FORSIDE DANMARK UDLAND KIRKE OG TRO KULTUR REJSER SENESTE NYT
Danmark

Søvndal: Politik handler om mere end skattelettelser og ældrecheck

06. nov 2007 00:00 MIN HJERTESAG: Kampen for dem, der ikke selv kan stå oprejst, og imod deres undertrykkere, har altid været det bærende for SF’s formand Villy Søvndal. Diktatoren Pinochet var én af dem, der overbeviste ham

Billede
Vores fælles ansvar for hinanden er SF-formand Villy Søvndals hjertesag. – Scanpix.

”Jeg må gøre noget.”

Tanken ville ikke undslippe Villy Søvndal efter rejsen ned gennem Sydamerika og oplevelserne af fattigdom, ulighed og militærdiktatur. Pinochets undertrykkelse, USA’s medløberi og de svages forfald skulle modarbejdes, og det kunne bedst ske gennem politik, besluttede han.

– Jeg havde også rejst i Østeuropa, og alle mine oplevelser virkede som en vaccination mod liberalismen og alt, hvad der var antidemokratisk. I 1977 meldte jeg mig så ind i SF, fordi jeg syntes, at Socialdemokratiet var for gumpetungt, VS var for elitært, og DKP var ikke demokratisk. Men selvfølgelig også fordi SF stod for de værdier, jeg syntes var vigtigst: ønsket om øget retfærdighed i verden og kampen for miljøet. Og så var partiet dejligt udogmatisk og fri af begge politiske blokke, og det var vigtigt for mig i en tid, hvor angsten for atomkrig var overhængende netop på grund af dogmatik, forklarer Villy Søvndal.

SF’s formand henter selv sin udspørger i receptionen på Christiansborg. På vej op i elevatoren har han svært ved at undertrykke sin begejstring over morgenens meningsmåling, der mere end fordobler partiets størrelse i Folketinget. Udover den personlige succes betyder det øgede muligheder for at arbejde for det, han beskriver som sin hjertesag: Vores fælles ansvar for hinanden.

Annonce
– Som helt ung var jeg mest fokuseret på de internationale forhold, de store linjer i kampen for retfærdighed. Men inden jeg kom i Folketinget i 1994, sad jeg 12 år i Kolding Byråd, blandt andet i socialudvalget og i kontaktudvalget til de frivilliges sociale arbejde. Og så dømte jeg i børnesager og anbringelsessager i Vestre Landsret, så jeg havde mange vinkler på socialpolitikken, som siden da har været min hjertesag. Og med det mener jeg, at mit udgangspunkt altid er, at vi er sat i verden for at hjælpe hinanden, og at dem, der står mest oprejst, har størst forpligtelse til at hjælpe dem, der ligger ned. Vi skal bedømmes på, hvordan vi behandler andre, det er min kerneværdi, og det er også kernen i socialpolitik for mig. Og i mit politiske engagement i øvrigt. Politik handler for mig ikke om at love skattelettelser eller en ældrecheck som belønning for vælgernes stemme. Jeg vil hellere tale til det store i mennesket fremfor egoismen. Og jeg vil arbejde for, at vi finder det gode i hinanden fremfor det, der adskiller os, hvilket synes at være Dansk Folkepartis projekt, siger han.

Der er vel ikke mange partier, der arbejder imod, at vi skal finde det gode i hinanden. Hvad er det, der gør, at du ikke passer ind hos eksempelvis Socialdemokraterne, Enhedslisten eller De Radikale?

– De Radikale har mange fine holdninger, men de er partiet for dem, livet er lykkedes for. Og jeg mener, at man også bør kunne rumme dem, der har det svært. Enhedslisten synes jeg er for isoleret og elitært. Den folkelige bevægelse, som er forudsætningen for forandring, kan jeg ikke finde i Enhedslisten. SF’s store styrke i disse år er efter min mening, at vi formår at holde fast i de store visioner, den store drøm om et mere retfærdigt og mindre ulige samfund, men samtidig erkender, at verden udvikler sig i små skridt. Enhedslisten vil det hele på én gang, og så bliver skridtene for store. Hvad angår Socialdemokraterne, så er de klart dem, der er tættest på os, men for mig er de ikke venstreorienteret nok. Der er en tendens i dansk politik til, at det hele klumper sammen på midten og drukner i taktik, og der er jeg stolt over at tilhøre et parti, der værdimæssigt tilhører venstrefløjen og dermed en venstreorienteret, demokratisk tradition, der tør udfordre magten på midten. Jeg var til fodbold forleden mellem Esbjerg og FC Nordsjælland, og den kamp bekræftede mig kun i, at de dybe udbrud på fløjene ned mod baglinjen er helt afgørende for spillet. Og så kan det godt være, at man skal spille indover til sidst – det skal man, for der står målet, jo – men har man ikke fløjene, bliver det klumpspil, og det er dansk politiks hovedproblem i øjeblikket.

Hvad er det, vælgerne skal gøre sig klart, hvis de er i tvivl, om de skal stemme på SF?

– De skal gøre sig deres værdier klart. Er det vigtigste, at vi tager os godt af de svageste, at vi har en stærk offentlig sektor, og at vi miljømæssigt går forrest? Hvis svaret er ja, så er SF den bedste garant for de ting. Regeringen vil sige, at de står for nogle af de samme ting, men virkeligheden viser det modsatte.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk

Kommentér denne artikel Share


Mest læste
Teologisk fakultet på vej til lukning
Dansk biskop: Også misbrug i den katolske kirke i Danmark
Massiv kritik af katolsk biskop
Ekspert bekymret for Faderhusets medlemmer
Mysterium om kvindelig flypioners skæbne måske opklaret
 

 
Flere nyheder? Tilmeld dig vores nyhedsbrev


E-mailadresse:


 



 



 



 
Label Mest læste Danmark
Label Mest læste kirke og tro
Label Mest læste Liv&Sjæl
 
Label Mest læste udland
Label Mest læste kultur
Label Mest læste debat

Temaer fra Kristeligt Dagblad

Temaer fra religion.dk

Temaer fra kristendom.dk


 
 
 
 
 
 


Afstemning

Ser du mere positivt på homoseksuelle vielser i folkekirken end for 10 år siden?

Ja
Nej
Ved ikke

 
 
Seneste artikler på Kristendom.dk
Sådan indsættes en sognepræst
- Vi kender kun Gud gennem Jesus
10 nye former for kirke, der ikke chokerer din bedstefar
Konkurrent til rådhus og kirke fører sig frem
Dansk biskop: Også misbrug i den katolske kirke i Danmark
- Troen er brændstoffet i mit liv

 

Nyhedsbrev

Ja tak, send mig dagens nyheder på e-mail


E-mailadresse: