Næstekærligheden kræver sin pris

Den højeste pavelige æresbevisning, som såkaldte lægfolk kan få, blev forleden givet til katolik og sygeplejerske Ole Schnell fra Aalborg. Kun fire danskere har modtaget prisen

Sygeplejerske Ole Schnell med den øverste katolske hædersbevisning, ”for kirken og paven”, underskrevet af pave Benedikt XVI sammen med medfølgende medalje. –
Sygeplejerske Ole Schnell med den øverste katolske hædersbevisning, ”for kirken og paven”, underskrevet af pave Benedikt XVI sammen med medfølgende medalje. –. Foto: Grethe Christensen.

Den nordjyske katolik og sygeplejerske Ole Schnell har fået en fornem pris af pave Benedikt XVI for sit store og uegennyttige arbejde for den store katolske menighed i Nordjylland. Prisen blev overrakt forleden i forbindelse med en aftenmesse i Sct. Mariæ Kirke i Aalborg ved biskop Czeslaw Kozon.

Prisen Pro Ecclesia et Pontifice (for kirken og paven) blev indstiftet af pave Leo XIII i 1888 i forbindelse med det vigtige arbejde for kirken, der blev udført af lægfolk i forbindelse med pavens daværende 10-års jubilæum. I dag er det den højeste pavelige hædersbevisning, som såkaldte lægfolk kan modtage af Vatikanet. Den pavelige påskønnelse består af diplomet For kirken og paven med pavens underskrift samt en guldmedalje med pave Leo XIIIs motto Pro Deo et Pontifice (For Gud og Paven).

Ole Schnell har de senere år arbejdet ved Kamillianergårdens Hospice i Aalborg og har i sit virke ønsket at give næstekærligheden mund og mæle. Ole Schnell modtog den fornemme udmærkelse på vegne af alle de mennesker, der ikke var til stede, men som også har fortjent en hædersbevisning for deres arbejde i kirken, som han siger.

Den kristne tro er grundlaget for Ole Schnell, og han har i mange år været medlem af den katolske menighed ved Sct. Mariæ Kirke, hvor han både kan fælde træer, er webmaster på den nordjydske menigheds meget besøgte hjemmeside og forretningsfører på frivillig basis. Mange karakteriserer ham som meget hjælpsom og ydmyg i sit daglive virke, og sin sygeplejergerning holder han stadig ved som vikar ved Kamillianergårdens Hospice.

Arbejdstiden her har samtidig været de mest givende år for Ole Schnell. Her har han mødt mennesker i deres livs efterår med både glæder og sorger. Men når det kommer til døden, håber de alle på en nådig og kærlig Gud, som ifølge Ole Schnells opfattelse ellers ikke afspejles i samfundet.

Ole Schnell har i sine yngre dage prøvet lidt af hvert: slagteriarbejder, kranfører, kok og ophold i et fransk kloster. Miljøbevidsthed betyder meget for Ole Schnell, og derfor har familien for flere år siden opført en stor vindmølle ved deres husmandssted, som producerer elektricitet svarende til 64 parcelhuses forbrug.

Den 66-årige Ole Schnell gik på pension sidste år efter næsten 40 år som sygeplejerske, de sidste syv år på Kamillianergårdens hospice i Aalborg. Hans kone Marianne maler på hobbyplan og har et internetgalleri. De har voksne børn: Ulrik er arkæolog ved Nationalmuseet og datteren Dorthe er dyrlæge. Sammen har de fire børnebørn.

Prismodtageren er også aktiv i det politiske liv og er opstillet som folketingskandidat for Kristendemokraterne. Det er Ole Schnells overbevisning, at den kristne tro er et livsgrundlag, som han føler skal komme til udtryk i sit samvær med sine medmennesker. Det har prisen nu givet ham endnu en anledning til at udtrykke.

kirke@kristeligt-dagblad.dk