Samfundskagen

VALGKAMPEN HAR HER – fire dage før folketingsvalget – i høj grad drejet sig om velfærdssamfundets offentlige ydelser og goder. Vel at mærke fordelingen af dem og stort set ikke et ord om, hvordan de skabes. Velfærden i samfundet skabes af landets mange tusinde store og små private virksomheder. Det er dem, der køber og betaler for den velfærd, hele befolkningen nyder godt af. Enhver offentligt ansat sygeplejerske, sygehjælper eller folkeskolelærer bør se taknemmeligt hen til erhvervslivet. Uden virksomhedernes og deres mange ansattes skattekroner til stat og kommune, ville der ikke være offentligt ansatte. Den høje danske velfærd bygger på et velfungerende erhvervsliv. Der skal være en rigtig balance mellem, hvor mange der arbejder i det private, og hvor mange, der hæver lønnen ud af de offentlige kasser. Valgkampen handler næsten alene om, hvordan kagen skal skæres, og ikke om hvordan den i fremtiden skal skabes.

DET ER ABSURD. Danske vælgeres syn på økonomi minder i forbløffende grad om barnet, der tror, at man på sit dankort kan hente endeløse summer ud af automaten. Både vælgere og politikere er besat af tanken om, at det offentlige skal løse snart sagt alle problemer. Stat og kommune må træde til. Børn skal have mad i skolerne. Det offentlige skal ud med madbilen til de ældre. Børn skal passes i vuggestuer, børnehaver, fritidsordninger eller klubber. Forholdene for ældre skal forbedres, også selvom en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, der blev offentliggjort for godt to uger siden, viser, at omkring 90 procent af alle ældre, der har hjemmehjælp, enten er tilfredse eller meget tilfredse. Væl-gernes appetit på offentlige ydelser er tilsyneladende uendelig, og politikernes vilje til at mætte vælgerne er det også.