Staten bør imødekomme trossamfund

Højesteret afgjorde i går, at folkekirken med sin særlige ordning ikke diskriminerer andre trossamfund. Alligevel bør den danske stat vise imødekommenhed og skabe mere lighed, mener to kirkeretseksperter.

Fem katolikker, som står bag en retssag, der begyndte i 2005, mener, at det er krænkende at skulle på et folkekirkekontor for at anmelde en fødsel, og at det er forkert, at ikke-medlemmer af folkekirken er tvunget til at give penge til et andet trossamfund gennem statens tilskud til præster og biskoppers løn.

– Det er vigtigt at forstå, at der både er en politisk og en juridisk holdning til dette, siger lektor og forskningskoordinator på Københavns Universitet Lisbet Christoffersen.

– Det juridiske har Højesteret henholdt sig til. Det politiske skal først til at løses. Man skal huske at lytte til mindretallene. I den forbindelse forstår jeg ikke, at man ikke politisk vil se på det. Hvis man er et anerkendt trossamfund, hvorfor kan man så ikke selv tage sig af civilregistreringen, siger Lisbet Christoffersen.

Formand for Selskab for Kirkeret, forhenværende stiftamtmand Peter Christensen, er på linje med sin kollega.

– Man kan sige, at man nu har sagt god for ordningen, som den er, men det betyder jo ikke, at man ikke skal tilgodese andre trossamfund. Kirkeminister Bertel Haarders (V) forslag om at flytte statstilskuddet til bevaringsværdige kirkebygninger kan være en løsning.

Bertel Haarder siger til Kristeligt Dagblad, at han ikke er parat med en reform, men er glad for den modtagelse, forslaget har fået.

– Jeg har længe ment, at det ville være lettere forklarligt, hvis staten støttede begravelsesvæsen og vedligeholdelse af kulturmindesmærker, frem for at betale en del af præsternes løn. Men jeg ser det ikke som en hastesag, siger ministeren.

klitgaard@kristeligt-dagblad.dk

vincents@kristeligt-dagblad.dk