Islams nye stemme i Iran

Abdolkarim Soroush er nær ven af Irans tidligere præsident Mohammed Khatami, der i Vesten blev opfattet som reformvenlig. Lige som Khatami er Soroush troende muslim og ser helst, at Iran beholder sin religiøse identitet, men ikke sin nuværende regeringsform.

Til trods for venskabet mellem de to har Soroush dog samtidig været en af Khatamis mest ihærdige kritikere. Soroush er af den opfattelse, at Khatami i sin regeringstid ikke udnyttede sit enorme folkelige mandat til at pille ved den dogmatiske og fundamentalistiske side af præstestyret og indføre reelle reformer i Iran.

– Jeg har aldrig været så kritisk og hård over for nogen venner, som jeg har været med Khatami, siger han.

Ifølge Abdolkarim Soroush er Khatami blandt læserne af Soroush's ideer.

– I en tale forleden så jeg, at Khatami brugte nogle af mine egne formuleringer. Det gør mig håbefuld, siger han.

– Jeg er ofte blevet spurgt om mine politiske aspirationer af iranske journalister. Men jeg siger altid det samme: Jeg har ingen politiske ambitioner. Politik er ikke mit mål, fastslår han.

En af de sætninger, Soroush ynder at gentage, er, at hans eget forskningsområde, religion, altid bør være hævet over regeringsniveau. Ikke fordi religion er falsk og vil korrumpere regeringens politik, men fordi religion er sand og vil blive gjort korrupt af politik.

Ideen er universel, men i dette tilfælde specielt rettet mod det iranske præstestyre, der efter Soroush's opfattelse har begået en stor fejltagelse ved at tage patent på fortolkningen af islam.

Soroush mener, at præstestyrets såkaldte organiserede form for religion har en kvælende virkning på alt åndeligt.

– Og sådanne ideer er uønskede hos den iranske ledelse, siger Abdolkarim Soroush og påpeger, at dette måske endda er sagt med en let underdrivelse.

– Derfor opfatter det iranske styre mig som en modstander til trods for, at jeg ikke er politisk engageret, siger han.

Blandt observatører og i de eksil-iranske kredse taler mange om, at Soroush tog det rigtige skridt ved at forlade Iran af den simple grund, at hans liv ville være i overhængende fare, hvis han ikke havde taget styrets meget direkte advarsler alvorligt. I stedet for at tvinge religion op i et dogmatisk hjørne mener Soroush, at religion bør bane vejen for pluralisme. I modsætning til ideen om en politisk karriere har han et meget klart mål med denne ide som grundlag.

– Mit mål er at give iranere dybere og bedre indsigt i deres religion og kultur. Men mit mål er i virkeligheden meget bredere end Iran og i den sammenhæng er det med stor glæde, at jeg observerer en ny stemme inden for islam på globalt plan, siger Abdolkarim Soroush.

Hans ideer om at udfordre det iranske styres patent på fortolkningen af islam kan derfor opfattes som en del af en nytænkning inden for islam, der udfordrer den islamiske fundamentalismes fortolkning af islam på internationalt plan.

Ifølge Abdolkarim Soroush kan islam og demokrati gå hånd i hånd med visse begrænsninger.

– Når jeg taler om demokrati, taler jeg ikke om de vestlige og liberale demokratier. Det er meget vigtigt at påpege. Demokrati er lig med retten til at vælge en leder og en regering. Demokrati betyder, at der eksisterer en lov, som alle respekterer, og at retten til debat og kritik også udøves. Det eksisterer ikke i det iranske præstestyre, men det eksisterer i islam, siger han.

Et af islams mest grundlæggende demokratiske principper er ifølge Abdolkarim Soroush udtrykket ijtihad, som betyder fortolkning. Ijtihad åbner muligheden for at fortolke den islamiske lov sharia i et mere moderne og pluralistisk lys.

– Det emne bliver diskuteret vidt og bredt i hele den islamiske verden i dag, siger Abdolkarim Soroush.

Han mener heller ikke, at sharia-lovgivning, som blandt andet stadig foreslår stening som strafform, nødvendigvis har et problematisk forhold til de mest basale menneskerettigheder.

– Sharia kan bruges rationelt og i en moderne sammenhæng, som vil gøre det af med de såkaldt forældede metoder og redskaber, der hører fortiden til. Jeg er overbevist om, at, hvis Irans religiøse overhoveder lærte menneskerettighedsprincipperne at kende i deres dybde og filosofi, så ville det få øjeblikkelig indflydelse på deres måde at fortolke shariaens love, siger han.

Her er Abdolkarim Soroush inspireret af de sekulære demokratiers forhold til menneskerettigheder, men han ønsker stadig ikke, at de muslimske lande skal gå lige så langt som de europæiske lande og USA, når det gælder rettigheder. Ifølge Abdolkarim Soroush bør menneskerettigheder være underlagt moralske værdier.

– I mange tilfælde er det løbet løbsk for menneskerettighederne i de moderne samfund, siger han og peger på, at han for eksempel mener homoseksualitet falder uden for de moralske grænser.

Abdolkarim Soroush's ideer om demokratisering af islam er ikke 100 procent entydige. Hans holdninger befinder sig i en gråzone mellem de sekulære demokratiers rettighedsprincipper og Guds magt i de religiøse stater. En ny og mere moderne form for islam i en gråzone, som i øjeblikket vinder frem blandt muslimer over hele verden, og ikke mindst blandt Irans unge generation, der dagligt slubrer Soroush's ideer i sig, selvom styret gør næsten alt for at underminere hans betydning.

allan@kristeligt-dagblad.dk