Rudersdal er den første kommune, der har oprettet en lokal depressionsskole, og efter et succesrigt forårshold er der netop startet et nyt op.
- stockxpert
Camilla Kragh |
1. november 2007
Landets første lokale depressionsskole, der skal hjælpe modtagere af sygedagpenge, er et tilløbsstykke. Psykiatri-Fonden håber, at flere kommuner vil følge eksemplet
Der er hjælp at hente for depressionsramte, der gerne vil tilbage på arbejdsmarkedet. Depression er efterhånden et så udbredt problem, at der nu afholdes kurser for folk, der er deprimerede.
Rudersdal er den første kommune, der har oprettet en lokal depressionsskole, og efter et succesrigt forårshold er der netop startet et nyt op. Der er plads til cirka 25 elever på holdet, men kurset er så populært, at der allerede er oprettet ventelister. Ideen til skolen har Rudersdal Kommune fra PsykiatriFonden i København, som har udviklet et særligt undervisningsforløb til Rudersdal Kommune med henblik på at tilbyde rudersdalborgere undervisning i at tackle symptomer på depression, så de hurtigst muligt kan vende tilbage til arbejdsmarkedet.
– Vi har mange sygemeldte med depressioner. Derfor skulle der gøres en indsats for at fastholde folk på arbejdsmarkedet. Vores hold består af folk, der stadig er på arbejdsmarkedet, men som er sygemeldte eller ledige på grund af depression. Målet er, at vi undgår at få folk ind i vores sygedagpengesystem, fortæller jobkonsulent i Rudersdal Kommunes sygedagpengeafdeling, Jette Andersen.
Kurset spænder over fem gange af tre timer, og cirka et halvt år efter afholdes en ekstra gang til opfølgning. Det foregår som holdundervisning, hvor en psykiater og en kognitiv psykolog formidler viden omkring stress og depression.
– Deltagerne skal gøres bevidste om deres adfærd og tankemønstre, så de kan bearbejde dem og undgå at begå de samme fejltagelser igen. Desuden får de en række hjemmeopgaver, hvor de skal tage stilling til sig selv og den måde, de tænker i forskellige situationer. Hvad var symptomerne, og hvordan undgår de at komme ud i samme situation? Vi skal finde de udløsende faktorer for hver enkelt, fortæller underviser og psykolog i PsykiatriFonden, Michael Danielsen.
PsykiatriFonden i København kører depressionsskolen på fjerde år, og det har skabt gode resultater.
– Symptomerne hos de deprimerede er blevet halveret. Det samme gør sig gældende i Rudersdal Kommune, fortæller Michael Danielsen.
Det var PsykiatriFondens formand, psykiater Jes Gerlach, der i sin tid tog initiativ til depressionsskolen. Inspirationen fik han fra et engelsk psykiatrisk tidsskrift, hvorefter han oprettede et program, og skolen blev omgående en succes.
– Meningen med skolen var at give deprimerede mulighed for at få en konkret viden om deres sygdom og de rette redskaber til at komme ud af den. Depression er udbredt i samfundet. Der er lang ventetid hos psykiatere, og psykologer er dyre, siger han og fortsætter:
– Jeg fatter ikke, at der ikke er flere kommuner, der gør som Rudersdal. De kan spare en masse penge på det, så jeg tror, det kommer, siger han.
Psykiatrifonden har i øjeblikket ikke ressourcer og mandskab til flere hold. Det mener Jes Gerlach er endnu en grund til at få fat i kommunerne, så de kan tage projektet op i samarbejde med Psykiatrifonden.
I Kommunernes Landsfore-ning har man ligeledes indtryk af, at flere kommuner snart vil følge op på Rudersdals eksempel.
– Vi ved, at en del kommuner har fokus på nye metoder til at tage hånd om de sygedagpengemodtagere, der har stressrelaterede lidelser, der kan udvikle sig til depression. Om kommunerne i deres sundhedspolitik fokuserer på stress er en prioriteringssag. Nogle kommuner vælger for eksempel at prioritere sund kost og motion på arbejdspladserne i stedet. Men depression er en folkesygdom, der skaber langtidssygemeldte og dårlig livskvalitet. Derfor er det vigtigt, at fokus ikke kun er på de fysiske lidelser, men også på de psykiske, siger Nina Gath, der er konsulent i Kontoret for social- og sundhedspolitik i Kommunernes Landsforening.
kragh@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad