Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Oceanernes admiral til din ven.
Oceanernes admiral
Tegningen viser Columbus i færd med at plante kongens lanse og der kristne kors i Den nye Verden. -- Illustration fra bogen "Columbus - rejsen mod vest", Grafisk Forlag.
Tema
8. COLUMBUS Amerikas opdager fandt aldrig, hvad han søgte, men hans grænseoverskridende nysgerrighed indvarslede en ny måde at tænke på i Europa
De fleste kender historien om Christoffer Columbus, der ville finde en ny søvej til Indien, men i stedet opdagede Amerika i 1492. Eller nærmere bestemt en af de yderste af Bahamas-øerne.
Når han indgår i historiens kanon, er det dog ikke så meget for opdagelsen i sig selv, men for hvad den kom til at betyde for europæernes selvforståelse. Ikke alene beviste han over for den almindelige offentlighed, hvad de fleste lærde for længst havde erkendt, nemlig at jorden var rund og ikke flad. Han viste, at den almene viden kan og skal udfordres, og dermed blev han en af renæssancens bannerførere, mener Harry Haue:
– Columbus bliver repræsentant for en individuel mangel på respekt for begrænsninger, og det er et klart renæssancetegn. Han slår også hul på den europæiske lukkethed og åbner porten til en meget større verden via sit vovemod, og den måde at tænke og handle på bliver en af Europas vigtigste drivkræfter.
Det var dog nær aldrig kommet så vidt. For Columbus havde mere end almindelig svært ved at få sin farefulde færd finansieret og måtte gennem mange års lobbyarbejde, før det lykkedes at overtale det spanske kongepar Ferdinand og Isabella til at punge ud. Måske fordi Columbus’ krav var ganske ubeskedne. Lykkedes hans foretagende, skulle han adles, have titlen Admiral af Oceanet, udnævnes til vicekonge i alle nye lande, der måtte blive opdaget, samt have ejerskab over 10 procent af alle værdier, der måtte blive fundet.
Annonce
Ikke så lidt af en kamel at sluge for kongeparret, men landet havde da i årevis ligget i krig med de muslimske maurere fra Nordafrika, der gennem flere hundrede år havde regeret over den sydlige del af Den Iberiske Halvø. krigen var netop vundet og maurerne fordrevet fra halvøen, og det skulle fejres med nye landvindinger.
Fire rejser ad vestvejen til Caribien blev det til for Columbus. Men det lykkedes ham aldrig at finde søvejen til Asien (den ære fik Vasco da Gama), og Columbus blev heller aldrig klar over, at det faktisk var Amerika og ikke Indien, han havde fundet (det fandt Amerigo Vespucci først ud af i 1502). Det ændrer dog ikke ved, at Columbus’ vovemod stadig i dag kan inspirere til nytænkning, mener Harry Haue.
– Columbus kan bruges som omdrejningspunkt for eksempelvis en diskussion af det rimelige i at bruge mange milliarder på at udforske Mars, når pengene i stedet kunne hjælpe fattige på jorden. Det er drømmen om nye horisonter og en grundlæggende nysgerrighed, der driver det frem, og her er det vigtigt at kende den historiske forforståelse.
Når han indgår i historiens kanon, er det dog ikke så meget for opdagelsen i sig selv, men for hvad den kom til at betyde for europæernes selvforståelse. Ikke alene beviste han over for den almindelige offentlighed, hvad de fleste lærde for længst havde erkendt, nemlig at jorden var rund og ikke flad. Han viste, at den almene viden kan og skal udfordres, og dermed blev han en af renæssancens bannerførere, mener Harry Haue:
– Columbus bliver repræsentant for en individuel mangel på respekt for begrænsninger, og det er et klart renæssancetegn. Han slår også hul på den europæiske lukkethed og åbner porten til en meget større verden via sit vovemod, og den måde at tænke og handle på bliver en af Europas vigtigste drivkræfter.
Det var dog nær aldrig kommet så vidt. For Columbus havde mere end almindelig svært ved at få sin farefulde færd finansieret og måtte gennem mange års lobbyarbejde, før det lykkedes at overtale det spanske kongepar Ferdinand og Isabella til at punge ud. Måske fordi Columbus’ krav var ganske ubeskedne. Lykkedes hans foretagende, skulle han adles, have titlen Admiral af Oceanet, udnævnes til vicekonge i alle nye lande, der måtte blive opdaget, samt have ejerskab over 10 procent af alle værdier, der måtte blive fundet.
Fire rejser ad vestvejen til Caribien blev det til for Columbus. Men det lykkedes ham aldrig at finde søvejen til Asien (den ære fik Vasco da Gama), og Columbus blev heller aldrig klar over, at det faktisk var Amerika og ikke Indien, han havde fundet (det fandt Amerigo Vespucci først ud af i 1502). Det ændrer dog ikke ved, at Columbus’ vovemod stadig i dag kan inspirere til nytænkning, mener Harry Haue.
– Columbus kan bruges som omdrejningspunkt for eksempelvis en diskussion af det rimelige i at bruge mange milliarder på at udforske Mars, når pengene i stedet kunne hjælpe fattige på jorden. Det er drømmen om nye horisonter og en grundlæggende nysgerrighed, der driver det frem, og her er det vigtigt at kende den historiske forforståelse.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
