De fem og det fantastiske forum

– Vi har talt om, at vi måske skulle gå tilbage til basis og servere grød, men det tror jeg aldrig bliver til noget. Vi nyder faktisk at blive kræset for, og vi bliver inspireret af hinandens gode mad, siger hun.

Margit Benzakan, der er nyslået efterlønner, minder om, at Agnethe Lawaetz faktisk var på gourmetkursus for et par år siden og virkelig havde oppet sig, da hun stod for tur, og så måtte de andre prøve at følge trop. Men selv føler hun sig ikke spor presset af de andres præstationer, understreger hun med et grin.

Kirsten Møller Nielsen, selvstændig, mobil fysioterapeut, synes ikke, at hun er den store madkunstner, men lægger vægt på, at det er sundt, lækkert, smukt og økologisk. Hun peger på Anne Lise Solander som den helt store artist i et køkken. Anne Lise Solander er selvstændig fysioterapeut med klinik i hjemmet. Hun ryster beskedent på hovedet.

De fem kvinder har glæde af hinandens faglighed. Nogle er traditionelle fysioterapeuter, andre er åbne for det alternative, og der drøftes ofte faglige emner. Men man følger også med i hinandens privatliv.

– Hvis noget fylder meget i ens liv, er det rart at kunne få lov at tale om det og høre de andres syn på en eller anden problemstilling. Vi har et dejligt venskab, et personligt netværk, en slags mental wellnes, om du vil, og vi slapper af i hinandens selskab, siger Margit Benzakan.

Agnethe Lawaetz supplerer:

– Det er godt at have et forum af kloge koner. Man får læsset af, og man får nye vinkler på at håndtere livet, siger hun.

Marijke Svendsen er ikke i tvivl om, at det nære venskab har beriget hendes liv.

– Vi tør spørge. Vi tør komme tæt på. Og være kritiske. Vi er jo vant til at spørge til patienternes liv. Men altid med respekt og i en god tone. Det er ikke nogen sladreklub. Tingene kommer ikke videre, siger hun.

Kirsten Møller Nielsen kalder klubben for et fagligt forum af knalddygtige piger, hvor der både er plads til kvalitetssamtalen om faglige emner og om livets tildragelser, men også tøsefnadder om hår, sko og læbestift.

– Vi tør fortælle om egne bommerter. Vi kan grine sammen og lægge det bag os. Det betyder meget rent mentalhygiejnisk, for så går vi ikke og ruger over tingene, siger hun.

Anne Lise Solander kalder sine veninder for rummelige mennesker, der har prøvet en del i livet, og som spænder vidt, både fagligt og menneskeligt.

– Vi bruger hinanden – også uden for gourmetaftenerne, og vi deler sorger og glæder. Det er måske typisk kvindeligt at have behov for at krænge sine følelser ud og tale om tingene. For mig betyder det meget at have sådanne venner. Jeg tror, mænd får det ud på en andre, mere handlingsprægede måder gennem for eksempel jagt- eller fisketure, siger hun.

Et fast ritual under Gourmetklubbens middage er gaveudpakning.

Kvinderne har gjort det til en tradition at tage en lille, men nøje udvalgt ting med til værtinden. Det kan være en særlig god flaske olivenolie, hyldeblomstsaft, god vin, praktisk køkkengrej, parfume eller creme. Gerne lidt specielt og med en historie bag. Giveren glæder sig mindst lige så meget som modtageren til gaveoppakningen.

livogsjael@kristeligt-dagblad.dk