Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Eksperter: Lektierne skal ud af skolen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Eksperter: Lektierne skal ud af skolen

Lektier er en af de største barrierer for at nå regeringens målsætning om at få 95 procent gennem en ungdomsuddannelse. -

- stock.xchng (Marlon Bruin)

Kommenter Hold mig opdateret

Skal vi have flere unge igennem en uddannelse, skal skolerne holde op med at give dem lektier for. Eller i hvert fald gøre det på en helt ny måde, mener flere pædagogiske forskere

Det lyder som noget, eleverne har fundet på, men det er faktisk lærerne selv, der gør opmærksom på problemet: Lektier er en af de største barrierer for at nå regeringens målsætning om at få 95 procent gennem en ungdomsuddannelse.

Det er ikke, fordi eleverne nødvendigvis er dovne, men fordi lektier suger læringslysten ud af de fleste. Enten giver lektierne simpelthen ikke mening, eller også sætter de blot endnu en tyk streg under nogle elevers problemer med at forstå stoffet. Derfor er vi nødt til at tænke lektielæsning på en helt ny måde, lyder det fra en række eksperter og forskere i pædagogik.

– Der findes ingen dokumentation for, at lektier overhovedet har en positiv effekt, siger professor Per Fibæk Laursen fra Danmarks Pædagogiske Universitet.

– Faktisk tyder mange undersøgelser på, at de har en direkte negativ virkning på mange elevers indlæring i særligt de mindre klasser, og hvis det stod til mig, så droppede vi lektierne helt for de yngste elever. Men begrebet lektier er en så indgroet del af skolevæsenet, at vi aldrig rigtig har sat spørgsmålstegn ved, om det er en hensigtsmæssig måde at lære på.

Annonce
Han henviser til blandt andet den amerikanske forfatter og tidligere lærer Alfie Kohn, der i en række bøger punkterer myterne om, at lektier giver højere karakterer, bedre studievaner og større ansvarsfølelse. De ødelægger tværtimod forudsætningen for at lære, nemlig lyst og interesse, konkluderer Kohn.

I Danmark ved vi meget lidt om lektiernes virkning. Den eneste, der har undersøgt det, er Flemming B. Olsen. Han er tidligere gymnasielærer og ph.d stipendiat på Syddansk Universitet. Han finder det paradoksalt, at vi stadig holder fast i de gamle forestillinger om, at lektier gør gavn. Hans undersøgelser tyder nemlig på, at Alfie Kohn har ret i, at lektier øger skoletrætheden, og at skoletræthed er en af de væsentligste barrierer i forhold til at fuldføre en uddannelse. Flemming B. Olsens egne undersøgelser bekræfter desuden, at der heller ikke i Danmark er nogen klar sammenhæng mellem tiden, hvor eleverne laver lektier, og deres karakterer. Faktorer som længden af forældrenes uddannelser er langt mere afgørende for, hvordan eleverne klarer sig.

Moderne læring burde derfor ikke handle om lektier, siger Flemming B. Olsen:

– Den kollektive lektieform er en form for disciplinering, hvor eleverne skal overindlæres og få bestemte arbejdsrutiner. Men den bygger på en forestilling om, at alle bevæger sig i samme retning og tager ikke højde for, at børn og unge lærer i forskellige hastigheder og udvikler sig forskelligt. Derfor bør vi gentænke hele lektielæsningen.

Ikke alle er dog enige i, at lektier er af det onde. Professor Niels Egelund er institutleder på Danmarks Pædagogiske Universitet og ser den overindlæring, der følger med lektielæsningen, som en helt afgørende del af folkeskolen.

– Danmark har den tredjekorteste skoledag i verden, og så længe vi ikke er parate til at forlænge den, er vi nødt til at give lektier for, så eleverne når at lære det, de skal. Når det er sagt, så er der et reelt behov for at indrette lektierne mere efter den enkelte elev, så man ikke forstærker den sociale skævhed hos dem, hvor forældrene ikke kan hjælpe, siger han.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Eksperter: Lektierne skal ud af skolen

Anonym, publiceret d.17/10 15:04 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Eksperter: Lektierne skal ud af skolen
Vor Herre til hest! Holder udvandingen af det faglige indhold i folkeskolen, og for den sags skyld gymnasiet, dog aldrig op?

Allerede i 94-96 hvor jeg underviste i gymnasiet, var det blevet forbudt at bruge ord som "indlæring". Nu skulle det hedde sig noget i stil med "eleven er ansvarlig for læring med læreren som enzym". Åh Gud dog!

Og hvordan synes alle disse kloge hoveder fra de pædagogiske højborge så, at det er gået med vores skolesystem?

Det foreliggende forslag om ingen lektier er helt i tråd med, og netop derfor komplet åndssvagt, at man ikke længere må sige det indlysende til en elev: "Øvelse gør mester."

I stedet for så bliver vores samfund i stigende grad befolket af mennesker uden nogen anden nævneværdig kompetence end det at artikulere sig om sig selv. Tænd bare for fjernsynet en vilkårlig aften for at se dette triste fænomen folde sig ud.
Del Link

Re: Eksperter: Lektierne skal ud af skolen

anja, publiceret d.17/10 20:03 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Eksperter: Lektierne skal ud af skolen
well, strengt taget går det faktisk udmærket, hvis man ser bort fra to-sprogede elever. Hvis man piller dem ud af tallene fra PISA-undersøgelsen, kommer Danmark nemlig til at ligge på niveau med Finland, det vil sige i toppen. (Deroppe bruger de ikke indvandrere, det lader de andre lande om, og det er derfor de klarer sig bedre end andre lande i undersøgelsen).
Der er heller ingen tvingende grund til at ignorere, at lektier er spildt på størstedelen af eleverne i folkeskolen - de laver dem nemlig ikke.
Men det oplagte svar på den udfordring er naturligvis at niveauopdele skolerne, så elever kan få dem undervisning, som passer til deres læringsprofil.
Del Link

Re: Eksperter: Lektierne skal ud af skolen

Anonym, publiceret d.18/10 16:48 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Eksperter: Lektierne skal ud af skolen
Aviser har meget travlt med at "døbe" folk til eksperter. Eksperter i hvad? I skolen? Skolen for skolen eller skolen for livet?
I erhvervslivet er der et stort behov for unge, der kan sætte sig ned og koncentreret arbejde med et stof, udarbejde en kalkulation, en rapport, en beregning eller ...
Det er den arbejdsform, man lærer ved lektielæsning. Hvis skolen ikke vil uddanne de unge i det, vi skal bruge i erhvervslivet, så er det på tide, at vi helt sløjfer folkeskolen.
I stedet er det vel efterhånden spørgsmålet om den differerentierede skole, der presser sig mere og mere på. Nogle elever har sikkert ikke godt af for mange lektier; men nogen lærer en masse af det. At lade disse to typer elever følges stort set 100% ad gennem 9 år er forældet. Det er hér, indsatsen skal ske.
Del Link

Re: Eksperter: Lektierne skal ud af skolen

anja, publiceret d.18/10 18:39 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Eksperter: Lektierne skal ud af skolen
Problemet med lektier er jo at det ikke er skolen der lærer eleverne at læse lektier, det er forældrene.
Ungerne skal jo ikke lave lektier på skolen, men derhjemme, og det betyder at i "uddannelsesfremmede" hjem bliver der ikke lavet ret mange lektier.
Del Link

Re: Eksperter: Lektierne skal ud af skolen

Anonym, publiceret d.18/10 21:56 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Eksperter: Lektierne skal ud af skolen
Altså, Jeg sys at de meget kloge hoveder der siger at lektier skal afskaffes for at gøre inlæringen sjovere. eller hvad fanden det nu er de siger. har 100% ret, det er jo røvsygt at gå i skole, virkelig det er det, og det ved alle. Men jeg sys dog stadig at man skal have 'store' lektier for. altså som stile og projekter og opgaver men det er også det eneste jeg sys man skal beholde .
Del Link

Re: Eksperter: Lektierne skal ud af skolen

anja, publiceret d.19/10 11:18 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Eksperter: Lektierne skal ud af skolen
nogle elever får jo noget ud af at lave lektier, så der er ikke nogen god grund til at afskaffe dem helt. Det er vel kun socialdemokrater der mener at lighed er at alle skal blive lige dårlige.
Del Link

Re: Eksperter: Lektierne skal ud af skolen

Anonym, publiceret d.19/10 11:59 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Eksperter: Lektierne skal ud af skolen
Selv niveauet på universiteterne er på mange fakulteter i bund. Selv på kandidatniveau overrasker det sommetider hvor let det egentlig er. Men den udvanding starter jo med gymnasierne og skolernes "nedtrapning".
Del Link

Re: Eksperter: Lektierne skal ud af skolen

Anonym, publiceret d.19/10 15:50 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Eksperter: Lektierne skal ud af skolen
Helt korrekt!

Da jeg i 94-96 underviste i gymnasiet var en daværende 20-årig gammel naturfagsbog vanskeligere end den daværende bog i højniveaufysik var. Det siger ikke så lidt om udviklingen indenfor mine fag (fysik og matematik) allerede dengang, når det erindres, at naturfag og højniveau er henholdsvist det letteste og sværeste niveau.

Allerede dengang undrede jeg mig som lærer over, hvorledes det kunne være, at flere elever efter ni år i folkeskolen stadig ikke kunne brøkregning ordentligt. Hvad laver de dog i folkeskolen i faget regning/matematik i al denne tid?

Jeg aner ikke, hvad det nuværende niveau er, hverken i gymnasiet eller på universitetet, men jeg har mine bange anelser om, at problemet med brøkregning nu også er blevet et kendt problem på universitetet.

Så lad os da endelig fjerne lektierne fra folkeskolen, dernæst gymnasiet, og slutteligt fra universitetet, for i stedet at sidde og vrøvle sammen. Det skal nok løse de store problemer vi har på denne vor klode.
Del Link

Re: Eksperter: Lektierne skal ud af skolen

Anonym, publiceret d.21/10 13:26 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Eksperter: Lektierne skal ud af skolen

Faglighed er blevet et ufravigeligt plusord i hele uddannelsessytemet, og ser ud til at betyde at undervisningsbøger skal være svære at læse og at elever skal testes i større omfang.

Det er ikke den faglighed og det uddannelsessystem jeg ønsker.

Min generation skal løfte fremtidens velfærdssamfund, og den eneste måde vi kan gøre det er ved at lære at arbejde på de præmisser som fremtiden og globaliseringen bringer: Omstillingsparathed, evnen til at sætte sig ind i nyt stof hurtigt og kunne holde det op mod den virkelighed vi ser, samarbejde, forståelse af andre kulturer osv osv.

I fremtiden har vi ikke brug for en masse mennesker der kan citere kongerækken eller einsteins relativitetsteori. Vi har brug for en masse mennesker der kan google dem og med deres kritiske dannelse forholde sig til den information, sortere skidt fra kanel og bruge det til at skabe nyt.

Kongerækken og Einstein kan man altid slå op på nettet, det der er vigtigt er, at kunne bruge den information til noget.

Lektier er ikke vejen frem, lektier er en dyrkelse af den forældede udenadslære og sorteskole. Istedet burde man sammentænke SFO og skole mere, så eleverne lærte OG legede hele dagen, det vil skabe skoleglade børn som kan tage en ungdomsuddannelse.

/ fremtidens velstand skabes og deles i fællesskab

- Nynne Uldal, gymnasieelev
Del Link

Re: Eksperter: Lektierne skal ud af skolen

Anonym, publiceret d.22/10 14:18 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Eksperter: Lektierne skal ud af skolen
Når jeg læser dit indlæg kan jeg ikke undgå at få den fornemmelse, at du stort set sidestiller information og viden (for slet ikke at tale om indsigt, der i mine øjne er endnu mere sublim end viden).

Hvis det er tilfældet, så mener jeg, at du er helt galt på den, for i mine øjne svarer det stort set til følgende analogi: Tag et usamlet puslespil og smid brikkerne ud på gulvet. Lær brikkerne (informationerne) at kende én efter én, men undlad at samle puslespillet til ét hele (viden/indsigt). Hvorledes kan informationerne prioriteres uden overblik, som kun viden (og indsigt) kan give?

Jeg er naturligvis enig med dig i, at kongerækken er noget, der kan slås op i et leksikon. Men jeg er lodret uenig med dig i, at Einsteins relativitetsteorier er noget sådant: Jo, da, hvis du bare ønsker en sludder for en sladder, der alligevel ikke gør dig i stand til at bruge hans teorier, der netop forudsætter (dybtgående) matematisk indsigt, der kun kan læres gennem øvelse, øvelse og atter øvelse (lyder det lidt som lektier?).
Del Link
flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock