Mellem klassiske og globale tunger – ceteris paribus

Der er læsere, blandt andet Lennart Konow fra København, som har erklæret sig enige i synet på maltrakteringen af udtrykket "alt andet lige". Samtidig gør Konow opmærksom på, at begrebet ikke er nyt, og henviser til Juridisk Ordbog fra 1954, hvor dette princip formuleres: ”ceteris paribus: idet de øvrige omstændigheder er lige, under i øvrigt lige forhold”.

Jo, her har vi fat i udtrykkets udgangspunkt. Alt andet lige er en oversættelse af det latinske ceteris paribus, der er en klassisk formulering af et princip. Ceteris paribus har som begreb og princip været anvendt langt tilbage i Romerrettens annaler og anvendes i øvrigt stadig som en præciserende fagterm i naturvidenskaber og jura, men vist især inden for de økonomiske videnskaber. Når man eksempelvis i økonomiske analyser ønsker at koncentrere undersøgelser om visse sammenhænge, for eksempel mellem en pris og en given efterspurgt varemængde, så ser man bort fra alle andre forhold, der i øvrigt måtte kunne øve indflydelse. Det er i dette princip, ceteris paribus, og dermed oversættelsen alt andet lige hører hjemme.

Det var derfor alt andet lige højst upræcist, når jeg fik sagt, at begrebet næppe var ret gammelt, men det var som en sproglig forbrugsvare, der anvendes i flæng, jeg fandt, at alt andet lige er nyt.

På den måde er brugen af alt andet lige udsat for en spredning, der har skåret vendingens rødder i traditionen over, og som derfor har fjernet erindringen om det klassiske betydningsindhold. Det sker ofte, at vendinger og begreber, der har præcise udgangspunkter i klassiske, retoriske vendinger, får deres eget liv. Så længe der er liv i sproget, forandrer betydninger sig, og derfor vil en række vendinger og betydninger forvitres eller udvikles.