Et liv fyldt med tro og tårer

– Jeg har altid haft troen. Den fik jeg fra mine forældre, men mest fra min mor. Hun er min store rollemodel. Selv om hun døde, da jeg var 11 år gammel, nåede hun at lære mig en masse.

Ved moderens død stod den nu 11-årige Etta Cameron som ansvarlig for de fem mindre søskende samt husholdningen. Hun husker det som en hård tid. Men også en tid, der senere kom til at betyde meget for hende:

– Jeg er i dag meget bevidst om, hvor vigtigt det er at have familie. Mit liv og min opvækst har gjort, at jeg i dag er familiemenneske med stort F.

Derfor smerter det også Etta Cameron så meget mere, at hun lige nu ikke har kontakt til datteren Debbie. Efter flugten fra det tidligere Østtyskland, hvor hun opholdt sig fra 1967 til 1971 uden at se sine børn i lange perioder, kom Etta Cameron til Danmark i slutningen af 1971. Det tog herefter gospelsangerinden endnu fire og seks år at få de to nu næsten voksne børn til Danmark. Og selv om forholdet i starten var godt, så er kontakten mellem mor og datter nu brudt:

– Jeg har nogle gange haft svært ved at fortælle mine børn om mit liv. Og derfor er jeg nok gledet af på nogle af deres spørgsmål ved at sige, at det ikke var helt let. Men jeg håber, at især min datter vil kunne forstå mig bedre nu, da jeg har fortalt alt i bogen.

Tårerne har nu igen fået overtaget, og stemmen er blevet lille og svag. Men Etta Cameron er overbevist om, at det er godt, det hele kommer ud nu:

– Jeg har gået med alle mine traumer og oplevelser inden i mig i så lang tid. Nu er der blevet lukket op for det hele. Jeg føler, at jeg er blevet lettere af det. Men også, at der endnu er mange tårer inde i mig. De skal ud, før det hele bliver godt igen.

– Tårerne renser mig. De løsner op for alt det, jeg føler. Førhen har jeg altid skjult problemerne, men nu med biografien har jeg jo måttet gennemleve mit liv igen.

Igennem hele livet har Etta Cameron levet efter mottoet, at man ikke skal gøre ondt mod dem, der gør ondt mod en selv. Og det fastholder hun den dag i dag, selv efter at have mødt mere brutalitet, vold og smerte end de fleste:

– Jeg tror på, at man skal gøre mod andre, som man ønsker, at de skal gøre mod en selv. Du kan kalde det et mantra.

– Min mor sagde altid, at det ikke nyttede noget at slå igen, hvis man selv var blevet slået. For det gjorde ikke ens egen smerte mindre. Og jeg tror, hvis folk efterlevede det, så ville verden i dag se meget anderledes ud, end den gør.

I det hele taget ønsker Etta Cameron, at mennesker hjælper hinanden mere, end mange gør det i dag. For det er så nemt at smile til et fremmed menneske på gaden eller give lidt kærlighed. Og netop at hjælpe andre er meningen med bogen. For den smerte, det har krævet at skrive den, skulle gerne komme andre til gode, siger hun, for ellers ville projektet jo være meningsløst.

klitgaard@kristeligt-dagblad.dk

Biografien ”Hun gav smerten vinger” udkommer tirsdag den 30. oktober. Den er skrevet af Bo Østlund, og det er forlaget People’sPress, der står for udgivelsen. Bogen på 370 sider og koster 249 kroner.