Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Strid om asylpolitik til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Strid om asylpolitik

Kommenter Hold mig opdateret

SR frier til Naser Khader med asylforslag, mens Anders Fogh advarer mod, at Danmark bliver en flygtningemagnet

Skal asylsøgere frit kunne vælge mellem at bo i et asylcenter eller leve i det "almindelige" samfund, hvor de kan uddanne sig og arbejde? Med blot en uge til valgdagen splitter det spørgsmål højre- og venstrefløjen – og som sædvanlig står Ny Alliance på sidelinjen.

Ny Alliances leder, Naser Khader, vil således kun give to års opholdstilladelse og arbejdstilladelse til afviste irakiske asylsøgere, så de selv kan betale for at bo uden for asylcentrene.

– Jeg er overbevist om, at vi ikke kommer uden om at give dem midlertidig opholdstilladelse. Og hvorfor ikke give dem arbejde, så de selv kan betale husleje, siger Naser Khader.

Forslaget om at give asylsøgerne valget kommer fra Socialdemokraterne og De Radikale i forsøget på netop at lokke Ny Alliance til skifte fra højre til venstre. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) – der hidtil har været Naser Khaders foretrukne statsministerkandidat – anklager da også de to tidligere regeringspartier for at ville omdanne Danmark til en flygtningemagnet.

Annonce
– Socialdemokraterne går væsentligt længere end andre lande i Europa, og hvad de før sagde, at de ville. Den udlændingepolitik vil føre til, at Danmark bliver en kæmpe magnet og en attraktiv endestation for alverdens menneskesmuglere, siger Anders Fogh Rasmussen. Statsministeren mener, at forslaget går videre end de europæiske lande – herunder Sverige – vi normalt sammenligner os med.

Den samme melding kommer fra Dansk Folkepartis næstformand, Peter Skaarup, som kalder forslaget en "invitation" til menneskesmuglere.

En kritik, som både Socialdemokraterne og De Radikale afviser. Ifølge forslaget skal alle grundløse asylsøgere således som i dag sendes hjem med det samme. Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, henviser til, at en stribe europæiske lande giver asylsøgerne mulighed for at arbejde efter en periode, der varierer mellem 3 og 12 måneder. Efter 12 måneder skal de nemlig have mulighed for at arbejde ifølge EU-reglerne. Dem er Danmark imidlertid undtaget fra i denne sag på grund af det danske forbehold i samarbejdet om retslige og indre anliggender, der blandt andet handler om flygtninge. Socialdemokraterne vil give asylsøgerne mulighed for at arbejde efter seks måneder i Danmark.

– Dermed er vi mere konservative end både Sverige og Finland, siger Henrik Sass Larsen.

Pressekretæren for den svenske migrationsminister oplyser da også, at asylsøgere i Sverige får lov til at arbejde efter fire måneders behandlingstid, men ikke hvis de er afvist.

– De må arbejde fra første dag, hvis det bedømmes, at det tager mere end fire måneder at behandle deres ansøgning, siger pressesekretær Markus Friberg. Han er pressesekretær for migrationsminister Tobias Billström.

Hvis behandlingen af en ansøgning mod forventning trækker ud, må asylsøgeren arbejde efter fire måneder. Der behøves ikke almindelig arbejdstilladelse, men en begæring om undtagelse for at kunne arbejde. Derimod må de ikke arbejde, hvis de har fået afslag.

/ritzau/
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​