Religion ind i den offentlige valgkamp

– Jeg er en slags sjælesørger, siger statsminister Anders Fogh Rasmussen (V).

Han har lige forklaret de 150 tilhørere i Svendborgs naturhistoriske museum, Naturama, at den ophedede politiske strid om skat, velfærd og regeringsmagt nok skal falde til ro, når valgkampen er slut. Så sætter man sig stille og roligt ned og taler om tingene.

Det er en usædvanlig valgduel mandag aften, hvor Fogh uden hujende fans fra VU og DSU møder sognepræst Kathrine Lilleør fra Slagslunde-Ganløse for at tale om større ting i livet end plejehjem og skattestop. Det skal handle om værdier og endda den religion, som statsministeren ellers gerne ser forvist fra det offentlige rum. Men altså ikke fra valgkampen. Senere skal han møde endnu en sognepræst til værdidebat, nemlig Johannes Møllehave.

Det kommer der måske lidt mere konfrontation ud af, end i denne første duel. Eller duel er så meget sagt. Grundlæggende ser præsten og statsministeren ret ens på det med religion i det offentlige rum. De er enige om, hvem der er får og bukke, gode og onde. Fundamentalister af enhver art, kristne, muslimske og jødiske, ødelægger det hele for menneskeheden. Men nuancerne er der alligevel, viser det sig.

Vi kommer omkring tænkeren og teologen K.E. Løgstrup, det personlige ansvar, Den Franske Revolution og den amerikanske uafhængighedserklæring, Frankrigs totale sekularisering og amerikanernes næsten diametralt modsatte religiøsisering.

Hverken Fogh eller Lilleør vil forbyde, at man går med kors om halsen i offentlige skoler, og de kan begge skrive under på, at kirken skal holdes fri for politik. Og at kirke og stat under ingen omstændigheder skal skilles. Ordningen forhindrer nemlig i sig selv, at kirken bruges politisk.