Bertel Haarder |
26. oktober 2007
Der er ingen, der skal have dårlig samvittighed over, at Folkekirken har den i Grundloven nævnte særstilling. Men man kan naturligvis altid drøfte justeringer, sådan som vi er i fuld gang med, skriver Bertel Haarder i sin blog
Storbritanien klarer sig uden en nedskrevet grundlov. Danmark kan nok også klare sig uden en nedskrevet kirkeforfatning, selv om en sådan er forudset i Grundloven.
Det er ikke tilfældigt, at det fire gange er mislykkedes for skiftende regeringer og folketing at skrive en forfatning. Lige så mange gange har det været umuligt at skabe flertal, endsige enighed om et udkast. Årsagen er, at der ikke er enighed om, hvordan en kirkeforfatning skal se ud. En sådan vil antagelig splitte kirken og føre til udmeldelser, sådan som det er sket i Sverige.
Staten generer jo ikke kirken på nogen som helst måde. Den administrerer og løser konflikter. - Og kirken blander sig ikke i politik som institution. Det er ganske bemærkelsesværdigt, når man ser, hvordan det er i de fleste andre lande.
Derfor synes jeg ikke, vi skal spilde tiden med at nedsætte endnu en kommission, som foreslået af Det radikale Venstre.
Lad os i stedet fortsætte arbejdet med at selvstændiggøre menighedsrådene, sådan som vi nu er i gang med.
Og lad os fjerne anstødsstenene for dem, der ikke er medlem af kirken, sådan som vi netop har gjort i forbindelse med personregistreringen, som nu foregår "in space" på nettet med adgang fra såvel kirkekontorer som kommunekontorer.
Hvis nogen er imod, at staten betaler 40% af præstelønningerne, så må de komme med forslag til, hvordan staten på anden måde kan "understøtte" kirken, som der står i Grundloven. - Den statslige udgift er der ikke noget i vejen med. Den er mindre pr. medlem end det beløb, de andre trossamfund får gennem skattefradraget for deres bidrag. Der er altså ingen økonomisk diskrimination. Dertil kommer, at Folkekirken vedligeholder flere tusinde kulturmindesmærker, især fra Middelalderen, som under alle omstændigheder skal vedligeholdes. Omkostningen derved er lige så stor som støtten til præstelønningerne, vil jeg skønne.
Der er altså ingen, der skal have dårlig samvittighed over, at Folkekirken har den i Grundloven nævnte særstilling. Men man kan naturligvis altid drøfte justeringer, sådan som vi er i fuld gang med. Vi er midt i den mest omfattende reformperiode i Folkekirken i 85 år, dvs. siden I. C Christensens kirkereformer.
Bertel Haarder