Det er nødvendigt at ændre på folkekirkens ledelse

I den aktuelle debat om præsten som leder har der været tale om at finde tilbage til et nytestamentligt udgangspunkt. I den nye betænkning fra Kirkeministeriet står der blandt andet: "Forslaget om, at menigheden skulle vælge præsten som daglig leder, tog afsæt i, at præsten på sin vis allerede i forvejen er leder. Det ligger i benævnelserne "pastor" og "præst", at der er tale om en funktion som "hyrde" henholdsvis "ældste" i forhold til menigheden, altså en form for ledelsesopgave som menighedsforstander. Denne ledelsesopgave i forhold til menigheden har på mange måder ændret karakter som følge af menighedsrådsdemokratiet. Det vil dog ikke sige, at den har mistet sin betydning."

Desuden påpeges det, at ledelse ikke altid betyder udøvelse af magt, men også kan betyde at lede andre frem mod et mål. Man ser for sig hyrden, der leder fårene frem mod livets vande. Men er det dette billede, præst og menighed i dag gerne vil genfinde sig selv i? Og er der nytestamentligt belæg for at forstå præsterollen i det billede?

Det er helt nødvendigt at se på ledelsen i folkekirken både overordnet og lokalt i sognene. Det er også helt rimeligt i den sammenhæng at se på, hvilke resourser sognepræsten kan forventes at sidde inde med. Betænkningen er et godt redskab til at komme videre med. For det er livsvigtigt, at der sker noget nu. Vi vil gerne pege på de muligheder, der ligger i Det Nye Testamente, når det gælder spørgsmålet om ledelse og autoritet i folkekirken. Hvad siger Det Nye Testamente om præsten som hyrde? Er det præsten, der er ældste og menighedsforstander? Hvordan er opfattelsen af udøvelse af magt i det hele taget?

Det står klart, at de kristne menigheder fra begyndelsen har haft en struktur. Af Paulus' breve, som er den ældste kilde, fra begyndelsen af 50'erne, fremgår det, at apostlen forstod korintermenigheden som Kristi legeme i verden. De kristustroende repræsenterede simpelthen den opstandne. Med Lone Fatums ord var Paulus som en "apostelfar" og menighederne opbygget efter den romerske pater familias-institution. Af hilsnerne i slutningen af brevene fremgår det, at der har været tale om et netværk af husmenigheder, og at både mænd og kvinder har kunnet være ledere.