FORSIDE DANMARK UDLAND KIRKE OG TRO KULTUR REJSER SENESTE NYT
Kirke & tro

Internetprisen giver opmærksomhed

19. sep 2007 10:40 Syvende Dags Adventistkirken har oplevet en stigning i hjemmesidetrafik, omtale og intern interesse for internettets muligheder, efter kirken vandt prisen som Danmarks bedste kirkelige hjemmeside i 2006

Billede
Internettet kan erstatte den fysiske kirke, men den kan supplere det, man har i forvejen, mener Thomas Müller fra Syvende Dags Adventistkirken, som sidste år vandt prisen som Danmarks bedste kirkelige hjemmeside. Peter Kristensen

Kommentér
Share
Læs også
Udskriv
Tip en ven
Af Tanja Camilla Berle
- Det er svært at måle et præcist resultat af prisen, men den har helt sikkert givet noget, siger Thomas Müller, næstformand for Syvende Dags Adventistkirken, som sidste år løb af med sejren i Kristeligt Dagblads hjemmesidekonkurrence "Danmarks bedste kirkelige hjemmeside".

- Vi har mest mærket det internt. Folk i kirken har fået et øget fokus på internettet. De har fået øjnene op for, at det er et medie, der bliver lagt mærke til. Rent konkret kan vi se, at vi har fået flere søgninger på www.adventist.dk. I månederne efter konkurrencen, hvor vi vandt, var søgningen fordoblet, men så ebbede det lidt mere ud. Her et år efter, er søgningen lidt højere end på samme tid sidste år, siger han.

Adventistkirken får jævnligt nye medlemmer, som har fået kendskab til kirken via hjemmesiden. Derudover oplever kirken større interesse fra danske medier.

- Det er selvfølgelig svært at vurdere, på hvilken baggrund interessen kommer, men vi bliver bedt om udtalelser i flere sammenhænge og oftere end før konkurrencen, siger næstformanden.

Annonce
En hjemmeside under løbende udvikling

Selvom www.adventist.dk sidste år modtog hæder og ære som Danmarks bedste kirkelige hjemmeside, bliver siden løbende forbedret. Med prisen som Danmarks bedste kirkelige hjemmeside fulgte en række konstruktive kritikpunkter fra dommerpanelet, som adventistkirken har taget til sig.

- Dommerne savnede interaktion og mulighed for dialog. Denne kritik var vi enige i og har taget til os. Egentlig syntes vi slet ikke, at siden var optimal på tidspunktet for konkurrencen, og derfor var det heller ikke os selv, som tilmeldte den. Vi ved faktisk ikke, hvem der tilmeldte den, måske et medlem, siger Thomas Müller.

- Vi arbejder på nogle projekter i forhold til siden. Det er en redesign-proces, vi har været i gang med over nogle år, siger han.
Især kritikpunktet omkring interaktion har de taget til sig. Derfor vil de gerne benytte muligheden for blogs i større omfang. Både fra præsternes og fra brugernes side.

- Vi arbejder på en idé om små videoklip med emner, der er oppe i tiden. Videoklippet skal så indeholde information om, hvad vi som kirke mener i forhold til dette emne. Ved hjælp af blogs kan brugerne melde tilbage på disse videoklip, forklarer Thomas Müller.

At være kirke på nettet

På trods af den øgede fokus på dialog med brugerne og interaktion mener Thomas Müller ikke, at internettet kan erstatte den fysiske kirke, men den kan supplere det, man har i forvejen.

- En hjemmeside er en neutral grund at møde en kirke på for første gang. Det er et uforpligtende møde at sidde bag skærmen derhjemme. Derfor er det et vigtigt medie at have, siger næstformanden.

Adventistkirken planlægger at have nogle bestemte tidspunkter, hvor der bliver mulighed for interaktiv debat på hjemmesiden.

- Lidt i chat-stilen, men mere organiseret. Vi har ikke en ambition om at udvikle en netkirke eller gå i gang med Second Life, men mere at have et sted, hvor man kan søge informationer. Vi har en webpræst-funktion, hvor man kan stille alle mulige spørgsmål til en præst. Her får vi typisk spørgsmål om kærestesorger, sygdom eller død. Nogle har måske et nært familiemedlem, som ligger for døden, og det sætter nogle tanker i gang. Ofte er det eksterne folk, som benytter sig af denne mulighed. Det er en sjælesørgerisk funktion, som tager til, fortæller Thomas Müller.

Ikke kun for adventisterAt siden i høj grad besøges af folk, som ikke kommer i kirken, ligger helt i tråd med idéerne bag kirkens hjemmeside.

- Da vi skulle lave siden, tænkte vi som det første på brugeren. Hvilke spørgsmål sidder brugeren med? Her tænkte vi især på den eksterne bruger. Det skal være muligt for folk uden for kirken hurtigt at få et kendskab til kirken. Samtidig er der også informationer for dem som allerede er medlemmer, forklarer Thomas Müller, som slutteligt peger på Indre Missions hjemmeside www.jesusnet.dk.

- Den har et andagtsrum, som jeg er meget fascineret af. Generelt har siden har en fin, interaktiv tilgang.

Kommentér denne artikel Share


Mest læste
Nu skal alterbrødet have smiley
DR foretog live-vielse af homoseksuelle
Genstandsgrænser vildleder de ældre
Biskop og præster beskyldes for brud på præsteløftet
Derfor kan selv Jesus blive et problem for folkekirken
 

 
Flere nyheder? Tilmeld dig vores nyhedsbrev


E-mailadresse:


 



 



 



 
Label Mest læste Danmark
Label Mest læste kirke og tro
Label Mest læste Liv&Sjæl
 
Label Mest læste udland
Label Mest læste kultur
Label Mest læste debat

Temaer fra Kristeligt Dagblad

Temaer fra religion.dk

Temaer fra kristendom.dk


 
 
 
 
 
 

Afstemning

Ser du mere positivt på homoseksuelle vielser i folkekirken end for 10 år siden?

Ja
Nej
Ved ikke

 
 
Seneste artikler på Kristendom.dk
Sådan foregik Jesu lidelse og død
- Vi vil være kirke for byen
DR foretog live-vielse af homoseksuelle
- Kristus så frem til sejren
Lad os stå op og komme i gang
Biskop og præster beskyldes for brud på præsteløftet

 

Nyhedsbrev

Ja tak, send mig dagens nyheder på e-mail


E-mailadresse: