vel nok Vesteuropas første flygtning siden holocaust

Kommenter Hold mig opdateret

Beskyttelse Hollands regering burde være i stand til at genkende en skandale in spe og genopdage sin pligt til at yde Hirsi Ali den beskyttelse, hun blev lovet i sin tid

Når De læser disse linjer, sidder Ayaan Hirsi Ali i skjul et sted med bevæbnede mænd ved døren. Hun er en af de mest besindige, intelligente og næstekærlige nulevende forkæmpere for ytrings- og meningsfriheden, og det har gjort hende forhadt i muslimske samfund over hele verden.

De enkelte omstændigheder i hendes historie er blevet fortalt mange gange før, men er værd at gentage. De viser nemlig meget klart, hvor dårligt udrustede vi i Vesten er til at håndtere den muslimske ekstremismes trussel.

Hirsi Ali kom første gang til Holland som flygtning fra Somalia i 1992 efter at have nægtet at lade sig tvangsgifte med en mand, hun ikke kendte. I skjul for sin familie begyndte hun at arbejde som rengøringsdame. Efter studier i statskundskab og filosofi ved Leiden Universitet gav Hirsi Ali sig til at udtale sig offentligt om undertrykkelsen af kvinder i islam, og kort efter begyndte hun at modtage dødstrusler fra lokale muslimer. Hun var til sidst i så stor fare, at hun i 2002 flyttede til USA. Der blev hun imidlertid snart kontaktet af Gerrit Zalm, dengang Hollands vicepremierminister, som opfordrede hende til at stille op til det hollandske parlament og forsikrede, at hun ville få diplomatisk beskyttelse hvor som helst og når som helst, hun måtte have det behov. Hun vendte hjem til Holland båret af dette løfte, vandt en plads i parlamentet og blev en utrættelig forkæmper for kvinders rettigheder, civilsamfundet og fornuften.

Annonce
Resten af hendes historie er velkendt. Filmmanden Theo van Gogh, som selv havde afvist at lade sig omgive af livvagter, blev i 2004 skudt ned på åben gade i Amsterdam og fik halsen skåret delvist over. På åstedet blev efterladt et trusselsbrev til Hirsi Ali, fæstnet til ofrets brystkasse med en slagterkniv.

Hirsi Ali blev omgående tvunget i skjul og flyttede i flere måneder fra tilflugtssted til tilflugtssted – til tider flere gange om dagen. Til sidst tvang hendes frygt for sit liv hende helt ud af landet. Hun vendte tilbage til USA, hvor den hollandske regering har betalt for hendes beskyttelse – indtil regeringen sidste uge uden varsel annoncerede, at den ikke længere ville beskytte hende uden for Holland og dermed kundgjorde hendes sårbarhed for alverden.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at Hirsi Ali vel nok er den første flygtning fra Vesteuropa siden holocaust. I den forstand er hun et enestående og uundværligt vidne til både Vestens styrke og Vestens svaghed: det åbne samfunds pragt – og dets modstanderes uendelige energi. Hun kender til de udfordringer, vi står over for i vores kamp for at dæmme op for kvindefjendskheden og den religiøse fanatisme i den muslimske verden; og hun lever med konsekvenserne af vores uformåen hver eneste dag. Ingen er mere oplagt end Hirsi Ali til at minde os om, at det er fejhed at tolerere intolerancen.

På få år har Hirsi Ali gennemløbet oplysningstiden og kortlagt hver kvadratcentimeter af den vej, der fører ud af det moralske og intellektuelle tomrum, som traditionel islam udgør. Hun har skrevet to strålende bøger om sin rejse, senest ”Infidel” (Vantro), som har været en international bestseller i månedsvis. Man kan ikke prise hendes mod for højtt. Som Christopher Caldwell skrev i The New York Times: ”Voltaire risikerede ikke med hver en ytring at skabe sig en milliard fjender, som genkendte hans ansigt og via internettet omgående kunne dele informationer med folk, som stræbte ham efter livet.”

Som sagen står nu, er Hollands regerings beslutning om kun at beskytte hende inden for Hollands grænser decideret pervers. Hollænderne har klaget over prisen for at beskytte Hirsi Ali i USA – men det er faktisk langt dyrere for dem at beskytte hende i Holland, idet truslen mod hende er størst der.

Det handler også om brudte løfter: Hirsi Ali blev overtalt til at stille op til parlamentet og blive verdens mest synlige og truede talskvinde for muslimske kvinders rettigheder ud fra en aftale om, at hun ville få beskyttelse lige så længe, hun måtte have brug for det. Gerrit Zalm lovede hende en sådan beskyttelse uden forbehold i sin daværende rolle af både vicepremierminister og finansminister. Mest beskæmmende er det, at Jan Peter Balkenende, den siddende hollandske premierminister, har opfordret Hirsi Ali til simpelthen at forlade Holland, samtidig med at han nægter at bevilge hende så meget som en uges beskyttelse uden for landets grænser, så at hun måske kunne skaffe penge til selv at betale for beskyttelse. Er der tale om et skamløst forsøg på at tækkes muslimske fanatikere? Er det en advarsel til andre hollandske dissidenter om ikke at rode op i problemerne ved at være alt for åbenmundede om islam? Eller er det ren tankeløshed?

Hollands regering burde være i stand til at genkende en skandale in spe og genopdage sin pligt til at yde Hirsi Ali den beskyttelse, hun blev lovet i sin tid.

Ingen anden nulevende person har i højere grad end hun gjort sig fortjent til den ytrings- og meningsfrihed, som vi tager for givet i Vesten. Og ingen anden har så modigt bestræbt sig på at forsvare denne frihed.

Salman Rushdie er romanforfatter og essay­ist og har blandt andet skrevet ”De sataniske vers” , som udløste en døds-fatwa mod den frafaldne muslim, som siden har levet i skjul. Sam Harris har skrevet bøgerne ”Troens fallit – religion, terror og fornuftens fremtid” og ”Brev til en kristen nation”.

Copyright: Global Viewpoint 2007

Oversat af Sara Høyrup
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​