Fortiden lever i Avraham Faust. Han er arkæolog og ph.d. ved Bar-Ilan Universitetet ved Tel Aviv i Israel. Igennem de seneste 18 år har han hver sommer arbejdet med og ledet udgravninger forskellige steder i Israel.
Han er i Danmark i forbindelse med, at det i år er 75 år siden, de danske arkæologiske udgravninger endte i Shilo i Israel.
Avraham Faust er inviteret af blandt andre Dansk Bibel-Institut og Selskab for Bibelsk Arkæologi. Begge selskaber har en teologisk konservativ opfattelse af kristendommen og bakker op om en datering af Det Gamle Testamente, der ligger meget længere tilbage i tiden, end Københavns Universitets Teologiske Fakultet accepterer.
Dateringsspørgsmålet er vigtigt, da dateringen af Det Gamle Testamente ofte hænger sammen med, hvordan man læser og forholder sig til Bibelen.
Er der dele af Det Gamle Testamente, der er sande?
– Helt klart. Jeg tror, det er svært at finde særlig mange, der siger nej til det spørgsmål. De fleste arkæologer er enige om, at Bibelen giver oplysninger om begivenheder helt tilbage til det 9. århundrede før Kristus og frem.
– Men jeg mener, at Bibelen kan give os information fra tidligere tider. Helt tilbage til det 12. eller 13. århundrede før Kristus.
– Jeg begrunder dette med, at de forskellige bibelske tekster henviser til specielle historiske perioder. Som eksempel kan jeg nævne, at der er tekster fra den tidlige periode, altså til mellem det 9. og det 13. århundrede f. Kr., hvor filistrenes manglende omskæring bliver nævnt. Dette er ikke omtalt i de senere tekster, fordi filistrene her er omskåret, og det derfor ikke længere har relevans at tale eller skrive om det. Der er mange andre eksempler på begivenheder eller ting, der er omtalt i en bestemt periode, men ikke i en anden. Derfor ved vi, hvornår teksterne er fra, for det ville jo ikke give mening at skrive om episoderne langt senere, vel?
Hvor veldokumenteret er Det Gamle Testamente af arkæologer?
– Vi kan sige meget om tidsperioder og tendenser. Den, jeg selv har arbejdet mest med, er tiden fra det 13. til det 9. århundrede før Kristus. Det er tiden omkring Kongebøgerne og Dommerbogen. Men det er svært for arkæologer at sige noget om de enkelte personer som Abraham og Moses.
Kan Bibelen hjælpe arkæologer og omvendt?
– Ja, Bibelen kan hjælpe arkæologer. For sproget er et kulturelt dokument, som kan fortælle os enormt meget om et givet samfund eller folk. Og her kan den hebraiske bibel give os en masse oplysninger om den tid, den er skrevet i.
– Det er vigtigt, at arkæologer ikke ser Bibelen som en religiøs bog, men snarere som en referencebog, der kan hjælpe til med oplysninger fra en svunden tid. Vi kan ikke finde nogen svar i Bibelen, men den kan – sammen med arkæologisk data – være med til at give en forståelse for, hvordan samfundene så ud for mere end 3000 år siden.
Kan man sige noget om, hvornår Det Gamle Testamente er fra?
– Der kører en debat mellem dem, der kan acceptere dateringen af Det Gamle Testamente til cirka 9. århundrede før Kristus, og de få, der ikke kan. Der er meget få, meget radikale arkæologer, der taler om det 6. århundrede før Kristus, og så er der det, der bliver kaldt Københavnerskolen, som blandt andet har base på Det Teologiske Fakultet i København. De mener, at Det Gamle Testamente skal dateres til omkring det 2. århundrede før Kristus, siger Avraham Faust og fortsætter:
– Der er mange forskellige meninger og holdninger til dateringen. Det, de fleste arkæologer kan sige noget om, er tiden fra det 9. århundrede før Kristus og frem. Det var tiden omkring de store konger, blandt andre David, men også tiden, hvor monarkiet blev delt i to. I denne tid er vi på sikker grund, og derfor er der meget få blandt verdens forskere og arkæologer, der ikke kan acceptere denne datering.
Hjælper arkæologi med at puste liv i Det Gamle Testamente?– Helt bestemt. For vi kan vise folk, hvordan samfund og mennesker på Dommerbogens tid har levet. Vi kan rekonstruere livet, som det var. Se husene, hvordan mennesker levede, og hvad de lavede. Det giver Det Gamle Testamente liv, også selvom man ikke interesserer sig for arkæologi.
klitgaard@kristeligt-dagblad.dk