Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Besættelsen set af den almindelige dansker til din ven.
Besættelsen set af den almindelige dansker
Den danske modstand mod den tyske besættelse under Anden Verdenskrig startede først sent i forløbet. Men hvorfor egentlig? Og hvad tænkte danskerne egentlig om det tyske Danmark? Det besvarer en bog fyldt med gamle dagbøger
Operation Weserübung indebar besættelsen af Danmark. Det skete efter kortvarig modstand den 9. april 1940. I modsætning til, hvad der skete i mange andre lande, fortsatte den danske regering og de fleste offentlige institutioner med at køre relativt normalt. Først i 1943 gik regeringen af, og forholdene for befolkningen forværredes betragteligt.
I foråret blev den største folkelige modstandsgruppe, Holger Danske, dannet. Den talte ved krigens slutning 350 medlemmer. Fra 1943 og frem dannedes også flere andre, mindre grupper, blandt andet Hvidstengruppen. Men hvordan oplevede den almindelige dansker egentlig besættelsen? Hvor mange levede et helt normalt liv og blev først kritiske, da krigslykken vendte? Det beskriver en ny bog "Danskerne og besættelsen" skrevet af dr.phil og lektor ved SAXO-instituttet på Københavns Universitet, Palle Roslyng-Jensen.
Gennem dagbøger skrevet af alle slags danskere fra hele landet står det klart, at de private holdninger først og fremmest afhang af, om man var engelskorienteret, tyskorienteret eller neutral. Johanne Rambusch, der var engelskorienteret, skriver i 1940:
"Man kunne forstå, om det var russerne, der havde startet felttoget mod jøderne og havde koncentrationslejre for anderledes tænkende medborgere, men man kan dårligt tilgive det hos en nation, som prætenderer at tilhøre kulturnationerne".
Annonce
Blandt de engelsk-kritiske, men ikke nødvendigvis tysker-venlige fandt man Vilhelm Bergstrøm. Han skriver i 1940:
"Har englænderne måske gjort noget for os? De har ikke engang gjort det, at vi må beundre dem. Tværtimod har de lavet alle de dumheder og halve foranstaltninger, som tænkes kan. Tyskerne derimod er dygtige".
I foråret blev den største folkelige modstandsgruppe, Holger Danske, dannet. Den talte ved krigens slutning 350 medlemmer. Fra 1943 og frem dannedes også flere andre, mindre grupper, blandt andet Hvidstengruppen. Men hvordan oplevede den almindelige dansker egentlig besættelsen? Hvor mange levede et helt normalt liv og blev først kritiske, da krigslykken vendte? Det beskriver en ny bog "Danskerne og besættelsen" skrevet af dr.phil og lektor ved SAXO-instituttet på Københavns Universitet, Palle Roslyng-Jensen.
Gennem dagbøger skrevet af alle slags danskere fra hele landet står det klart, at de private holdninger først og fremmest afhang af, om man var engelskorienteret, tyskorienteret eller neutral. Johanne Rambusch, der var engelskorienteret, skriver i 1940:
"Man kunne forstå, om det var russerne, der havde startet felttoget mod jøderne og havde koncentrationslejre for anderledes tænkende medborgere, men man kan dårligt tilgive det hos en nation, som prætenderer at tilhøre kulturnationerne".
"Har englænderne måske gjort noget for os? De har ikke engang gjort det, at vi må beundre dem. Tværtimod har de lavet alle de dumheder og halve foranstaltninger, som tænkes kan. Tyskerne derimod er dygtige".
Generelt var den tyske soldat ikke et entydigt fjendesymbol i Danmark i de første år efter besættelsen, konkluderer Palle Roslyng-Jensen i bogen og citerer den englændersindede Christian Holmboe for at skrive:
"Tyskernes soldater opfører sig mønsterværdigt, høflige og korrekte her i Danmark. I togene træffer man mange menige tyske soldater, der beskedne og høflige holder sig tilbage, hjælpsomme overfor gamle og børn".
Blandt dem, der i starten indtog sådanne moderate holdninger til tyskerne og måske ligefrem opfordrede til fordragelighed, skal man finde mange af dem, der fem år senere i foråret 1945 ved krigens afslutning entydigt stod bag modstandsbevægelsen, konkluderer Palle Roslyng-Jensen. Og forklarer det delvist med den usikkerhed, der prægede danskerne i synet på besættelsesmagten. Usikkerheden blev først til vished i takt med, at krigens resultat blev mere entydigt.
Bogen "Danskerne og besættelsen" udkom 26. oktober på Gads Forlag og koster 349 kroner.
henriksen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
