Som eksempler på radikale tiltag for uddannelse for alle fremhæver hun K. Helveg Petersens indsats for undervisning af sent udviklede børn, hans hustru Lily Helveg Petersens engagement i etableringen af hf for 40 år siden, som blandt andet skulle give tidligt gifte kvinder chance for at tage en uddannelse lidt senere i livet, og Ole Vig Jensens frie ungdomsuddannelse med alternative tilbud til de lidt ”skæve” unge.

Pointen har ifølge den radikale leder hele tiden været, at vejene frem i uddannelsessystemet skal være mange forskellige, både forskellige uddannelser og forskellige metoder, så hver enkelt får større chance for at finde den vej, som bringer ham eller hende videre. Samtidig har hun og De Radikale det grundprincip, at den bedste løsning findes ved, at mennesker lokalt vælger den løsning, man finder bedst.

– Det er en tradition, vi har med fra andelsbevægelsen og højskolebevægelsen, at man ved at tale sammen i ligeværdighed kan skabe løsninger, den enkelte ikke kunne skabe selv, siger Margrethe Vestager.

Lige præcis her skal man også lede efter forklaringen på, at Det Radikale Venstre i 2002 stillede sig uden for det brede skoleforlig, som indførte nationale test i folkeskolen. Margrethe Vestager er ikke modstander af, at lærere tester elever, men hun mener, at metoden skal foregå i dialog og ikke ud fra en plan og en test, der er lagt fast i Undervisningsministeriet på Slotsholmen.

– Det er muligt, at andre partier end vi også ønsker uddannelse for alle, men jeg savner en generøsitet i forhold til mangfoldigheden, som der bør være. For eksempel ønskede den nuværende regering ikke at bevare princippet om, at kommunerne skal tilbyde tosprogede modersmålsundervisning. Modersmålet er en ressource til at komme til at mestre flere sprog. Og at tilbyde modersmålsundervisning er en måde at vise, at det er vigtigt at kunne mange sprog, siger Margrethe Vestager.

Uddannelse er ikke den eneste hjertesag. Sammen med Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, har hun netop fremlagt et udspil om at give asylsøgere stærkt udvidede muligheder for at forlade centrene og bevæge sig ud i samfundet. Af hensyn til S har hun fraveget det ultimative krav om, at 24-årsreglen skal væk. På den anden side har Socialdemokraterne af hensyn til R lagt op til, at folkeskoleforliget skal laves om.

Hvilken konkret asyl-, udlændinge- og skolepolitik en eventuel ny SR-regering så vil komme til at føre, kan hun ikke sige. Også her påberåber hun sig andels- og højskoletraditionen om, at det må afhænge af, hvilke løsninger man i fællesskab taler sig frem til.

– I modsætning til den seneste tids kontraktpolitik vil vi lave løsningspolitik. Vi vedkender os, at vi ikke nødvendigvis har 100 procent ret i alt. Derfor handler det ikke om, at vi skal fremlægge en færdig plan for regeringsførelsen, men om at sætte en langt mere dialogpræget kurs. Både på tværs af de politiske partier og i dialog med borgere og eksperter.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk