Sognepræst i Taarbæk Sogn Thorkild Grosbøll, da han endnu dagligt var i mediernes søgelys. Nu er han aktuel igen, fordi hans tilsynsførende biskop pensioneres i april. –
- Leif Tuxen.
Bente Clausen |
18. oktober 2007
Tilsynet med den omstridte sognepræst fra Taarbæk Thorkild Grosbøll flyttes fra biskop Jan Lindhardt, som pensioneres til april
”Jeg passer bare mit arbejde”.
Så mange var ordene fra sognepræst Thorkild Grosbøll selv, da Kristeligt Dagblad i går fangede ham på en mobiltelefon fra den litauiske hovedstad, Vilnius.
Grosbøll er også tilfreds med, at han fra 1. maj kommer under biskoppeligt tilsyn af Aarhus-biskoppen Kjeld Holm. Kirkeministeriet har valgt fortsat at bruge den kirkelige nødløsning, når Grosbølls nuværende tilsynsbiskop, Jan Lindhardt, går på pension med udgangen af april 2008.
Det kan heller ikke andet end dokumenteres, at Grosbøll passer sit arbejde.
Der har været stille om den 59-årige præst i Taarbæk Sogn i Nordsjælland siden han som den første præst i over 40 år ”flyttede biskop” og kom under Roskilde Stifts biskops tilsyn frem for Helsingør Stifts, som sognet retteligt hører under.
Men den såkaldte Grosbøll-sag er ikke glemt. Kun et af Grosbølls teologiske forbilleder professor P.G. Lindhardt – som var far til biskop Jan Lindhardt – har skabt et tilsvarende offentligt røre, da han i 1952 afskaffede det evige liv.
Thorkild Grosbøll gik endnu længere.
I maj 2003 udtalte han til Weekendavisen i forbindelse med bogen ”En sten i skoen”, at han hverken troede på Gud, opstandelsen eller det evige liv. Allerede to uger senere blev han midlertidigt suspenderet af biskop Lise-Lotte Rebel – en udvikling, Kristeligt Dagblads anmelder af bogen ikke forudså, da bogen udkom i april 2003: ”Gud ske lov er han præst i Helsingør Stift, der har en varm og moderlig biskop, så selvom Ditlev Tamm skulle få lyst til at gå efter hans skalp, kan man forvente, at han er under højere magters beskyttelse”.
Der var ingen højere magter, der beskyttede Thorkild Grosbøll. Tværtimod var det ikke alene den kirkeretsinteresserede dr.jur. Ditlev Tamm og Lise-Lotte Rebel, der gik efter hans skalp. Det gjorde daværende kirkeminister Tove Fergo (V) også – samt 63 procent af hans præstekolleger, som i en undersøgelse i Kristelig Dagblad mente, at Thorkild Grosbøll med sine udtalelser havde sat sig uden for folkekirkens lære. Grosbøll havde også støtter i folkekirken. Blandt andet i initiativet Plan B som mente at Grosbøll-sagen udgjorde en trussel mod præsters ytringsfrihed.
Thorkild Grosbøll har dog aldrig fortrudt balladen, som ud over den danske andedam også fik international opmærksomhed.
Han har fra barnsben – i et grundtvigsk højskolemiljø – lært at være tro mod sig selv og ”tage de eventuelle slagsmål for at kunne blive klogere”, som han tidligere har sagt til Kristeligt Dagblad.
Der var dog en del i det kirkelige miljø, som ærgrede sig over, at han efter suspensionen og 2005-tilsynsflytningen til Roskilde Stift, netop ikke tog slagsmålet. Thorkild Grosbøll fik uld i mund om sin teologi, da det pludselig blev en diskussion om en eventuelt dekorum-sag eller en præsteret – også selvom han selv udtrykte ønske om en læresag for at få sagen afgjort.
Thorkild Grosbøll blev uddannet teolog i 1975 og har blandt andet været sømandspræst og sognepræst ved Davids Kirke, inden han i 1991 kom til Taarbæk Sogn.
Teoretisk kan Thorkild Grosbøll lande under endnu en biskops tilsyn. Han er nemlig tre år yngre end Kjeld Holm.
benteclausen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad