Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Anders Ellebæk Madsen, redaktør for kirke og tro
Anders Ellebæk Madsen
Send artiklen Karen Jeppe og det armenske folkedrab til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Karen Jeppe og det armenske folkedrab

Kommenter Hold mig opdateret

Hun er blevet kaldt Danmarks glemte heltinde. Karen Jeppe var vidne til det armenske folkedrab

Den danske missionær Karen Jeppe boede i 1915 i Urfa, en lille by i et armensk domineret område af Det Osmanniske Rige, hvor hun blev vidne til dødsmarcher, bortførelser og massakrer. Vidne til den massakre på armeniere, som et amerikansk kongresudvalg nu betegner som et folkedrab.

Karen Jeppe hjalp de kristne armeniere før, under og efter folkedrabet, og hun var kvinden, der udbredte kendskabet i Danmark til grusomhederne.

– Hendes arbejde for armenierne var helt fantastisk, og jeg kan ikke tro, at nogen kan gøre noget lignende for et folk, som Karen Jeppe gjorde for armenierne, siger Elisabeth Lyneborg, forfatter til bogen ”Krigsdøtre. En fortælling fra det 20. århundrede”, hvor Karen Jeppes liv under folkedrabet fortælles.

I Urfa mærkede Karen Jeppe, hvordan situationen mod armenierne forværredes i ly af Første Verdenskrig. Børnehjemmet, hvor hun var forstander, blev lukket og brugt som kaserne for tyrkiske soldater. Soldater og politi begyndte at drive flere tusinde armenske kvinder og børn gennem byen og ud i den syriske ørken, i hvad der siden blev kendt som dødsmarchen.

Annonce
Jeppe og hendes kolleger organiserede hjælpearbejde og skaffede mad til så mange som muligt.

Karen Jeppe flyttede uden for Urfa, hvor hun gemte flygtninge, fuldt bevidst om, at hvis tyrkerne opdagede skjulestedet, ville både hun og armenierne blive henrettet. I et brev beskrev Karen Jeppe følgerne af dødsmarcherne: ”Lig i alle stadier af forrådnelse. Nogle var faldet om lige uden for byens port. Man havde drevet dem op fra sygelejet med stokkeslag, nogle få hundrede skridt var det lykkedes dem at slæbe sig frem”.

Oplevelserne tog hårdt på Karen Jeppe. Hun brød sammen, og i 1918 vendte hun tilbage til Danmark. Den spinkle kvinde kom sig og holdt adskillige foredrag, før hun rejste tilbage for at hjælpe armenierne.

Efter folkedrabet fortsatte hun hjælpearbejdet i Aleppo i Syrien, hvor titusindvis af armenske flygtninge levede under elendige forhold.

I 1921 blev Karen Jeppe udnævnt til Folkeforbundskommisær for beskyttelse af kvinder og børn i Nærorienten. Folkeforbundet var forløberen til FN.

Karen Jeppe døde den 7. juni 1935 som 59-årig i Aleppo. Hun blev bisat fra en armensk kirke. Hundredvis af sørgende armeniere fulgte hendes kiste. I byen er der i dag en skole for armeniere opkaldt efter hende: Karen Jeppe College. /ritzau/

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​