Studentereksamen deler vælgerne

Gritt Bykilde er ungdomsforsker og arbejder på Aalborg Universitet på en ph.d.-afhandling om unges politiske identitet. Hun ser en forskel mellem de kollektivt orienterede studenter fra gymnasiet og de mere individorienterede unge på tekniske gymnasier og erhvervsuddannelser. Forskellen bunder både i den enkelte unges sociale arv og i de forskellige uddannelseskulturer, som præger de unge.

– Det almene gymnasium er fortsat det sted, hvor den almene dannelse er i højsædet. Gymnasieelever bliver opdraget i en ånd om at samfundet beskytter borgerne, som på sin side har borgerpligter, konstaterer hun.

Gritt Bykilde slår dog samtidig fast, at det er blevet sværere at koble vælgerpositioner med bestemte politiske partier, især fordi de store partier, Venstre og Socialdemokraterne, bejler til både højt- og lavtuddannede:

– Det politiske valg er i dag mere blevet et livsstilsspørgsmål end en følge af den sociale klasse, man tilhører.

Kasper Møller Hansen, lektor i statskundskab ved Københavns Universitet, har forsket i den voksende tvivl blandt vælgerne. Han oplyser, at ved sidste folketingsvalg skiftede 31 procent af vælgerne parti. Heraf var de 13 procent højtuddannede og de 18 procent lavtuddannede:

– De højtuddannede tvivlere er meget reflekterede og overvejer at skifte parti, fordi kandidaten fra sidste valg har skuffet dem. De vil typisk stemme efter, hvem der i valgkampen signalerer ansvarlighed og lederskab. De lavtuddannede er mindre velovervejede, nærer grundlæggende mistillid til politikerne og kan typisk flyttes ved hjælp af valgløfter og hårde angreb på modstanderen. Men netop fordi der er disse to forskellige tvivler-grupper, er kandidaterne nødt til at finde en balance mellem lederskab og populisme.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk