Religionsdialog satte gang i ny bekendelse

Det er religionsdialogen med ikke mindst muslimer, der satte gang i Haderslev Stifts nyfortolkning af folkekirkens trosbekendelse.

For hvordan er det lige, man som folkekirke samtaler med muslimer, når folkekirken samtidig også hviler på et officielt bekendelsesskrift, hvor ”muhammedanere og alle deres lige” fordømmes?

Det er det, Haderslev Stift nu i et sjældent skrift om troens indhold giver et muligt svar på.

I sit forord begrunder biskoppen det nye skrift med, at kirken ikke er et museum. Det er en anden tid, vi lever i, og den byder på andre udfordringer:

”Derfor er det nødvendigt at tale om en dogmatisk udvikling. En udvikling af kirkens dogmer, uden at de forandres i deres essens. Vi er nemlig nødt til at sige noget andet i dag for at sige det samme, som blev sagt af vore fædre for mange år siden.”

Hele debatten om folkekirkens bekendelse – og især den såkaldte Augsburgske Bekendelse fra 1530 – begyndte i 2006 i tæt sammenhæng med dannelsen af Islamkritisk Netværk.

Men også flere andre sager har haft stor betydning.

Det gælder blandt andet sagen om en teolog i Århus, som anklager en biskop for ikke at irettesætte en præst, der nægter at anerkende dele af bekendelsen.

Og det gælder biskop Steen Skovsgaard, som ikke kan afvise, at klimaforandringer kan hænge sammen med dommedags komme.

Syv ud af 10 biskopper mente i forbindelse med de debatter, at man bør se på en ny fortolkning af Den Augsburgske Bekendelse, som er et af de fem skrifter, der officielt udtrykker folkekirkens tro.