Bendtsen: Rejs de svage, men knæk ikke de stærke
09. nov 2007 00:00
MIN HJERTESAG: Det er ansvaret for de svage i samfundet og budet om at aflevere et bedre samfund til den kommende generation, der ligger De Konservatives formand, Bendt Bendtsen, på sinde
Vi har ikke altid øjne for, hvor meget globaliseringen betyder for Danmarks fremtid, hævder De Konservatives formand, Bendt Bendtsen. – Scanpix.
| Min hjertesag |
Hvad banker toppolitikerens hjerte for – bag spinnet, de taktiske erklæringer og hurtige udspil? I løbet af valgkampen interviewer Kristeligt Dagblad partilederne om deres og partiets hjertesag.
I serien har vi tidligere interviewet statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) (den 31. oktober), Enhedslistens Line Barfod (den 1. november), Kristendemokraternes landsformand, Bodil Kornbek (den 2. november), Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard (den 3. november), SF’s formand, Villy Søvndal (den 6. november), og Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt (den 7.) november) og De Radikales gruppeleder, Margrethe Vestager (den 8. november). |
Der blev diskuteret politik i timerne og i frikvartererne på Odense Friskole, hvorfra Bendt Bendtsen (K) fik sin realeksamen i 1972. Det interesserede da også den unge landmandssøn, men det lå ham fjernt at knytte sig tæt til et bestemt parti.
Det var først nogle år senere, da han som ung politibetjent kørte rundt i en patruljevogn i Odenses gader, at han overvejede at gøre sin indflydelse gældende gennem politik.
– Vi kørte rundt og samlede psykisk syge op, og der var ingen steder at aflevere dem efter klokken 16.00. Derfor blev Kirkens Korshærs Varmestue hurtigt et sted, man lærte at kende. Vi sagde heller aldrig farvel til de kriminelle, men på gensyn. Det var de samme kriminelle, der havnede i garnet hver gang.
Derfor var det særligt retspolitikken, der interesserede Bendt Bendtsen, og han syntes godt om Det Konservative Folkepartis stramme linje.
– Og så er en af pillerne i det konservative hus ansvaret for samfundets svageste, og det var den konservatisme, der fik mig til at melde mig ind i partiet i begyndelsen af 1980’erne.
Bendt Bendtsen tager imod i partihovedkontoret i Nyhavn i København. Klokken er halv ni om morgen, og byen myldrer med folk, der er på vej til arbejde. Men Bendt Bendtsen har været i gang længe allerede. Og det blev sent igen i går.
På trods af hvor få timers søvn politikerne får under en valgkamp, ser han forbløffende frisk ud. Varm farve i kinderne, opmærksomme øjne og som altid et fast håndtryk.
– Men hvis du ser på billedet deroppe, der kun er syv år gammelt, så kan du se, hvordan politikerlivet har sat sig, siger han og hentyder til, at det er en væsentlig yngre udseende Bendt Bendtsen, der hænger på væggen sammen med billeder af partiets øvrige formænd gennem tiden.
Selvom det nu er mere end 25 år siden, at Bendt Bendtsen meldte sig ind i Det Konservative Folkeparti, er det fortsat det sociale ansvar, der er partiformandens hjertesag.
– Gennem 25 år som politimand oplevede jeg den anden side af mønten i samfundet, og jeg må indrømme, at ansvaret for de svage ligger dybt i mig, selvom mit ministerområde er et andet. Jeg lægger ikke skjul på, at jeg er et kristent menneske, og samfundet er opbygget på en lang række af de kristne grundværdier, så som næstekærlighed og tilgivelse. Det skal vi huske på.
– Heri ligger også kampen for et bedre sundhedsvæsen. Vi går til valg på en bedre kræftbehandling, hvor der skal være mere forebyggelse og ikke kun behandling. Indsatsen mod kræft har førsteprioritet i den indenrigspolitiske debat efter valget.
– Så er jeg og partiet også meget optaget af en grøn klimapolitik. FN’s klimapanel har sagt, klimaforandringerne med 95 procents sikkerhed er menneskeskabte, og så behøver jeg ikke de sidste fem procents sikkerhed for at handle. Det skal der gøres noget ved.
Ansvar for samfundets svageste og et godt og effektivt sundhedsvæsen kan alle partier skrive under på. Hvad gør dig konservativ?
– Jeg mener ikke, vi er født lige, men vi skal have lige muligheder. I Det Konservative Folkeparti tror vi på en markedsøkonomi med et menneskeligt ansigt. Vi er overbeviste om, at det er væksten i samfundet, der giver velstanden, og at det er ud fra velstanden, at man skal betale for de velfærdsopgaver, der skal løses.
– En væsentlig del af fundamentet i konservativ politik er, at vi skal aflevere et bedre Danmark til vores børn end det, vi modtog fra vores forældre. For at kunne leve op til den generationskontrakt er vi nødt til at have øjne for, at verden ændrer sig, og det synes jeg ikke altid, vi har. Jeg har netop været i Sydkorea, og dér uddanner man nu 70.000 designere om året. Det er naivt at tro, at vi kan blive ved med at leve af PH og Wegner. Der skal også være job til vores børn i fremtiden.
– En af grundværdierne bag den konservative politik er, at vi skal rejse den svage, men ikke knække den stærke, som Per Stig Møller har formuleret det. Og det er egentlig ærgerligt, at vi i denne valgkamp slet ikke har diskuteret værdier.
Hvorfor vil du gerne diskutere værdier?– Fordi samfundet er bygget på værdier, og fordi alt ikke kan gøres op i rettigheder. Vi har alle sammen et personligt ansvar for, at samfundet fungerer. Tag bare miljøet. Her er det også dit ansvar, at du sparer på strømmen og ikke hælder kemikalier ud i kloakken.
– Politik handler ikke kun om, hvad der skal ske her og nu. Der er behov for at tænde fjernlygterne. Ellers kan vi ikke leve op til den generationskontrakt, som jeg talte om før.
duus@kristeligt-dagblad.dk