Ekstremisme

DOMMEN I Spanien i går mod bagmændene til terrorangrebet i Madrid den 11. marts 2004 lød sådan, at 21 af de 28 tiltalte i sagen blev kendt skyldige i at have medvirket til attentatet. Tre af dem fik hver knap 40.000 års fængsel. Et udtryk for, at retssamfundet har talt og fungeret, som det skal, når det drejer sig om, hvordan man skal håndtere ekstremister, der vil selvsamme samfundsform til livs.

Det er nemlig værd at hæfte sig ved, at ekstremister, der er parate til at ty til dødelig vold for at fremme deres sag, udgør et meget, meget lille antal mennesker. Ligesom det er et meget, meget lille mindretal, der har de ekstremistiske holdninger i det hele taget. Derfor er rigtigt af Spaniens regeringsleder José Luis Rodríguez Zapater at fastlå, at ”retsstaten har vist sin styrke mod terroristerne. I dag er retfærdigheden sket fyldest, og vi må nu se fremad”

DETTE BETYDER dog ikke, at det er grundløse initivativer, som tages rundt omkring i Europa for at bekæmpe udbredelsen af ekstremistiske holdninger.

Som beskrevet i dagens avis er der eksempelvis i Storbritannien hadsk og fundamentalistisk litteratur til salg i hver fjerde moske, hvis man skal tro den konservative britiske tænketank Policy Exchanges rapport. Den britiske regerings initiativ til at poste et så stort beløb som 800 millioner kroner i et massivt oplysningsprogram, der skal forhindre unge i at være modtagelige for ekstremistiske budskaber, er også et tegn på, at i hvert fald regeringen ser en fare for udbredelse af disse holdninger. Den danske regering er i kølvandet på statsminister Anders Fogh Rasmussens åbningstale i Folketinget, ligeledes på vej med initiativer i den retning, fordi regeringen vurderer, at ekstremisme også er under udbredelse i Danmark.