Dansk integrationspolitik hører til blandt de dårligste i EU, mens Sverige har den absolut bedste. Det fastslår en EU-undersøgelse om integrationspolitik, der er koordineret af organisationen British Council og medfinansieret af EU-Kommissionen. Men det betyder ikke, at det går meget bedre med integrationen i Sverige, end det gør i Danmark. For undersøgelsen går netop på selve politikken i det enkelte land og siger ikke noget om, hvor godt integrationen fungerer. Det fastslår den svenske forsker Birgitta Ornbrant fra forskningsinstituttet CEIFO på Stockholm Universitet, der står bag den svenske del af undersøgelsen.
Man må være vældig klar over, hvad der helt der præcis måles i denne undersøgelse. Det er politikken på et overordnet plan, som undersøges: Hvilken integrationspolitik og hvilke love er der i det enkelte land. Den siger ikke noget om resultaterne ude i virkeligheden. I Sverige har vi en meget inkluderende politik på området og en stor vilje til at åbne landet for immigranter, men det betyder ikke, at integration fungerer udelukkende godt i Sverige. Man skal bare kigge på de høje arbejdsløshedstal eller på skoleområdet for at se, at integrationen stadig kan blive bedre i Sverige, siger Birgitta Ornbrant.
I Danmark har vi en meget klarere diskrimination i lovgivningen, som er en barriere for integrationen, end man har i Sverige, pointerer Ulf Hedetoft, der er professor og direktør for Akademiet for Migrationsstudier i Danmark, AMID. Han mener dog alligevel, at der er ved at ske en opblødning. Den offentlige debat har skiftet karakter, og tonen er blevet mere modereret og imødekommende.
Den danske regering er kommet lidt i defensiven, og det er et tegn på, at der er ved at ske noget på den skeptiske politik over for indvandrere. Der er et tidsefterslæb i lovgivningen, men retningen trækker imod, at der kommer en større grad af konvergens mellem Danmark og Sverige i integrationen. Og det går begge veje, siger Ulf Hedetoft og peger på, at opblødningen i særlig grad skyldes, at behovet for arbejdskraft ude fra er stort lige nu.
Pointen er, at man ikke kan sige, vi gerne vil have, at immigranter kommer hertil og arbejder, mens man siger til andre indvandrere, at de helst skal tage hjem. Derfor vil den her undersøgelse nok bekræfte Danmarks rygte for stadig ikke at være et tolerant land over for indvandrere, siger Ulf Hedetoft.
Institut for Menneskerettigheder har stået for den danske del af undersøgelsen, som placerer Danmark som nummer 21 ud af 28 lande og dermed som et af de værste i Europa til at integrere mennesker fra tredjeverdenslande. Især halter vi langt bagefter i forhold til antidiskrimination, familiesammenføring og adgangen til arbejdsmarkedet.
Jeg håber, at den danske regering ikke betragter det her, som om der endnu engang er nogen, som vil slå Danmark oven i hovedet. Jeg håber i stedet for på, at regeringen gentænker selve integrationspolitikken, så Danmark igen bliver et attraktivt land for fremtidige immigranter. Så vi kan tiltrække arbejdskraft ude fra, og så de borgere, der bor her i dag, føler sig velkomne, siger specialkonsulent på Institut for Menneskerettigheder, Mandana Zarrehparvar.
Men kan man bruge en undersøgelse som denne til noget, hvis den kun siger noget om politikken og ikke noget om virkeligheden i de enkelte lande? Birgitta Ornbrant fastslår, at det er meget kompliceret at sammenligne politikken på integrationsområdet i de forskellige EU-lande. Derfor skal man anvende undersøgelsen som grundlag for at diskutere, om integration i hele EU fungerer som den skal.
Vi skal hele tiden forsøge at udvikle instrumenter til at gøre tingene smartere på. Med en sådan en undersøgelse kan vi lære af hinanden. Vi diskuterer jo alle sammen integration. De nordiske lande kan bruge det her til at mødes og diskutere integrationspolitik, siger Birgitte Ornbrant.