Kampen mod depression er en livslang læreproces

Den kom langsomt snigende, og i slutningen af februar lød diagnosen: depression.

Det var kombinationen af arbejdspres og et perfektionistisk og kritisk sind, der gjorde, at 33-årige Søren Juhl udviklede en depression. Hans adfærd ændrede sig – han havde ikke lyst til at lave noget og begyndte langsomt at isolere sig. Han havde det fysisk dårligt med hovedpine og søvnløshed og var konstant angst og nervøs.

Søren Juhl søgte læge og kom i medicinsk behandling og trappede ned i arbejdstimer.

På arbejdet blev han kun mødt med forståelse og opbakning. Han blev tilbudt psykologtimer og var i en løbende og åben dialog med arbejdspladsen.

Alligevel blev depressionen værre og værre, og i maj måned blev han sygemeldt.

Men Søren Juhl havde ikke tænkt sig at give op. Han havde netop læst en artikel om PsykiatriFondens depressionsskole i København og var ikke et sekund i tvivl om, at dette var løsningen for ham.

– Jeg tænkte med det samme. Dét skal jeg bare prøve – her kan jeg få hjælp. Jeg fik lyst til at tage kampen op, fortæller han.

Derfor pendlede han mellem Århus og København til kursets i alt seks gange. Forventningerne blev mere end indfriet, og han lærte hurtigt nogle redskaber at kende, så han kunne få vendt de negative tanker til noget positivt. Samtidig mødte han andre mennesker, der tumlede med de samme tanker og følelser som han selv. Og så fik han åbnet op og talt ud om sine oplevelser.

– Åbenhed er alfa og omega. Hvis du sidder og roder med det selv, tager tankerne magten fra dig. Du kan ikke tænke rationelt. Tankerne kan tit virke meget sande, selvom det i virkeligheden er noget vrøvl, forklarer Søren Juhl og fortsætter:

– Skolen har gjort mig bevidst om mine tankemønstre, så jeg hurtigt opsnapper, når jeg er på vej den forkerte vej.