Dansk er det sprog, vi åbner verden med

Formanden for regeringens sprogudvalg, Jørn Lund, advarer om, at danske universiteter og virksomheder, der kommunikerer på engelsk for at forbedre konkurrenceevnen, risikerer at opnå det modsatte

– Mens det er forståeligt, at dele af kommunikationen i en international virksomhed som Novo Nordisk er på engelsk, vil det være direkte dumt, hvis man også på Brovst Blikvare­fabrik vil tale engelsk, bare for at følge med, siger formanden for regeringens sprogudvalg, Jørn Lund, om tendensen til, at danske virksomheder og universiteter i stigende grad kommunikerer på engelsk. –
– Mens det er forståeligt, at dele af kommunikationen i en international virksomhed som Novo Nordisk er på engelsk, vil det være direkte dumt, hvis man også på Brovst Blikvare­fabrik vil tale engelsk, bare for at følge med, siger formanden for regeringens sprogudvalg, Jørn Lund, om tendensen til, at danske virksomheder og universiteter i stigende grad kommunikerer på engelsk. –. Foto: .

Sprog er godt. Mange sprog er meget godt. Derfor er det også godt, når danskere bliver bedre til at kommunikere på engelsk, hvis rækkevidde ud i verden unægtelig er større end det danske sprogs. Men der er en lang række ulemper ved at placere engelsk så stærkt i det samlede sprogbillede, som en lang række danske uddannelsesinstitutioner og virksomheder gør i disse år

Det siger Jørn Lund, direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og formand for regeringens sprogudvalg. Udvalget er nedsat af kulturminister Brian Mikkelsen (K) for at klargøre, om der er brug for en sproglov, og det skal inden årets udgang aflevere en rapport om sprogets tilstand.

Et af de punkter, som især er til debat, er, i hvor høj grad danske universiteter må skifte undervisningssprog fra dansk til engelsk, og hvilke sprog videnskabelige afhandlinger skal udarbejdes på. Præcis hvilke anbefalinger, arbejdet munder ud i, er umuligt at sige endnu. Jørn Lund pointerer, at der nødvendigvis må være forskelle mellem for eksempel humanistiske og naturvidenskabelige fag. Men grundlæggende er det dumt, hvis man helt aflægger sig det danske sprog.

Man kan ikke være modstander af, at vi skal være gode til engelsk og gerne også andre fremmedsprog. Men samtidig skal vi være opmærksomme på, at universiteterne ikke kun uddanner forskere, der skal kunne indgå i internationale forskningssammenhænge. De uddanner også jurister, læger, tandlæger, ingeniører og præster, som skal kunne tale med almindelige mennesker, siger han og tilføjer:

Et fremmedsprog kan andet end det sprog, vi er vokset op med. Vi kan måske kommunikere på engelsk, men vi kan ikke nuancere så godt som på dansk. Dansk er det sprog, vi åbner verden med. Det vi associerer hurtigst og tænker mest kreativt på. Vores tanker bliver sprogliggjort på dansk, og derfor skal vi passe på ikke at stille dansk i en position, hvor det får mindre betydning, advarer Jørn Lund.

Udfordringen er reel nok. Sidste år optalte Dansk Sprognævn, at 130 ud af 329 videregående uddannelser i Danmark udbydes på engelsk, og som Kristeligt Dagblad omtalte i sidste uge, angiver hver fjerde danske virksomhed, at engelsk er koncernsprog. Hvad virksomheder vælger at gøre, er ifølge Jørn Lund svært et regulere ved lov, men han advarer imod at slå over i engelsk i et "misforstået forsøg på at forbedre konkurrenceevnen":

Mens det er forståeligt, at dele af kommunikationen i en international virksomhed som Novo Nordisk er på engelsk, vil det være direkte dumt, hvis man også på Brovst Blikvarevil tale engelsk, bare for at følge med. Mit indtryk er, at ligesom i uddannelsesverdenen er der også i erhvervslivet det problem, at vi ikke er dygtige nok til engelsk, siger Jørn Lund.

Strategien for universiteterne er parallelsproglighed. En målsætning om, at undervisere og studerende skal være gode til både engelsk og dansk. Og ifølge Jørn Lund bliver der, i tilfælde af at et universitet vælger at udbyde en uddannelse på engelsk frem for dansk, brug for en certificering af underviserne. En garanti for, at deres engelsk er godt nok til, at de kan undervise danske og udenlandske studenter meningsfuldt på dette sprog.

Risikoen er, at vi kommer til at stå med én generation af eksperter, som skal lære den næste generation op på dårligt engelsk. Og det er ikke klogt, selvom nogle siger, at dårligt engelsk er verdens største sprog.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk