Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Den første europæer til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den første europæer

Augustus betyder "den ophøjede" og var det navn, Gajus Octavian gav sig selv i år 27 i forsøget på at agere landsfader. -

- Arkiv.

Kommenter Hold mig opdateret

4. AUGUSTUS: Romerrigets første kejser var den første til at introducere en statsligt båret fælleskultur, der blandt andet har været inspiratori opbygningen af EU

Gajus Octavian var ikke spået en stor rolle i verden. Hans familie var ikke særlig fornem, men dog slægtning til den mægtige Julius Cæsar. Når han alligevel står som fader til en styreform, der skulle inspirere mange hundrede år frem i tiden, skyldes det en række tilfælde og en vis portion kompromisløshed.

Det var hans mors død, der ændrede hans skæbne.

Han blev adopteret af moderens onkel, Cæsar, hvilket førte ham kraftigt frem i geledderne og gjorde ham til arving, da Cæsar blev myrdet i år 44 før Kristi fødsel.

Efter – ganske brutalt – at have vundet opgøret med Cæsars mordere og senatet overtog han herredømmet og indledte en 45 år lang regeringsperiode præget af fred og fremgang. Men også af enevældig magt. Noget der var ganske usædvanligt for tiden.

Annonce
– Augustus indså, at skulle han kunne holde sammen på det mægtige imperium, var han nødt til at skabe et mere struktureret samfund med en fælles kultur, et fælles sprog, ordentlig infrastruktur og militær disciplin. Han fik handlen og landbruget organiseret og Rom byfornyet. Og over det hele regerede han selv egenrådigt, nærmest som en monark. Det var en på mange måder utrolig moderne statskonstruktion båret af tanken om, at en centralt styret enhedskultur med tætte forbindelser til de omkringliggende lande er nødvendig for fred og dermed muligheden for velstand, forklarer Harry Haue.

Den tankegang hang ved. I første omgang hos Romerrigets kejsere efter Augustus (Augustus betyder ”den ophøjede” og var det navn, Gajus Octavian gav sig selv i år 27 i forsøget på at agere landsfader), men også efter Romerrigets fald, blandt andet hos Karl den Store næsten 800 år senere.

Med kun primitive kommunikationsmidler var det simpelthen nødvendigt med et struktureret og tæt forbundet samfund for at holde sammen på styret. Den forståelse åbner for sammenligninger med konstrueringen af Den Europæiske Union, EU, mener Harry Haue.

– Augustus er interessant i dag, ikke alene som en af historiens betydningsfulde romerske kejsere, men også i diskussionen om, hvad EU egentlig er for en størrelse. Og et eksempel på, at denne måde at indrette samfundet på, med det overordnede formål at sikre fred og fremgang, ikke er ny. Fælles ydre fjender var et kerneincitament for samarbejde dengang og er det stadig. Det åbner videre for diskussionen om Tyrkiets rolle i EU. Hvad har tyrkerne til fælles med den europæiske identitet? Der er det vigtigt at vide, at de tidligere har været en del af identiteten. Endda dengang identiteten begyndte at opstå, siger han.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Danmarkskortets mysterier: Derfor hedder det Fyn og Sjælland

Dronning Dagmar – folkevisernes dronning

Dagmars fodspor på gader, stræder – og i smykkeskrin

Tabet af Norge er gået i glemmebogen

Jubilæum er en god anledning til at markere fællesskab med Norge

Wallenbergs hånd til jøderne

Hitler og Stalin dominerer talen om ondskab

Vikingerne havde også en grå hverdag

Historienoter

Hun rettede vores blik mod den vævende viking

Enestående kalkmalerier afdækket i Skibinge Kirke

Lucas Cranach gav reformationen dens enkle billede

Danske fortællinger fra ”Titanic”

”Vi kunne jo ikke synke”

Arkæologiske fund afslører korsfæstelsens hemmeligheder

Korsfæstelse var tortur

Et mørkt kapitel i dansk guldalder

Præster som pionerer

Da kirken gik forrest i fattighjælpen

Ekstremisten, der blev gehejmekabinetsminister

Verden er til salg

Det tavse flertals forsømmelser

En lille kirke med en glemt historie

Fra klassekamp til nichefællesskaber

Da svenskerne var en trussel

Klimaudsving har altid drillet mennesket

Schweiziske børnearbejdere

Vesten og resten

Rav var Nordens guld

Den gode bror – en af holocausts sande helte

Kort nyt: Nixons mafiaforbindelse

Det revolutionerende initiativ

Kort nyt

En krig, fire brødre og det store justitsmord

”Da de kravlede ind ad vinduerne til pigerne og mig, gav jeg op”

En heltinde til alle tider

Fra elfenbensgebisser til nul huller-generationen

Da Sherlock Holmes kom til Danmark første gang

Danmarkshistoriens største skibskatastrofe overgår Titanic

Præsidenter lever længere

Thule-området blev Grønlands vugge

Flintredskaber er som et forstenet sprog

Koden til et gammelt sprog er svær at knække

Danskere tyder mayaglyffer på ny måde

Kort nyt: Britiske aviser digitaliseret

Da USA blev voksent

Stalin, Hitler og Titanic

Kort nyt

”Ingen overlevede Det Tredje Rige uden et delvist tab af moralsk integritet”

Nyheder fra historiens verden

For Monrad skulle kristendommen gennemtrænge politikken som en skjult varme

Kort nyt: Kongen var kanonstøber

Indisk forfatter tog danskerne med storm

Sømandskirker vender blikket mod øst

Kort nyt

En reformator kom til landet

Kort nyt

Hærværket i Efesos

Korsfarere ville efterligne Kristus

Den tunge vandring på tværs af Europa

Kort nyt

King James-bibelen har kostet liv

Nøglen til flora og fauna i 1200-tallet

Mårup Kirke er en videnskabelig guldgrube

Danske kvinders kringlede vej mod magten

Kort nyt

11. september er blevet et symbol på Vestens sårbarhed

Mæcen, politiker – men først og fremmest brygger

Kampen om det klare vand

Den absurde Berlinmur

DDR-spids bag lukkede mure

Til minde om Berlinmurens ofre

50 år siden: Muren der delte verden

Kort nyt

Enhver krig var hellig

Vikinger slået hjem

Det sidste korstog

Kort nyt

Djengis Khans vilde ridt imod civilisationen

Er du klar til den teknologiske fremtid?

Teknologi i dagligdagen gennem 100 år

Da jagten på Gorm den Gamle brød løs

Kort nyt

Kort nyt

De 10 største fornyelser i kristendommens historie

Kort nyt

Hvordan andre lande kan blive "Danmark"

1970'ernes fede fester og vold

Begivenhederne fra 1864 rører på sig

Kort nyt

Sådan blev munkene ølbryggere

Danmark spillede en rolle i Israels oprettelse

Kort nyt

Kort nyt

Frænde er frænde værst

Kort nyt

Den højest placerede gademusikant på Strøget

Kort nyt

Da kongens bibel så dagens lys

Korsfæstelse var den mest grufulde henrettelsesform

Kort nyt

Den dag, mennesket tog på rumrejse

Borgerkrigen var også en teologisk krise

Kort nyt

Dengang i industrisamfundet

Millioner døde i Kinas arbejdslejre

Kort nyt

Tidsmaskinen i Spitalfields

Da Grundtvig boede i Vimmelskaftet

Frank og hornminen

Grave, der fortjener bevarelse

Kort nyt

Afslørende tidsbilleder

Bagklogskabens lys skinner på Hitler og Vatikanet

Fæstningskirke skulle give penge i kassen

Kort nyt

Kirker med skydeskår og skoldehuller

En ny verdensorden efter det arabiske forår

Kommunismens kvælertag på kristne

flexblock
flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​