De er enige i målet. Men ikke i midlerne. Derfor vækker det ikke bekymring hos en række kirkelige minoriteter, at en gruppe katolikker i går tabte deres sag i Højesteret.

I retssagen håbede gruppen af katolikker at få medhold i, at der er tale om diskrimination, når eksempelvis katolikker skal henvende sig til folkekirken for at få foretaget en fødselsregistrering. De mente også, at der er tale om forskelsbehandling, når de som religiøse mindretal er med til at betale danske præsters løn via skatten. På begge punkter tabte sagsøgerne.

Det er knap så dårligt, som man umiddelbart skulle tro, lyder det fra Czeslaw Kozon, biskop for den katolske kirke i Danmark.

– Den katolske kirke i Danmark har fra begyndelsen advaret mod at løse dette problem ved domstolene. Vi mener, at spørgsmålet om folkekirkens status i forhold til andre trossamfund skal afgøres i en dialog mellem folkekirken, politikerne og de øvrige religiøse grupperinger i Danmark. Havde katolikkerne vundet retssagen, havde vi risikeret en endnu mere anspændt situation, siger Czeslaw Kozon, der er biskop for de 35.000 danske katolikker.

Også hos Metodistkirken i Danmark lyder der et lettelsens suk over Højesterets afgørelse. Den kristne frikirke, der tæller godt 2000 medlemmer, er ellers enig i behovet for en ændring af folkekirkens status. Det skal bare ikke ske i en retssag, lyder det fra metodisternes formand, Jørgen Thaarup.

– Det er grundlæggende vanskeligt at føre sag mod en statskirke-ordning, der er en del af en lovgivning. Det er et næsten umuligt projekt, og derfor er dommen jo ikke overraskende. Ordningen er ikke ulovlig, men den er uacceptabel. Derfor skal den heller ikke ændres ved en dom, men via dialog, siger Jørgen Thaarup, der efterspørger større forståelse og vilje til ændring blandt folkekirkens repræsentanter.