Derudover har folkekirken trods en del grøde ikke været blandt de absolut afgørende temaer i valgkampen, og det har også en betydning, mener Christian Albrekt Larsen, adjunkt ved Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning på Aalborg Universitet.

– Der ligger ikke noget i valgkampen, der peger på, at partierne vil gøre noget konkret ved kirke-stat forholdet. Derfor behøver præsterne ikke bekymre sig om det i forbindelse med et valg, mener han.

Blandt præsternes parti-favoritter er Socialistisk Folkeparti topscorer: Hele 19 procent af præsterne ønsker nemlig at lægge deres stemme her. Det kommer ikke bag på partiets formand, Villy Søvndal.

– Jeg tror, det er udtryk for, at præsterne ikke kun vælger politiske partier ud fra deres profession, men at de almindelige betragtninger i høj grad spiller ind. For SF’s vedkommende tror jeg, det handler om vores syn på retfærdighed, omsorg, krig, flygtninge og klima. Og jeg tror, at det hjørne, der hedder kirkepolitik, bliver et mindre spørgsmål i en valgkamp.

Det er sognepræst i Skagen Sogn, Henrik Bang-Møller, langt fra enig med Villy Søvndal i. Han er dybt forundret over den store overvægt at præster, der stemmer på oppositionen.

– Præster bør jo være præster blandt folket, altså helt almindelige mennesker. Og blandt de mennesker er der nogle, der stemmer på partier til højre, og de har jo også brug for, at præsten kan leve sig ind i deres bekymringer. Det er det ensidige i, at så mange præster hælder til en bestemt side, der bekymrer mig, og jeg ville reagere på nøjagtig samme måde, hvis der var 53 procent, der stemte til højre for midten, siger han.

freya@kristeligt-dagblad.dk