Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Kreativitet som forskning til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kreativitet som forskning

Vores studerende skal agere i en globaliseret verden, siger lektor Vibeke Riisberg, der Danmarks første designer med ph.d-graden.

- Scanpix

Fakta

Designskolen Kolding

Oprettet i 1967 som en afdeling under Teknisk Skole i Kolding. Siden blev skolen selvstændig og...
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Kulturens nye danmarkskort Designskolen i Kolding har uddannet Danmarks første designer med ph.d.-grad. Næste mål er at få status som universitet

Der klippes og klistres, væves og syes, males og måles på alle etager i den tidligere fabriksbygning, der siden 1998 har rummet Designskolen Kolding. I et åbent miljø, uden ret mange faste vægge, sidder og står de studerende og ser præcis så kreative ud, som man kunne forvente. Fire har sat sig i et par røde sofaer for at brainstorme over, hvordan et bæredygtigt design til sygehuspersonale-tøj kunne se ud. Et andet sted sidder en svensk gæstestuderende og forsøger at få en krave til at passe på en lille gine, og i en tredje krog arbejdes med at fodre noget så sjældent som en digital væv med oplysninger.

Der er stolte traditioner for design og kunsthåndværk i Kolding, men i dag er det ikke længere nok at kunne tænke kreative tanker og udforme dem med sine hænder. Designere skal i stigende grad kunne analysere og dokumentere det, de gør, og inden for overskuelig fremtid vil skolens afgangshold få titel af bachelorer og kandidater. Designskolen Kolding er blevet en ny aktør på forskningens arena og arbejder målrettet på at få universitetsstatus i 2010.

Sidste år fik skolen sin første tekstildesigner med ph.d.-grad. Hun hedder Vibeke Riisberg og er i dag lektor i designskolens voksende forskningsafdeling.

Annonce
– Skolens udgangspunkt er det materiale-baserede, som også udgør et stærkt aspekt i vores praksis-baserede forskning. For os er det meget vigtigt at få forskningen til at hænge sammen med det faglige og få den integreret i undervisningen med det samme, siger Vibeke Riisberg. Hun tilføjer, at skolen lægger vægt på, at der opbygges en selvstændig forskning og et forskermiljø i direkte tilknytning til skolens forskellige faglige institutter. Målet er at forene det bedste fra den akademiske verden med det bedste fra den iderigdom og praksis, som designerne er kendt for.

Derfor er der også, når man kigger godt efter i den store åbne bygning, masser af steder med computere og sammensatte borde, der danner ramme om den mere teoretiske del af uddannelsen.

Vibeke Riisberg, der er uddannet tekstildesigner, har skrevet ph.d. om trykte tekstiler fra analog til digital proces. Blandt andet med udgangspunkt i den digitale printer, der har været banebrydende for tekstildesignere. Med den har de fået et værktøj, der giver ubegrænsede farve- og detaljemuligheder, og hvor de kan få et stykke stof i hånden betydeligt nemmere og hurtigere end ved den traditionelle proces.

I øjeblikket forsker Vibeke Riisberg sammen med to kolleger i regulering af dagslys i offentlige rum. En anden ph.d-studerende forsker i ”anvendte tekstilers emotionelle værdier”. Det foregår i et såkaldt erhvervs-ph.d.-projekt i samarbejde med møbeltekstilproducenten Gabriel og er et godt eksempel på den måde, skolen via forskningen ønsker at knytte det omgivende erhverv tættere til sig.

For nylig lancerede Designskolen Kolding en ny satsning, det såkaldte Tekstilkonsortium, der også er et forsøg på at øge samarbejdet mellem skolens forskning og det omkringliggende samfund.

– Det er afgørende for skolens udvikling, at der er et tæt samarbejde med erhvervet. Det viser vores lange tradition for samarbejde med private og offentlige virksomheder. Ved at danne Tekstilkonsortiet får vi mulighed for at tilbyde en af vores spidskompetencer og vise, hvad vi duer til. Det er først i mødet med samfundet og erhvervet, at forskningen for alvor beviser sit værd, siger forskningsleder på Designskolen Kolding Thomas Leerberg.

Han ser det som en stor fordel for de studerende, at designuddannelsen akademiseres, og ser det som en naturlig følge af de højere krav, der stilles til færdiguddannede designere.

– De skal være meget mere fleksible end tidligere og de skal klædes på til at opnå en højere grad af refleksion. Mekanismer som markedsføring og innovation er også noget, den enkelte designer er nødt til at forholde sig til. Men vi skal huske at bevare den kreative flamme, for ellers kunne vi jo lige så godt blive en del af handelshøjskolen, siger Thomas Leerberg.

Designskolen Kolding optager omkring 80 studerende hvert år. Optagelsen er lidt af et nåleøje. Først og fremmest skal elever havde gennemført en ungdomsuddannelse, eksempelvis gymnasiet. Derefter skal de bestå en designopgave, som de udfører hjemmefra. Først derefter går de videre til den egentlige adgangsprøve, der består af endnu en designopgave samt en samtale med en eller flere af skolens lærere.

washuus@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​