Venstre skriver på deres hjemmeside
Folkekirkens grundlovssikrede særstilling skal fastholdes. Rummeligheden i Folkekirken med vidtgående forkyndelsesfrihed og respekt for mindretallene skal til stadighed forfægtes. Folkekirkens organisation og struktur skal være forankret i sognemenighederne.
Religionsfriheden er en grundlæggende frihed for alle borgere. Derfor skal staten afholde sig fra indblanding i frikirkernes og andre trossamfunds forhold. Staten skal alene sikre den enkeltes ret til at udøve sin religion, herunder at skifte religion.

Socialdemokratiet skriver på deres hjemmeside
Socialdemokraternes kongres har ikke ønsket at adskille stat og kirke. Partiet ønsker klart, at Folkekirken skal bevares som en rummelig kirke med plads til alle og med et demokrati i kraft af medlemsvalgte menighedsråd. Et demokrati som er fastlagt ved lov, hvorfor vi tror en fuldstændig adskilles kan blive til skade for kirkens folkelige demokrati.

Dansk Folkeparti skriver på deres hjemmeside
I grundlovens § 4 hedder det: Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. I grundlovens § 6 hedder det: Kongen skal tilhøre den evangelisk-lutherske kirke.
Dansk Folkeparti vil værne om folkekirkens grundlovssikrede rettigheder. Folkekirken, den evangelisk-lutherske kirke, er og skal fortsat være det danske folks kirke, hvor præsterne har forkyndelsesfrihed.

Vi ønsker religions-, tanke-, tros- og ytringsfrihed for alle grupper i Danmark, men vores forpligtelse som nation angår først og fremmest den danske kultur og dens kristne idégrundlag. Denne forpligtelse kan kun varetages i Danmark. Vi har derimod ingen pligt til at fremme andre landes religioner, kulturer eller sprog. Vi har heller ingen forpligtelse til at afstå fra at beskytte vores kulturelt bestemte tro, normer, traditioner og holdninger.

Kendskabet til den jødisk-kristne tankeverden, som har præget udviklingen i de seneste 2000 år, er forudsætningen for at forstå den danske og europæiske kultur og for at forstå idéerne bag det moderne samfund og de institutioner, der for os er en selvfølgelig del af hverdagen.

Konservative skriver på deres hjemmeside
Den Danske Folkekirke er og skal fortsat være en vigtig og integreret del af det danske samfund. 500 års evangelisk-luthersk kristendom har sat dybe spor i dansk bevidsthed og kultur. Spor, der påvirker alle borgere, hvad enten de er kristne eller ej.

For Det Konservative Folkeparti er det derfor naturligt at bevare et stærkt bånd mellem stat og kirke. Vi kan ikke og vil aldrig acceptere, at stat og kirke skilles. Over 80 % af Danmarks befolkning er medlemmer af folkekirken. Det er således Danmarks stærkeste kulturfællesskab, som vi nødvendigvis må værne om.

SF skriver på deres hjemmeside
SF ønsker at kirken selvstændiggøres fra staten både økonomisk og forkyndelsesmæssigt. Tilskuddet til Folkekirken bør flyttes fra præste- og bispelønningerne til opgaver, der oplagt er statens: Bevaring af fredede bygninger, civilregistrering osv.

Selvom man ikke kan opnå fuldstændig religionslighed i samfund som vores med store nationale kirker og med en grundlovsbestemmelse, hvor det står, at ”den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten” - men nok fuldkommen religionsfrihed - bør man gå meget langt i ligebehandling. Hvis kommunerne også fremover skal inddrive kirkeskatten, bør de øvrige godkendte trossamfund få samme tilbud, men så bør deres nuværende skattefradragsmulighed for deres medlemsbidrag bortfalde, ligesom kirkeskatten i dag heller ikke er fradragsberettiget. En egentlig adskillelse af stat og kirke, som blev fastslået i grundloven, vil selvfølgelig øge graden af religionslighed.

De Radikale skriver på deres hjemmeside
De Radikale vil:

- adskille kirke og stat, under hensyntagen til den proces, der må gå forud, idet forholdet mellem kirke og stat er grundlovssikret
- foreslå en bredt sammensat kommission nedsat med formålet at lave udredningsarbejde for konsekvenserne af adskillelsen mellem kirke og stat –i forlængelse af udredningsarbejdet fremsættes en
- kirkeforfatningslov
- afbureaukratisere Folkekirken – indføre kirkens tillidsreform = ”Den samarbejdende Folkekirke”
- fremme synlig personaleledelse i det daglige arbejde i kirken
- indføre civilregistrering i hele landet, som det er i Sønderjylland
- indføre økologisk dyrkningsmetoder på alle kirkens jorder – ikke kun på kirkegårdene

Ny Alliance
Ny alliance har endnu ikke udmeldt en entydig holdning til spørgsmålet om kirke og stat. De skriver:

For Ny Alliance kommer demokrati først. Fordi der i dag ikke er noget, der overtrumfer demokratiet som styreform og livsform. Demokrati er inkluderende, rummeligt og konfliktdæmpende.

Religiøse følelser og argumenter har ikke fortrinsret i det offentlige rum. Religion er og bliver en privatsag. Ny Alliance ser gerne, at de religiøse symboler fylder mindre i det offentlige rum.

Ny Alliance er imod kulturrelativisme. Nogle værdier – de demokratiske - er bedre end andre.

Men den 16. maj redegjorde Naser Khader til Kristeligt Dagblad for partiets syn på kristendommen: Ny Alliance ønsker at afskaffe kristendomsundervisningen i skolen, folkekirkens særstilling i Grundloven skal ophæves, og personregistreringen skal flyttes fra folkekirken.

Enhedslisten skriver på deres hjemmeside
En følge af den - hyppigt særdeles hysteriske - indvandrerdebat, er, at det hyppigere og hyppigere hævdes, at ”Danmark er et kristent land”. Et stående mantra i debatten, der synes at have kristen genoprustning som modtrækket mod konkurrencen fra andre religioner.
Enhedslistens hovedbestyrelse vedtog den 30. november 2002 følgende program:
Kirke og stat skal adskilles - et program for verdsliggørelse af det danske samfund

1) Ingen konfirmationsundervisning i skoletiden
2) Undervisning i livsanskuelser. Ud med faget kristendom
3) De teologiske fakulteter skal nedlægges
4) Kirkeskatten og al statslig finansiering af kirken afskaffes
5) Folkekirken og andre trossamfund skal fratages deres privilegier
6) Ingen statsanerkendte trossamfund

Kristendemokraterne skriver på deres hjemmeside
Den danske befolkning er multietnisk og multireligiøs, men langt den største del tilhører den evangelisk-lutherske folkekirke. Tab af borgerlige rettigheder må ikke finde sted af religiøse grunde.

Da Folketinget fungerer som Folkekirkens lovgivende instans, skal Folketinget respektere kirkens bekendelsesskrifter. Offentlige myndigheder må ikke gennem politiske beslutninger eller økonomiske bevillinger kunne begrænse det kirkelige arbejde.

Statens grundlovsbestemte forpligtelse over for den evangelisk-lutherske folkekirke indebærer en selvfølgelig respekt for, at der med denne kirkes trosbekendelses udtryk "én hellig almindelig kirke" ikke alene tænkes på den danske folkekirke, men på alle kristne kirkesamfund. Staten skal derfor medvirke til at skaffe gode vilkår for de anerkendte frie kristne kirkesamfunds virksomhed.