Lektier

Det er korrekt, som kritikere af lektier påpeger, at begrebet lektier er en indgroet del af skolegangen; så indgroet, at vi måske ikke længere sætter spørgsmålstegn ved formen.

Men som formanden for skoledirektørerne, Per B. Christensen, siger i dagens avis: ”Vi ved, at det at arbejde med opgaver derhjemme som opfølgning på det, man har lært i timerne, rykker noget.”

Lektier udgør en vigtig overlæringsfunktion, som ifølge skoledirektøren er god for 80 procent af eleverne, men som kan virke modsat for de sidste 20 procent. Med overlæring menes i denne forbindelse tid, ro og koncentration til at repetere stoffet, til det sidder fast, og man – forhåbentlig – har forstået indholdet.

Det er det samme, en af eleverne fra Freinetskolen i Valby ved København giver udtryk for, når han til dagens avis siger, at han nogle gange tager nogle ekstra regnestykker med hjem, ”for så er der ro til at tænke sig om”. På Freinetskolen har man afskaffet ”lektier”. Her laver man i stedet ”aftaler” med eleverne, der selv bestemmer, hvornår de vil løse opgaverne, og hvad opgaverne skal bestå af.

LIGNENDE PÆDAGOGISKE arbejdsmetoder tages i disse år i brug ikke bare på friskoler, men også i folkeskolen, hvor der ligeledes eksperimenteres med pædagogikken. Børn er forskellige, og de udvikler sig forskelligt. Det er en kendsgerning, der i stigende grad – og med rette – afspejles i undervisningen i skolerne.

På samme måde er det vigtigt at arbejde med formen for lektier og i højere grad indrette dem mere efter den enkelte elev. At afskaffe lektier ville være at springe over, hvor gærdet er lavest, og det vil i hvert fald ikke hjælpe de opvoksende generationer, der stilles så store uddannelsesmæssige krav til.

miep