Måske er der behov for en helt ny bekendelse

Hvorfor har I ikke taget skridtet fuldt ud med et forslag til en helt ny bekendelse?

- De gamle bekendelser er kommet til veje i forbindelse med store kriser. Den Augsburgske i forbindelse med reformationen. Hvis der var en fælles forståelse for, at kirken var i krise, så kunne man diskutere en ny bekendelse, men der er vi ikke nu. Men i en tid med sekularisering og religionsmøde kunne jeg godt se ideen med en ny bekendelse for at sige, at ”nu går vi den her vej”. Men problemet er jo - som også med de tidligere bekendelser - at der er nogen som så forlader fællesskabet. Martin Luther mente, at der var der så ikke noget at gøre ved. Og det er da rigtigt, at man flytter meget lidt, hvis en bekendelse ikke er så tilpas skarp, at den rummer muligheden for en splittelse.

Hvorfor ikke bare lade Den Augsburgske Bekendelse ligge som den er, frem for at fortolke den næsten 500 år efter den er skrevet?

Bekendelserne er retningsgivende. Hvis vi ikke forholder os til dem og tilkender dem netop den retningsgivende betydning, så sætter vi folkekirkens forbindelse til Vorherre til diskussion. Bekendelser er vejskilte som er sat op på tidspunkter, hvor nogle i det kristne fællesskab har valgt at gå en bestemt vej . Og de har også den betydning, at de tillader mig at sige, at når jeg prædiker så taler jeg på en måde, som Vorherre kan genkende.

Hvem er fortolkningen i Haderslev-artiklerne møntet på?

De er møntet på menighederne. Samtlige menighedsrådsmedlemmer i stiftet har fået et eksemplar. Jeg ved at nogle menighedsråd vil bruge dem i forbindelse med kirkehøjskoler i sognene, andre har sat dem på dagsordenen til menighedsrådsmøder.