Folkeskolens minister

Hvad banker toppolitikerens hjerte for – bag spinnet, de taktiske erklæringer og hurtige udspil? I løbet af valgkampen interviewer Kristeligt Dagblad partilederne om deres og partiets hjertesag.

I serien har vi tidligere interviewet statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) (den 31. oktober), Enhedslistens Line Barfod (den 1. november), Kristendemokraternes landsformand, Bodil Kornbek (den 2. november), Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard (den 3. november), og SF’s formand, Villy Søvndal (den 6. november).

Morten Mikkelsen
	Artikler
	Profil

Udskriv

Tip en ven

– Vores budskab til vælgerne er, at hvis de virkelig ønsker en ændret politik, er der brug for et ændret folketingsflertal, siger Helle Thorning-Schmidt. – Scanpix.

Af Morten Mikkelsen

Som 12-årig læste Helle Thorning-Schmidt Alex Haleys roman ”Rødder” og blev dybt i sin sjæl grebet af den uretfærdighed, de amerikanske slaver oplever i bogen. Omtrent samtidig begyndte hun at engagere sig i elevrådsarbejde og deltage i diskussioner i klassen om, hvordan mobning kan undgås.

Mere end 25 år senere er positionen ved skolebordet og hjemme ved fars bogreol erstattet af en plads på et af Christiansborgs mere rummelige kontorer og en status som oppositionens leder og måske Danmarks første kvindelige statsminister efter folketingsvalget på tirsdag. Alligevel er det fortsat børns grundlæggende vilkår og generel retfærdighed mellem mennesker, hun fremhæver, når hun skal pege på sin personlige hjertesag.

– Det, der altid får mig til at reagere stærkest, er sager, der handler om børn. Jeg er mere og mere af den overbevisning, at hvis vi kunne sikre alle børn i Danmark en god opvækst i trygge rammer, sproglig udvikling og mulighed for at opnå sociale kompetencer, tror jeg, at vi kan skabe et helt andet samfund. Jeg tror, der går en lige linje mellem en dårlig opvækst, en ringe familiebaggrund og de unge, vi hører om i medierne, der kan finde på at overfalde andre unge ret brutalt. Jeg tror, at den måde, de mindste børn behandles på, altid vil være afgørende for, hvilken stemning der vil være i vores samfund.

Hvordan behandler vi så børnene i dag?

Annonce

– Grundlæggende behandler vi vores børn godt. Men jeg kan godt være bekymret for, at vi er langt fra at få alle med. Vi har stadig en række helt åbenbare problemer for nogle udsatte grupper. I skolen er det mellem hvert femte og hvert sjette barn, som kommer ud uden de fornødne kundskaber i læsning og matematik, og det skaber en marginalisering med følger som højere kriminalitet, flere uden for arbejdsmarkedet og flere familieproblemer. Derfor må vi blive bedre til at meget tidligt at sætte ind med hjælp og støtte og sikre, at hvert eneste barn bliver set og får både faglige og sociale kompetencer. Derfor vil vi gerne ændre på skolepolitikken, så klassekvotienten sættes ned fra 28 til 24, vi ønsker en særlig målrettet indsats for læsesvage blandt de små børn, og vi ønsker lektiecafeer for de større børn.

Er der sket forandringer i den stemning i samfundet, du taler om, siden du var barn?

– Det oplever jeg. Jeg bliver rystet over, at vi nu er kommet dertil, hvor man er nervøs for at gå over til sin egen lokale S-togstation, fordi der ikke er rart. Og at man er nødt til at fortælle sine egne børn: ”Hvis du nogensinde bliver overfaldet af en, der vil have din mobiltelefon, så giv ham den og løb, så hurtigt du kan”. Nu havde vi ikke mobiltelefoner, da jeg var lille, men heller ikke den type samtale så mine forældre grund til at have med mig. Det bekymrer mig. Ligesom jeg er bekymret over omfanget af børneporno og pædofili i dag og de trusler for børn, som ligger heri. Det har været en af internettets sorteste sider, at det har medvirket til udbredelsen.

Hvad ser du, ud over den teknologiske udvikling, som årsag hertil?

– Det virker, som om der er en tiltagende råhed, som skyldes, at de marginaliserede er meget langt væk fra samfundet. Vi må nok erkende, at vi ikke har formået at få de unge med indvandrerbaggrund tilstrækkeligt med. Der er lykkeligvis mange indvandrere, der klarer sig godt i samfundet, men ikke alle. Jeg tror på, at det er muligt at integrere flere.

Hvorfor engagerede du dig som barn i mobning?

– Mobning har altid provokeret mig, fordi det er grundlæggende uretfærdigt. Det er ofte så lidt, der skal til, for at børn føler sig udenfor, og lidt der skal til for at føle, at de er en del af fællesskabet. Det er af samme årsag, jeg senere engagerede mig i kampen for ligestilling og kampen mod apartheid-regimet i Sydafrika. Der er her en grundlæggende linje i min politik, der handler om retfærdighed, især i forhold til børn. Det er også derfor, vi nu har revurderet vores politik i forhold til asylsøgere. Det er derfor, vi er optaget af fortsat at have en anstændig u-landspolitik. Og det er derfor, vi er optaget af forholdene i børnehaver, dagtilbud og skoler.

Hvornår blev du klar over, at du var socialdemokrat?

– Det gjorde jeg ret sent. Jeg kendte ingen, der var socialdemokrater, før jeg kom på universitetet, og jeg tror først, jeg meldte mig ind, da jeg var 25 år. Jeg havde nok holdningsmæssigt været socialdemokrat inden da, men jeg meldte mig først ind sent. Det skyldes blandt andet, at jeg synes, det er en alvorlig sag at bekende sig til et helt parti. Og derfor melder jeg mig heller aldrig ud igen.

Fra gammel tid var Socialdemokratiet arbejdernes parti. Føler du selv, at du har en social baggrund, som kan føre den tradition videre? Eller er du symptom på, at de klassiske arbejdere er erstattet af lønmodtagere?

– Der findes jo stadig arbejdere. Der findes både alle kassedamerne i Netto og alle de klassiske arbejdere, som arbejder med deres hænder. Jeg har mødt rigtig mange af dem. Dem vil vi socialdemokrater gerne være parti for. Men vi vil også meget mere og er stolte af det. Jeg er stolt, når jeg mærker, at vi både repræsenterer en akademisk funktionær i byen og en mere klassisk arbejder. Jeg vil gerne have, at vi er et parti for alle. Men det giver os også en pligt til altid at finde brede løsninger, som tager hensyn til mange forskellige danskere.

Anders Fogh Rasmussen har jo med held formået at gøre Venstre til et tilsvarende bredt favnende folkeparti, der appellerer til en bred vælgergruppe. Hvori består den grundlæggende modsætning imellem jer?

– Jeg synes, der er mange modsætninger netop nu. Det undrer mig for eksempel, at regeringen ikke har villet lade den åbenbare virkelighed trænge ind og reagerer på, at vi er ved at nedbryde ikke bare voksne, men også børn i asylcentrene. Det er ikke noget, der har haft vores bevågenhed længe, men det har det nu, hvor det er blevet dokumenteret, at der er et kæmpe problem. Det må være vores opgave at reagere og lade anstændighed præge den førte politik.

Men I går til valg på velfærd i en tid, hvor alle partier er enige om at bevare velfærdsstaten?

– Når vi taler om bedre daginstitutioner og hjælp i skolen, er det netop, fordi vi ikke bare vil bevare, men udvikle velfærden. Især i forhold til børn. Det er måske rigtigt, at ingen er direkte modstandere af velfærdssamfundet. På den måde har det, vi socialdemokrater hele tiden har sagt, vundet som dagsorden. Men jeg synes, der er stor forskel i den handling, man lægger for dagen. Jeg siger ikke, at det hele sejler. Utrolig meget fungerer fint i dagens samfund, men vi skal hele tiden spørge, om det er godt nok i forhold til, hvad moderne borgere forventer. Når vi hører om en 85-årig kræftpatient, der ligger på gangen på Frederiksberg Hospital, må enhver spørge sig selv: ”Hvad hvis det var mig?”. Ventelister og patienter på gangene hører til de forhold, som efter min mening bare ikke går i et moderne velfærdssamfund som det danske.

Men forstår du, at der er tvivlere blandt vælgerne, der har svært ved at se forskel på Venstre og jer?

– Nej, det forstår jeg ikke. Regeringen har både sagt og vist, at de gerne vil give skattelettelser. De har lige givet 10 milliarder. Den skattelettelse vil vi gerne trække væk igen, for vi vil hellere bruge pengene på velfærd. Og bag den holdning ligger der også et værdimæssigt valg. Et valg, der handler om, hvorvidt vi i de næste fire år hele tiden skal prioritere vores egen pengepung og vores eget lille liv, eller om vi i stedet skal prioritere vores fællesskab. Derfor beder vi danskerne foretage, hvad jeg vil kalde et værdimæssigt valg, hvor vi siger, at det handler om velfærd kontra skattelettelser.

Hvad sker der, hvis du nu ikke får et flertal bag dig til at danne regering efter valget på tirsdag?

– Så sker der det, at vi vil blive ved med at arbejde konstruktivt, ligesom vi socialdemokrater har gjort i alle de seks år, vi har været i opposition. Vi har været yderst ansvarlige og har blandt andet været med i velfærdsforliget og globaliseringsaftalen med regeringen. Det havde vi ikke behøvet. Men vi tror på, at det betaler sig at gå ind og være med til at tage ansvar for den videre udvikling i samfundet.

Meningsmålingerne tyder på, at den nuværende flertalsblok bestående af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti mister sit flertal, så Ny Alliance skal med, hvis Anders Fogh Rasmussen skal danne regering. Hvad betyder det for jer?

– Det betyder forhåbentlig, at blokpolitikken er død. For vi håber bestemt ikke, at den genopstår, nu blot med en blok på fire partier. Vores ønske er det brede samarbejde, også hvis vi skulle få flertal. Vi vil gerne samarbejde med Venstre og Konservative, for vi har et ønske om at være med til at bestemme. Men vores budskab til vælgerne er, at hvis de virkelig ønsker en ændret politik, er der brug for et ændret folketingsflertal. Og brug for at skifte ud på de øverste poster.

Du selv har bevæget dig relativt hurtigt op gennem dit parti til den øverste post og står nu med muligheden for at blive statsminister. Hvordan har du som menneske håndteret denne hurtige stigning opad og frem i mediernes søgelys?

– Jeg synes ikke, det har været svært at forholde sig til på det personlige plan. Måske fordi jeg altid har vidst, at jeg gerne vil være med til at bestemme, til at præge udviklingen i mit land. Det er rigtigt, at det er gået hurtigt med at komme til at sidde for bordenden. Men det passer mig fint, at jeg har fået den mulighed.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk

Fortsættes, klik her | Vis hele artiklen

1 2 3 4 5 Næste side »

Kommentér denne artikel

Annoncer

Dine bedste ferier

Starter hos Folkeferie.dk

Se mere her !

Få TDC mobilt bredbånd for kun

49 kr./md. de første 6 mdr. (min. pris i 6 mdr.: 393 kr.)

Klik her!

Deltag i Danmarks største aktiespil

Vind præmier for over 400.000 kr

Tilmeld dig her