Far sætter ikke længere standarden

Alt for mange fædre har klaret dette skifte meget skidt, mener lektor Henrik Jensen fra Roskilde Universitetscenter, der sidste år udgav bogen ”Det faderløse samfund”. Titlen hentyder til, at fædrene i stor stil har taget familieværdierne til sig og er blevet mere nærværende for deres børn, men de har gjort det i en grad, så de har mistet deres autoritet. Og så er børnene – og særligt sønnerne – endnu dårligere stillet end før.

– Vi har alle i os både en angst for og en trang til autoritet. Vi vokser op i afhængighed af de voksne, og det skaber en indbygget antiautoritet, men også følelsen af, at der mangler noget, hvis ingen bestemmer. Faderrollen er i dag blevet så uklar, at den ikke længere kan løfte den traditionelle opgave: at overtage opdragelsen og vende barnet mod verden, når den moderlige omsorg har gjort det stærkt nok til ville frigøre sig. Problemet er, at faderen har overtaget så mange af moderens omsorgsfunktioner, at han fylder stadig mindre i hjemmet som selvstændig person og ikke evner at være forbilledet for enden af bordet, siger Henrik Jensen.

Det hele er ikke selvforskyldt, understreger han. Kvindernes indmarch på arbejdsmarkedet har ændret fundamentalt på kønsforholdet. Og samtidig har den hurtige nyhedsstrøm underløbet faderens rolle som den, der ved bedst. Men det ændrer ikke ved at udviklingen går imod et samfund stadig mere styret af kvindelige værdier. Ikke mindst i uddannelsessystemet, hvor drengene er godt i gang med at blive marginaliseret, fordi de ikke længere har den naturlige autoritet til at sætte sig igennem.

I Japan slår samme tendens igennem i ekstrem grad i disse år med fænomenet ”hikikomori”, der betyder selv-fængsling. Tusindvis af unge japanere isolerer sig på deres værelse og kommer ikke ud – nogle gange i årevis – fordi de ikke kan håndtere virkelighedens krav. Og fordi de ikke har et naturligt pejlemærke i faderens autoritet.

Hvorvidt øget nærvær og mindre autoritet overhovedet kan kobles sammen, sætter mandeforsker Kenneth Reinicke fra Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitetscenter dog et stort spørgsmålstegn ved. Den autoritære far ville under alle omstændigheder ikke have en chance mod dagens udisciplinerede og antiautoritære ungdom. Den rolle er udspillet, men det er ikke ensbetydende med en afvisning af maskuliniteten og de traditionelle mandedyder, mener han. Der er snarere tale om en udvidelse af dem.

– Manderollen i dag er lige så mangfoldig som faderrollen. Langt de fleste mænd har indset, at hvis de blot viderefører de traditionelle dyder, så snyder de både sig selv og deres børn. Og derfor evner langt de fleste også at kombinere det nye med det gamle ved at hoppe ind og ud af rollerne som den potente karrierestræber og den nærværende far ved spisebordet. Hvor det tidligere var nogle ganske få arketyper af fædre, der prægede billedet, findes der i dag mange forskellige og varierende typer med mange flere lag, siger Kenneth Reinicke.

Nogen egentlig ny faderrolle er der dog ikke tale om, påpeger han. Selvom meget har ændret sig siden 1950’erne, hænger nogle ting stadig ved. Mange mænd ser det stadig som en dyd et være forsørger og klare sig godt på arbejdsmarkedet. Andelen af fædre, der tager længere barselsorlov, er stadig lille. Det, mænd måler hinanden på, er stadig deres position.

– For nylig viste en undersøgelse, at fædrene ikke fravælger barsel på grund af karrieren, men fordi de er bange for at være alene sammen med deres børn. Og det er måske et meget godt billede på, at den måde, vi taler om moderne fædre på, nok hele tiden er lidt foran virkeligheden. Den moderne far spænder meget vidt og er ikke bare opmærksom og omsorgsfuld og overskudsagtig. Fædre svigter stadig og kører egotrip, og sådan vil det formentlig altid være. Det afgørende er, at faderen ikke længere er alene om at sætte standarden for sin søn. Børn får deres inspiration og accept mange andre steder fra i dag, og det synes jeg er en god udvikling, siger Kenneth Reinicke.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk