Klimakampen er også et religiøst-moralsk anliggende

BIBELEN FORTÆLLER også, at vi skal elske vore naboer, hvorfor vi ikke bevidst må handle på en måde, der er til skade for andre mennesker. Flere kristne organisationer, heriblandt bistandsorganisationer, udtaler således, at hvis vi undlader at handle i forhold til klimaproblemet, øger vi skaderne på vores globale naboer. Ændrede vejrsystemer, som følge af klimaforandringerne, betyder blandt andet øget tørke i semi-golde områder og øget nedbør i regnfulde områder, med sult og sygdom til følge. Det vil ramme denne verdens fattige hårdest, da de ikke har midlerne til at afbøde disse konsekvenser. Da det samtidig er den fattige del af verden, som har mindst skyld i problemet, har indbyggerne i de rige lande et særligt moralsk ansvar for at handle.

Da mennesket i det kristne livssyn er forvalter af Guds skaberværk, er det derfor nødvendigt, at vi kæmper imod klimaforandringer og de omfattende indvirkninger, temperaturstigningerne har på både mennesker, dyr og natur. Det er dog ikke kun kristne trosretninger, som mener, at mennesket har et moralsk ansvar for at tage kampen op imod klimaforandringer. Idéen om, at mennesket skal tage vare på jorden, findes inden for stort set alle religioner. Det er noget af det mest overraskende ved den religiøst funderede klimabevægelse, at den har et stærkt multireligiøst præg.

Skønt de kristne organisationer i USA har markeret sig kraftigst på emnet, er der dog også mange initiativer på baggrund af andre religioner. I maj 2007 annoncerede en gruppe, bestående af kristne, muslimske og jødiske ledere i USA, at de havde dannet en fælles pagt for at kæmpe imod klimaforandringer. Gruppen sendte "En multireligiøs erklæring om den amerikanske regerings moralske ansvar for at tage fat på den globale opvarmning" til regeringen og krævede umiddelbar handling.

På tværs af det religiøse spektrum er der overvejende enighed om, at klimaforandringer er et seriøst og alvorligt problem som kræver handling. Manglende handling for at modvirke klimaforandringer er det modsatte af skabelsespleje, og den amerikanske regerings utilstrækkelige handlinger på dette område er til skade for skaberværket. Derfor må religiøse ledere påtage sig lederskab og gennem mobilisering få rystet regeringen ud af sin inaktivitet.

At påtage sig politisk lederskab ligger ikke de religiøse organisationer i USA fjernt. Der er mange eksempler på, at religiøs mobilisering har skabt konkrete resultater – eksempelvis kan fremhæves kirkens indflydelse i forbindelse med ophævelsen af slaveriet i USA. De religiøse vælgere har da traditionelt også stor politisk indflydelse på landets politikere og dermed også grundig erfaring i politisk lobbyvirksomhed på en lang række moralske emner – heriblandt klimaforandringer.

Et af de mere opsigtsvækkende tiltag på området er, at 86 evangeliske ledere i februar 2006 skrev under på manifestet "Klimaforandring – Et evangelisk opråb om handling". De kristne evangelister bliver traditionelt betragtet som den kristne konservative højrefløj i USA og er en stærk kraft på Amerikas politiske scene. Det er derfor iøjnefaldende, at så mange af lederne nu offentligt erklærer sig uenige i regeringens konservative holdning på klimaområdet.

EN RELIGIØS ORGANISATION, som længe har været aktiv på området, er "Det nationale råd for de kristne kirker i USA" (NCC). Allerede tilbage i 1997 forsøgte NCC's arbejdsgruppe for øko-retfærdighed at påvirke regeringen og Kongressen til at ratificere Kyoto-protokollen. Denne kampagne er fortsat sidenhen og er blevet udbygget i tæt samarbejde med mange andre religiøse organisationer.

NCC kræver at USA's samlede udledning af drivhusgasser skal reduceres med 80 procent i forhold til 2000-niveauet – inden år 2050. Det er interessant, at organisationen her lægger sig tæt op ad anbefalingerne fra FN's klimapanel. NCC danner altså her fælles front med videnskaben – to verdener, som ellers ofte har været uforenelige. Og her står NCC ikke alene: Flere religioner og trosretninger fremhæver videnskabens forskningsresultater som grundlag for, at umiddelbar handling er nødvendig.

De religiøse organisationer påtager sig ikke kun klimalederskab for at påvirke den amerikanske regering. Da USA er det land i verden, som udleder mest drivhusgas pr. indbygger, mener organisationerne, at hver indbygger har et moralsk ansvar for at reducere udledningerne fra eget forbrug.

Således har mange af de religiøse sammenslutninger startet kampagner rettet mod det individuelle medlem. Den presbyterianske kirke er blandt andet meget aktiv på dette område og har vedtaget en resolution, hvor de opfordrer deres medlemmer til at blive CO2-neutrale, samt en forvaltningsresolution, der er rettet mod at sænke kirkebygningernes energiforbrug.

Der er også mange kristne investorforeninger i USA, som giver de troende muligheden for at få en moralsk stemme på det økonomiske marked. Foreningerne leverer informationer om, hvordan de forskellige virksomheder handler på sociale og miljømæssige områder. Dermed får de kristne investorer muligheden for at udvælge de virksomheder, hvori de ønsker at investere – i overensstemmelse med deres overbevisning. På denne vis kan investorerne vælge kun at støtte de virksomheder, der tager ansvar på klimaområdet.

De religiøse organisationer udgør en ny og stærk pressionsgruppe blandt de snart mange initiativer i USA, som forsøger at få den amerikanske regering til tage seriøst fat på at løse klimaproblemet. Klimabevægelsen repræsenterer en religiøs stemme på tværs af religion og videnskab til fordel for en ambitiøs klimaindsats – baseret på et samlende moralsk princip om at passe på den jord, vi har fået.

Endnu har det kun i ringe grad påvirket den siddende regering såvel som de republikanske præsidentkandidater til det kommende valg i 2008. Men det bliver spændende at se, om den støt voksende klimabevægelse på længere sigt vil kunne udrette de mirakler i USA, som det internationale samfund ikke hidtil har kunnet producere.

Sara Vincentzen er statskundskabstuderende og praktikant hos Det Økologiske Råd