Bente Clausen |
18. oktober 2007
GROSBØLL: Problemer som Grosbøll-sagen skal løses i præstens stift – ellers er det en belastning for både folkekirken og bispeembedet, siger kirkeretsekspert, efter Taarbæk-præsten nu igen skifter tilsyn
Sagen om "sognepræsten der ikke tror på Gud" er og har været en belastning for bispeembedet, siger kirkeretsekspert og præst Kristine Garde, der sidste år skrev bogen "To læresager i folkekirken".
– Biskopperne har så mange sanktionsmuligheder med en lov fra 2005, at det næppe burde være nødvendigt at flytte tilsynet med en sognepræst fra et stift til et andet. Det er en absolut nødløsning. Og at så præsten nu flytter under et nyt tilsyn i Århus Stift, fordi Jan Lindhardt i Roskilde går på pension, understreger bare endnu en gang, at den sag aldrig har fået en ordentlig afslutning, siger hun.
Kristine Garde mener, at folkekirken havde været bedre tjent med, at Thorkild Grosbøll var kommet for en præsteret, så det kunne afprøves, om han stod uden for folkekirkens lære med sin teologi, eller for en tjenestemandsret, så det i stedet var blevet afgjort, om han var den belastning for sognet, som hans biskop, Lise-Lotte Rebel i Helsingør Stift, hævdede.
– Nu er den bare endt utilfredsstillende. Ikke mindst for præsten, siger hun.
Men Kristine Garde siger også, at når der så ikke var anden vej tilbage, så kan Kirkeministeriets flytning af præsten til en anden biskop være en løsning. Men kun en nødløsning. Problemer med præster bør klares inden for stiftets grænser.
– Men det er klogt og hensynsfuldt af Kirkeministeriet ikke at gøre Grosbøll til en del af bispevalgkampen i Roskilde, men i stedet flytte tilsynet til Aarhus Stift, selvom man nok kan sige, at bliver der problemer igen, så er Århus lidt langt væk.
Thorkild Grosbøll kan takke en kirkelig lovgivning, som ikke har været brugt i 50 år for, at nødløsningen overhovedet var en mulighed.
Loven blev udstedt i 1948 i forbindelse med, at kun én biskop ville ordinere kvindelige præster. Derfor var de første kvindelige præster alle under tilsyn af Fyens Stifts biskop Hans Øllgaard.
– Sidste gang, loven blev brugt, var i forbindelse med sagen om en kvindelig præst i Viborg Stift i 1950'erne, som den daværende biskop C.M. Baun nægtede at ordinere. Hun kom under Aalborg-biskoppens tilsyn. Det var først, da Baun gik af i 1968, at alle biskopper ordinerede kvindelige præster. Siden har loven ikke været brugt, siger kirkehistoriker Jørgen Stenbæk.
Ingen af de to eksperter mener, at Kirkeministeriet har haft grund til at spørge om Lise-Lotte Rebel vil have sin sognepræst tilbage, når Lindhardt går på pension.
– Da hun overlod sagen til Kirkeministeriet og mere eller mindre opfordrede ministeriet til at rejse en læresag, må man jo formode, at hun ikke ønsker ham ind i stiftet igen, før en sådan er afholdt, siger Stenbæk.
Mens Kristine Garde mener, at læresagen aldrig kom på tale fra Kirkeministeriets side, fordi den slet ikke var tilstrækkeligt dokumenteret fra Helsingørs Stifts side.
– Man var simpelthen bange for, at sagen i stedet faldt tilbage på biskoppen, siger hun.
Biskop Lise-Lotte Rebel holder ferie og kan ikke træffes for en kommentar – eller svare på spørgsmålet om, hvorvidt hun er blevet spurgt om, hun ønsker Taarbæk-præsten tilbage under sit tilsyn.
Thorkild Grosbøll har heller ingen anden kommentar, end at han er glad for, at der er fundet en løsning, men at han endnu ikke har talt med Kjeld Holm – og Kjeld Holm siger, at samtalen med Grosbøll om, hvordan han vil forvalte tilsynet, først bliver til foråret.
benteclausen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad