Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Ny Alliance til kamp for ligestilling i kirken til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny Alliance til kamp for ligestilling i kirken

Med Sankt Nikolaj Kirkes tårn som bagtæppe indledte Naser Khader, formand for Ny Alliance, for nylig sin valgkamp. Og nu er partiet klar med en kirkepolitik, der blandt andet vil give præster ret til at vie homoseksuelle. –

- Scanpix.

Fakta

Ny Alliance

og kirken

I samarbejde med medlemmerne er Ny Alliance netop nu i fuld gang med at...

Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Folkekirken fungerer i dag så godt, at en adskillelse af kirke og stat ikke er alt-afgørende for Ny Alliance. Derimod er det på tide at sikre homoseksuelle og kvindelige præster fuld ligestilling i kirken, mener partiets stifter og formand, Naser Khader

Der var et blankt felt midt på siden, da Kristeligt Dagblad forleden bragte et større skema over partiernes kirkepolitik. Et felt, der var beregnet til Ny Alliance, men som aldrig blev udfyldt. Og det af den simple grund, at dansk politiks nyeste aktør på det tidspunkt endnu ikke havde sat ord på sine holdninger til kirken.

I løbet af de seneste par dage er partiet dog kommet et stort skridt nærmere en formuleret kirkepolitik. Og selvom partiets stifter og formand, Naser Khader, principielt ønsker en adskillelse af kirke og stat, tyder alt på, at danske præster kan sove roligt, også med Ny Alliance i Folketinget.

– Grundlæggende er vores holdning, at man skal adskille politik og religion så meget som muligt. Men vi er bevidste om, at man aldrig kan gøre det fuldstændigt. Religiøse værdier vil altid have betydning for religiøse menneskers argumenter og holdninger. Det afgørende er dog, at religiøse argumenter ikke får forrang i forhold til andre argumenter.

Men betyder det, at I konkret vil arbejde for en adskillelse af kirke og stat?

Annonce
– Principielt og universelt går vi ind for, at man adskiller kirke og stat, moské og stat, tempel og stat, synagoge og stat. Det er altid bedst for kirker, moskéer, templer og synagoger at slippe fri at statens omfavnelse. På den måde undgår man også, at staten bruger religionen i politisk øjemed.

– Når det er sagt, skal det også siges, at den nuværende ordning for folkekirken ikke giver os søvnløse nætter. Der er ganske vist uheldige eksempler på en sammenblanding af politik og religion. Det gælder for eksempel, når det er kirkeministeren, der udpeger den biskop, der skal holde øje med Grosbøll. Men generelt lader det til, at ordningen sikrer en adskillelse af religion og politik. Bliver der fremsat forslag eller lagt op til en grundlovsændring, hælder vi dog til en adskillelse.

Men vil I selv fremsætte sådan et forslag?

– Det kan jeg ikke sige endnu, da vi stadig er i fuld gang med at udvikle kirkepolitikken i samarbejde med vores medlemmer. Men det er ingen hemmelighed, at der i partiet er meget forskellige holdninger til det spørgsmål. Nogle er meget kompromisløse og vil have en total adskillelse, mens andre mener, at vi nærmere skal have endnu mere af det, vi har. Jeg er pragmatisk og ligger nok i midten med den holdning, at jeg principielt ønsker en adskillelse, men samtidig kan konstatere, at den nuværende ordning i store træk fungerer godt. Skulle der komme ændringer, skal vi være forsigtige og vide, hvad vi gør, så vi ikke eksperimenterer uden at kende konsekvenserne.

Et andet emne, der med jævne mellemrum dukker op i den kirkepolitiske debat, er spørgsmålet om homoseksuelles ret til en kirkelig vielse. Har I en holdning til det spørgsmål?

– Principielt mener vi, at det er et kirkeligt anliggende, som den enkelte præst selv skal afgøre. Men det vil kræve en politisk ændring af ægteskabslovgivningen, og den er vi klar til at arbejde for, så præsterne selv kan afgøre, om de vil foretage homoseksuelle vielser. Et alternativ kunne være, at man tager alt det civilretlige ud af kirken, så der i kirken kun kan være tale om velsignelser.

– Grundlæggende mener vi ikke, at det skal være muligt at diskriminere i forhold til seksualitet, og derfor gælder spørgsmålet om homoseksuelle vielser ikke kun folkekirken, men også moskéer og synagoger.

Men der er vel ikke meget, der tyder på, at man i moskéer eller synagoger ønsker at foretage homoseksuelle vielser?

– Hvorfor skulle de ikke det? Der er da også homoseksuelle muslimer. For 100 år siden virkede det også som en utopi at tale om homoseksuelle vielser i folkekirken. Nu er det tæt på at blive virkelighed. Man bør have en vision, og den bør også gælde for moskéer og synagoger.

I folkekirken diskuteres det også, hvorvidt menighedsråd af principielle årsager skal have mulighed for at afvise ansættelse af kvindelige præster. I dag findes der en dispensation, der gør det muligt at gøre sådan. Hvad er Ny Alliances holdning til det spørgsmål?

– Som et parti, der på alle fronter kæmper for ligestilling, kan vi naturligvis ikke acceptere det. Det er ikke kønt, at man i folkekirken stadig har sådan en dispensationsmulighed. Ansættelse bør kun ske efter kvalifikationer, ikke efter køn.

rasmussen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock