Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Barnefødt til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Barnefødt

Fakta

Liv i sproget

Sproget lever. Det ændrer sig umærkeligt, og pludselig har ord skiftet betydning eller...
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Udtrykket barnefødt er rundet af et samfund, hvor individet livslangt hørte til den lokalitet, hvor man var sat i verden til at tjene og virke

Sara M. Kjøller spørger i en mail til udtrykket ”barnefødt”, som umiddelbart kan virke som dobbeltkonfekt. Hun har senest set udtrykket anvendt her i avisen i en omtale af en udstilling af Hans Wegners møbler, hvor Wegener kaldes barnefødt i Tønder.

Det er et sjovt udtryk. Ganske vist rummer den kristne fortælling visse undere, men der er dog ikke eksempler på nogen født som voksen. Tværtimod lod Frelseren sig føde som menneskebarn. Så hvorfor understrege barnefødt og ikke bare født?

Forklaringen er interessant og skal findes i sprog- og traditionshistorien, for der sker en delvis forveksling af betydning mellem adjektivet barnefødt og verbet at føde. Verbet at føde kan betyde flere ting, og en af betydningerne er at bringe til live. Adjektivet barnefødt betyder imidlertid traditionelt noget andet, for her er ”– født” det samme som opfødet eller fødet op, og det vil sige opvokset. Barnefødt betyder altså ikke bare født på et nærmere bestemt sted, men opfostret som barn og hjemmehørende. Måske kunne forskellen lidt firkantet udtrykkes på den måde, at verbet født alene refererer til den biologiske hændelse, mens barnefødt udtrykker et slægts- og traditionshistorisk forhold. Når det siges, at Wegner er barnefødt i Tønder, så henviser udsagnet til fødsel plus opvækst. Ellers er udtrykket fejlanvendt.

Det interessante ved denne skelnen er, at den afspejler nogle forhold i kulturhistorien. Udtrykket barnefødt er rundet af et samfund, hvor individet livslangt hørte til den lokalitet, hvor man var sat i verden til at tjene og virke, og hvor et menneskes karakter lod sig aflæse direkte af dette sted. Det var et samfund, der ikke kendte til de frie individer, vi føler, vi er i dag, der nok koketterer med at være fra Jylland, eller hvor det nu måtte være, men som ikke for alvor bryder os om at blive klassificeret efter oprindelsessted. Det var helt anderledes i 1700-tallet, som når Holberg i Barselstuen kan sige: ”Jeg Peder Erich Madsens ældste Plante, barnefødt udi Aabenraa, kommer her i dag,” så må det ses som mandens væsentligste karaktertræk, at han er fra Aabenraa, altså lidt lattervækkende! Undskyld Aabenraa!!

Annonce
Dermed fik vi vendt begrebet barnefødt, som ikke betyder født som barn, men vokset op. Sådan er der mange herlige udtryk, for eksempel hed det i min barndom børnegilder, når vi var inviteret til fødselsdag hos en kammerat, men faktisk betød barne-gilde langt op i 1800-tallet det samme som barselsgilde, så vi var avancerede derhjemme! Endelig kan jeg ikke dy mig for at bringe det herlige, men forældede udtryk barne-gammel på banen. Det betød, man var så gammel, at man gik i barndom. Det lyder da kønnere og mindre klinisk end Altzheimer eller senildemens.

sprog@kristeligt-dagblad.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​