Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Ny Alliance til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny Alliance

Kommenter Hold mig opdateret

Det moderne protestparti kan vende op og ned på dansk politik

NY ALLIANCE TEGNER til at få afgørende indflydelse på dansk politik efter valget. Partiet kom flyvende fra valgkampens start med lanceringen af spidskandidaterne erhvervsmanden Lars Kolind og chefen for Dansk Røde Kors Jørgen Poulsen. Flere kendte navne kommer formentlig til i dag, når partiet offentliggør alle kandidater. Meningsmålinger viser, at Ny Alliance henter en del af sine vælgere hos De Radikale, men også de to regeringspartier må bløde, hvorfor regeringen måske står til at miste sit flertal med Dansk Folkeparti. Det kan blive et nybrud i den politiske arkitektur, der har præget Folketinget siden valget i 2001, hvor VK-regeringen kom til. Men det kan også betyde en total lammelse af det politiske liv, alt afhængigt af hvordan stemmerne og flertallet i Folketinget kan skabes.

NY ALLIANCE ER hverken et helhjertet borgerligt eller helhjertet socialistisk parti, men derimod et mystisk parti. Den politiske platform er en cocktail af socialliberale og socialkonservative idéer tilsat en grøn profil, en humanitær feel good og lidt ”anstændig borgerlighed”. Partiet er såkaldt moderne og derfor imod folkekirkens binding til staten eller kristendommens favorisering i skoleundervisningen. Partigrogrammet holdes sammen af den magiske politiske formular ”værdier”. Det er de gode hensigters parti, der vil tale politik på en ”ny” måde. I dets selvforståelse ligger dets eksistensberettigelse i at kunne gøre det, som De Radikale ikke har kunnet, nemlig tiltrække nok stemmer til at bryde VKO-blokken og trække regeringen ud af Dansk Folkepartis favntag. Der kommer givetvis mere kød på partiets politik i valgkampen, for det er for tyndt at bygge et partis eksistens på at ville holde et andet parti fra magten. Ny Alliance er skabt af en række sympatiske mennesker, som forstår moderne politik som et flydende begreb, hvor man ikke fastlåser sig i ideologiske eller stærke meningers positioner. Derfor forekommer partiet at være lige så flydende og ufunderet som den tid, det er en del af.

Hvor Det Radikale Venstre tidligere blev kaldt for den kreative klasses parti eller café latte-partiet, tegner Ny Alliance sig til at blive et postmoderne cyberspaceparti med en politik version 2.0 for en ny elite af veluddannede, globaliserede mennesker, som i både kulturel og sociologisk forstand er trendsættende. Et parti for erhvervsfolk i den nye økonomi, symboliseret ved den tidligere fotomodel, it-erhvervskvinden Malou Aamund, og Lars Kolind, der har koketteret med, at han vil få det lavest lønnede job i 30 år, hvis han vælges til Folketinget. Partiet er et moderne protestparti, som tiltrækker vandrende vælgere i en rodløs tid, hvor begreber, normer og ideologier i enhver forstand er i opbrud. Det bliver spændende at se, om Naser Khader er stærk nok til at styre det parti, han har stiftet, og om partiet er stærkt nok til at forme en konkret vision for udviklingen af samfundet, og om det på længere sigt har langtidsholdbarhed eller måske kun er ment som et flygtigt overgangsfænomen. bjer
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Tidligere ledere

Nej til Villy Søvndals mærker

Retsstat med blinde vinkler

Ud af vækstens vold

Bevar den folkelige forankring

Kvinderne i Afghanistan

Mellem stat og marked

Stil krav til pleje af mennesker

Den vigtige retssag i Haag

Helligdage bør være hellige

En dobbelt syrisk tragedie

Uproblematisk, men ...

Syg skyldforståelse er over os

Bevar paragraffen om blasfemi

Bevar paragraffen om blasfemi

Hestekur for dansk økonomi

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​