FORSIDE DANMARK UDLAND KIRKE OG TRO KULTUR REJSER SENESTE NYT
Danmark

Barfod: Jeg vil sikre, at folk har penge nok

01. nov 2007 00:00 MIN HJERTESAG: Hun er kendt som en af de mest respekterede politikere på Christiansborg og kunne formentlig få endnu større indflydelse i et andet parti. Men for Line Barfod er Enhedslisten den eneste reelle mulighed, hvis hun skal følge sine egne principper

Billede
– Selvfølgelig handler politik om skoler, hospitaler og alle mulige andre ting. Men helt basalt skal mennesker altså have penge til husleje, tøj og mad til deres børn og dem selv. Har de ikke det, har de ikke overskud til at engagere sig i alt det andet. Og den forståelse møder jeg ikke andre steder end i Enhedslisten, siger Line Barfod. – Scanpix.

Kommentér
Share
Læs også
Min hjertesag
Hvad banker toppolitikerens hjerte for – bag spinnet, de taktiske erklæringer og hurtige udspil?

 I løbet af valgkampen interviewer Kristeligt Dagblad partilederne om deres og partiets hjertesag.

I serien har vi tidligere interviewet statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), den 31. oktober.
Morten Rasmussen
Morten RasmussenArtikler
Profil
Udskriv
Tip en ven
I en tid, hvor politikere konstant taler om værdier, virker det nærmest kættersk at høre Line Barfod forklare sin politiske hjertesag.

Jo, naturligvis handler det om værdier og menneskesyn. Men det handler i første omgang om noget så følelsesforladt som penge. Om kroner og øre. Og om hvordan vi er mange, der har alt for meget, mens andre konstant har for lidt.

– Jeg har altid været politisk aktiv og altid haft det sådan, at vi skal have et samfund, hvor alle kan være med. Men at jeg stillede op til Folketinget skyldtes, at jeg i mit arbejde som advokat sad med familier, hvor 100 kroner mere eller mindre på budgettet faktisk gjorde en stor forskel. Jeg kunne se politikerne skære i boligstøtten, mens de sagde, at alle da kan undvære 100 kroner, siger Line Barfod og understreger, hvordan man ikke kan sikre et bredt, demokratisk engagement, når en gruppe af mennesker konstant skal bekymre sig om resultatet på bankkontoen.

– Hører man til de nederste i samfundet, betyder 100 kroner rigtigt meget. Selvfølgelig handler politik om skoler, hospitaler og alle mulige andre ting. Men helt basalt skal mennesker altså have penge til husleje, tøj og mad til deres børn og dem selv. Har de ikke det, har de ikke overskud til at engagere sig i alt det andet. Og den forståelse møder jeg ikke andre steder end i Enhedslisten, lyder det fra Line Barfod.

Annonce
Helt i tråd med Enhedslistens socialistiske grundlag har partiet ingen formand.

Alle er lige, men af praktiske og formelle hensyn er der brug for en leder af folketingsgruppen og et ansigt mod omverden, ikke mindst i den aktuelle valgkamps mange tv-debatter.

Og det ansigt er så blevet den 43-årige Line Barfod, der er uddannet jurist og har været politisk aktiv siden midten af 1980’erne, blandt andet som formand for Fælles Kurs Ungdom og faglig sekretær for Kommunistiske Studenter.

I 2001 blev Line Barfod så valgt til Folketinget, hvor hun i dag er så vellidt, at folketingskollegerne på tværs af alle partier i en rundspørge har udnævnt hende til Christiansborgs mest respekterede politiker.

Respekten blandt kollegerne er dog ikke nogen garanti for en fremtid på Christiansborg. Balladen om Asmaa Abdol-Hamid og mediernes fokusering på de store partier har gjort, at Enhedslisten netop nu vipper lige omkring spærregrænsen, hvis man skal tro meningsmålingerne.

At hun befinder sig i farezonen for politisk overlevelse har dog aldrig fået Line Barfod til at overveje et partiskifte. Heller ikke selvom hun formentligt kunne opnå større reel indflydelse og en potentiel ministerpost i et parti som Socialdemokraterne.

– Jeg ville jo bare drukne mellem alle de andre socialdemokrater. Nu kan jeg få indflydelse. Når jeg hører til i Enhedslisten, er det fordi, at jeg her kan blive ved med at stille de kritiske spørgsmål og rejse de diskussioner, der flytter noget. Et eksempel er kontanthjælpsloftet, som Enhedslisten fra starten har været imod, mens Socialdemokraterne og De Radikale var med til at indføre, siger Line Barfod og forklarer, hvordan Enhedslistens rolle som demokratisk vagthund faktisk giver resultateter:

– Vi blev ved med at stille spørgsmål til kontanthjælpsloftet, og i dag er Socialdemokraterne og De Radikale enige i, at det skal afskaffes. Hvis vi ikke er i Folketinget, og SF går i regering, er der ingen til at stille de kritiske spørgsmål. Og var jeg medlem af Socialdemokraterne, var det næppe lige så velset at stille spørgsmål til krigen i Afghanistan og brugen af tortur. Og jeg vil have frihed til at stille de kritiske spørgsmål, forklarer Line Barfod.

Alle partier hævder at sidde inde med de rette løsninger og opskriften på lykke og velstand for os alle. Og selvom også Enhedslisten jævnligt deltager i den politiske overbudskonkurrence, er der for Line Barfod ingen tvivl om, at Folketingets yderste venstrefløj er det rette ståsted for hende.

– I dag behandler vi mennesker som robotter, der skal passe ind i forskellige kasser i systemet, hvor vi skal kontrollere dem. Jeg tror faktisk på, at alle mennesker kan gøre noget godt for samfundet, og derfor er det helt grundlæggende for mig, at jeg vil møde andre mennesker netop som mennesker, med alle deres forskelle og styrker. De værdier finder jeg kun i Enhedslisten, siger Line Barfod og uddyber:

– Vi skal slippe borgerne og de offentligt ansatte løs, så de ikke skal være underlagt alle de her kontrolforanstaltninger. Slap vi kreativiteten og folks egne kræfter løs, kunne vi få fantastiske resultater. Og så skal vi grundlæggende sikre, at alle borgere, også dem på bunden, får et overskud, så de kan deltage i demokratiet, siger Line Barfod og kommer dermed tilbage til hjertesagen, til sin politiske platform og drivkraft. Pengene.

– Jamen, det er min hjertesag at sikre, at folk har penge nok. At der ikke er børn, der oplever at blive sat på gaden, fordi deres forældre ikke har råd til huslejen. Vi nærmer os jo julen, og her er det store problem for mange af os, at vi ikke ved, hvad vi skal give hinanden i julegave, fordi vi i vores helt overdrevne velstand jo bare køber, hvad vi har brug for. Men der findes faktisk familier, der ikke har råd til at give deres børn en julekalender. Det hører ikke hjemme i et verdens rigeste lande, og det kan vi forhindre. Vi har jo pengene, og får de først den økonomiske tryghed, får de også det overskud, der skal til for at blive raske, komme ud af et misbrug og i gang med en uddannelse. Men når hverdagen ikke hænger sammen, har du ikke det overskud, lyder det fra Line Barfod.

rasmussen@kristeligt-dagblad.dk

Kommentér denne artikel Share


Mest læste
Teologisk fakultet på vej til lukning
Dansk biskop: Også misbrug i den katolske kirke i Danmark
Massiv kritik af katolsk biskop
Ekspert bekymret for Faderhusets medlemmer
Mysterium om kvindelig flypioners skæbne måske opklaret
 

 
Flere nyheder? Tilmeld dig vores nyhedsbrev


E-mailadresse:


 



 



 



 
Label Mest læste Danmark
Label Mest læste kirke og tro
Label Mest læste Liv&Sjæl
 
Label Mest læste udland
Label Mest læste kultur
Label Mest læste debat

Temaer fra Kristeligt Dagblad

Temaer fra religion.dk

Temaer fra kristendom.dk


 
 
 
 
 
 


Afstemning

Ser du mere positivt på homoseksuelle vielser i folkekirken end for 10 år siden?

Ja
Nej
Ved ikke

 
 
Seneste artikler på Kristendom.dk
Sådan indsættes en sognepræst
- Vi kender kun Gud gennem Jesus
10 nye former for kirke, der ikke chokerer din bedstefar
Konkurrent til rådhus og kirke fører sig frem
Dansk biskop: Også misbrug i den katolske kirke i Danmark
- Troen er brændstoffet i mit liv

 

Nyhedsbrev

Ja tak, send mig dagens nyheder på e-mail


E-mailadresse: