Regin Prenter blev teologisk doktor og verdenskendt med bogen ”Spiritus Creator”, om Luthers helligåndsteologi, og slog straks igennem som moderne Lutherforsker. Men som økumenisk teolog stod han også for forskellige teologiske projekter i Det Lutherske Verdensforbund og Kirkernes Verdensråd. I det hele taget var hans forhold til andre kirker præget af hans opfattelse af, at kristendommen er universel og verdensomspændende. Han hentede blandt andet stor inspiration fra den anglikanske kirke. I det hele taget lod han sig som teolog påvirke mange steder fra og var med til at oprette Teologisk Oratorium, som havde til formål en gang om ugen at synge de gamle katolske tidebønner på gregorianske melodier. Da Regin Prenter var på sit højeste, var han den mest læste lutherske forfatter i USA.

– Han var kendt som en ret konservativ teolog, som gik stærkt imod den afmontering af kristendommens myter, som nye teologer begyndte at formulere. Han fastholdt kristendommens traditionelle dogmer, ikke mindst læren om treenigheden, og det blev forbindelseslinjen til, at han som grundtvigsk discipel også blev en populær teolog på kirkens højrefløj, siger Kurt E. Larsen.

Regin Prenters lærebog var en gennemgang af de kristne dogmer så at sige fra A til Z, sat ind i en historisk sammenhæng. På den måde vil ”Skabelse og Genløsning” stå som dette århundredes lærebog i dogmatik.

Regin Prenter var også kirkepolitisk aktiv, for eksempel i kampen mod kvindelige præster og i det højkirkelige udspil ”Kirkens ja og nej” i 1964, som var et forsvar for konservativ kristendom.

– Han kaldte sig selv gammeltroende, ligesom Grundtvig, siger professor, dr.theol. Peter Widmann, Aarhus Universitet, som stod for et af ugens Prenter-foredrag.

– Han modsatte sig alle forsøg på at forflygtige kristendommens indhold, men det er forkert at gøre ham til en udpræget højrefløjsteolog. Han blev en meget professionel teolog, som kunne forklare alle udviklingslinjerne i kristendommens tradition, for eksempel læren om Kristus. Men han var meget kritisk over for de teologiske brydninger, som begyndte at komme, og han mente, at der var alt for meget udsalg af teologisk substans på de teologiske fakulteter. Derfor gennemførte han en række kurser og forelæsningsrækker, som især tiltrak grupper inden for den konservative teologi, siger Peter Widmann.

vincents@kristeligt-dagblad.dk